100 års adfærdspsykologi

John B. Watson (1878 – 1958) var professor i psykologi ved John Hopkins University fra 1908 til 1920. Han blev senere vicedirektør for reklamebureauet J. Walter Thompson, og brugte her sin adfærdspsykologiske ekspertise til udformning af reklamekampagner.

I år er det 100 år siden, at det filosofiske og teoretiske grundlag for adfærdsanalysen blev formuleret. Psykologen, professor John B. Watson holdt i 1913 en forelæsning på Columbia University med titlen Psychology as the Behaviorist Views it. Heri fremlagde han en programerklæring for en behavioristisk psykologi og kritiserede samtidig den datidige psykologi for at være uvidenskabelig og fokuseret på menneskets indre tilstande og psyke i stedet for den observerbare adfærd.

I programerklæringen – eller manifestet, som det til tider kaldes – formulerede Watson de fire vigtigste mål for en kommende adfærdspsykologi:

Watson indledte sit manifest med en argumentation for, at psykologi ikke længere skal være en videnskab om psyken. I stedet skal psykologi fokusere på individernes adfærd. Ved at flytte fokus fra den indre verden til den observerbare, manifeste adfærd ville Watson gøre psykologi til en naturvidenskabelig disciplin. Han formulerede det på følgende måde:

Psykologi, som behaviorister anskuer den, er en ægte, eksperimentel del af naturvidenskaberne. Dens teoretiske mål er forudsigelse og kontrol af adfærd. Introspektion udgør ikke en af behaviorismens metoder, og ej heller er dens forskningsmæssige værdi afhængig af fortolkninger af bevidsthed. Behavioristen, som bestræber et fælles system for levende organismers responser, anerkender ikke skillelinjen mellem menneske og dyr. Menneskets adfærd – med alle dets raffinementer og kompleksiteter – udgør bare en del af behavioristens samlede undersøgelsesfelt. (Watson, 1913)

Han var især kritisk over for introspektion som videnskabelig metode i datidens psykologi. Introspektion er en undersøgelse og beskrivelse af tanker og følelser, og Watson mente, at netop brugen af introspektion i psykologien gjorde psykologiens resultater subjektive og utroværdige. Han pegede på, at brugen af introspektion som metode gjorde det vanskeligt eller umuligt at genskabe – replikere - forskningsmæssige resultater.

I sin programerklæring påpegede Watson, at adfærdspsykologer må anvende de samme typer af forskningsmetoder, som andre naturvidenskabsfolk. Han argumenterede, at eftersom dyrs adfærd kan studeres uden at man kender dyrenes bevidsthed, så kan og må menneskers adfærd studeres på samme måde. Menneskers og dyrs adfærd skal opfattes på det samme niveau, og som lige betydningsfulde for en generel forståelse af adfærd. Han formulerede således en forventning om, at der eksisterer universelle principper for adfærd, der kan genfindes hos både mennesker og hos dyr, og som kan studeres meningsfuldt med data fra både mennesker og dyr.

Han understregede, at hvis man i psykologien flytter fokus fra individernes bevidsthed til deres adfærd, så vil psykologi blive baseret på funktionelle årsagssammenhænge, og vil således kunne udvikle teorier og forklaringer i lighed med fysiske lovmæssigheder. På den måde ville psykologien finde sin plads som en naturvidenskab.

Ønsket om at naturvidenskabeliggøre psykologien kom også til udtryk i Watsons ambitioner om at integrere forståelser for dyrs og menneskers adfærd. Han fremførte, at alle former for levende adfærd – hvad enten den udspilles af mennesker eller af dyr – er underlagt nogle universelle principper, og at man derfor må anvende de samme metoder, når man studerer dyrs og menneskers adfærd.

I programerklæringen fortalte han bl.a. om, hvordan han tidligere havde studeret en fuglearts adfærd, og om de metoder, han i den forbindelse havde anvendt. Og i sin programerklæring gjorde han det tankeeksperiment, at hvis han skulle studere australske indfødte eller højtuddannede europæere, så ville hans forskningsmål og –metoder være de samme, som han tidligere anvendte i forhold til fuglearten.

