FORSKNING

Træning af ’fælles processering’


I de senere år har der blandt autismeforskere været en voksende opmærksom på ’fælles processering’ – dvs. delt opmærksomhed, deling af følelser samt evnen til gensidig imitation. Spædbørns udvikling af ’fælles processering’ menes nemlig at være grundlaget for den senere evne til at lære af deres omgivelser og dermed en afgørende forudsætning for sproglig, kognitiv og social udvikling (Mundy, Sullivan & Mastergeorge 2009). Hos spædbørn med anlæg for autisme er evnen til ’fælles processering’ ofte hæmmet og disse centrale udviklingsmæssige begrænsninger bidrager formodentlig til disse børns senere udviklingsforstyrrelse og –forsinkelse.

En af de forskere, som har fokus på træning af ’fælles processering’ hos børn med autisme eller som er i fare for senere at få en autismediagnose, er Brooke Ingersoll. Hun er en ung forsker, der er ansat ved Department of Psychology ved Michigan State University. Hendes ph.d.-afhandling fra 2003 var baseret på et eksperiment, hvor man lærte småbørn med autisme imitation i naturlige omgivelser, og hun har siden videreført denne interesse i en række videnskabelige artikler, og hun har udviklet den adfærdsanalytiske teknik Reciprocal Imitation Training (RIT). I en ny forskningsartikel redegør hun for de seneste resultater af denne adfærdsanalytiske intervention.

Brooke Ingersoll er for øjeblikket ansat som assistant professor ved Department of Psychology ved Michigan State University. Hun er psykolog og har specialiseret sig i moderne adfærdsanalytiske interventioner i naturlige omgivelser. Læs om Brooke Ingersolls øvrige forskning på ABAforum.dk

Reciprocal Imitation Training – gensidig imitationstræning - kombinerer anvendt adfærdsanalyse og relationspsykologiske metodikker. Formålet med denne interventionsform er at udvikle begge sider af imitation: barnets eget initiativ til imitation og barnets evne til at genkende og reagere på andres tilbud om imitation.

Interventionen bliver udført af en træner og et barn i et træningsrum, der er udstyret med to sæt identiske legematerialer – et til barnet og et til den voksne. Træneren modellerer barnets adfærd med eller uden objekt – i alle tilfælde suppleret med en verbal beskrivelse af imitationen. Modelleringer gentages, men hvis barnet ikke imiterer den voksne, bliver barnet promptet fysisk til at imitere. Barnets imitationer bliver forstærket af træneren. For at fremme gensidighed i interaktionen imiterer træneren også barnets verbale og ikke-verable adfærd. Træneren beskriver desuden barnets handlinger i et letforståeligt sprog og prompter barnet til at udvide dets egen kommunikation.

Den nye undersøgelse omfatter 27 børn med autisme i alderen mellem 22 og 47 måneder. Børnene blev matchet to og to på grundlag af deres sprogfærdigheder. For hvert par blev der trukket lod, således at børnene blev fordelt på undersøgelsesgruppen (14 børn) og en kontrolgruppe (13 børn). Børnene i undersøgelsesgruppen modtog 3 timers imitationsintervention om ugen i 10 uger. Alle børnene fik desuden deres sædvanlige tilbud – tidlig intervention i skole eller i hjemmet samt audiologopædi.

Formålet med Brooke Ingersolls nye undersøgelse er at belyse