Den psykologi, som jeg vil forsøge at opbygge, vil – for det første - som udgangspunkt have det observerbare faktum, at organismer – både mennesker og dyr – tilpasser sig deres omgivelser ved hjælp af arvelige og tillærte kapaciteter (…) og - for det andet - være baseret på, at bestemte stimuli medfører at organismer responderer. I en færdigudviklet psykologi, vil en bestemt form for respons kunne forudsige stimulus; hvis man kender stimulus vil responsen kunne forudsiges. Sådan udsagn er grove og primitive – som alle generaliseringer må være det. Men de er næppe mere primitive og mindre realiserbare end de udsagn, så optræder i psykologiske lærebøger i dag. (…) I hovedsagen, så er det mit mål at opnå en så præcis viden om tilpasninger og de stimuli, der producerer dem. Begrundelse for dette er at lære generelle og særlige metoder, hvormed jeg kan kontrollere adfærd. (Watson, 1913)

En sidste pointe i Watsons programerklæring var hans påpegning af den praktiske anvendelighed af en adfærdspsykologi. Han sagde, at læreren, fysikeren, juristen og forretningsmanden bør kunne bruge de adfærdspsykologiske data I praksis. Netop behovet for en praktisk anvendelighed af adfærdsmæssige principper og data var en af Watsons primære begrundelser for at kritisere den datidige psykologi for at være abstrakt og uanvendelig for praktikere.

Når man læser Watsons programerklæring i dag, virker den ikke alene radikal, men også temmelig ekstrem, fordi den taler om en entydig og forudsigelig sammenhæng mellem stimuli og responser, og fordi den skitserer ambitionen om at kontrollere adfærd med videnskabelige metoder. Men teksten må læses i lyset af sin samtid og fortid og i sin kontekst: som et opgør imod den eksisterende og dominerende psykologiske tænkning.

For det første er teksten tydeligt præget af darwinistiske erkendelser: i kraft af evolutionshistorien er dyr og mennesker forbundet, og det er baggrunden for, at Watson taler om universelle principper for adfærd, og om muligheden for at studere dyreadfærd og overføre resultater til mennesker. For det andet er manifestet præget af en klassisk, ukritisk begejstring for naturvidenskabelig tankegang: lige som der i naturen findes fysiske lovmæssigheder, så findes der adfærdsmæssige lovmæssigheder. Og lige som der i naturvidenskaben var en ukritisk tro på, at man vha. videnskabelige resultater kunne kontrollere naturens kræfter, så er der hos Watson en tilsvarende tro på, at videnskaben kan bruges til at styre og kontrollere adfærd. Men når en sådan naturvidenskabelig begejstring fremføres helt uden etiske overvejelser, så er resultatet skræmmende for en nutidig læser.

John B. Watsons forelæsning fra Columbia University blev senere offentliggjort I tidsskriftet Psychological Review. Tidsskriftsartiklen er gratis tilgængelig fra mange websites – bl.a. fra York University i Ontario.

Selv om adfærdspsykologien i år kan fejre de første 100 år, så er anvendt adfærdsanalyse betydelig yngre som fagområde. Anvendt adfærdsanalyse dateres normalt til det første nummer af tidsskriftet Journal of Applied Behavior Analysis fra 1968, hvori der var en artikel, der definerer anvendt adfærdsanalyse (Baer et al., 1968).

Referencer

Baer, D. M., Wolf, M. M., & Risley, T. R. (1968). Some current dimensions of applied behavior analysis. Journal of applied behavior analysis, 1 (1), 91-97. doi: 10.1901/jaba.1968.1-91

Watson, J. B. (1913). Psychology as the Behaviorist Views it.Psychological Review, 20,  158-177.

 

 


Joi Bay /14.05.2013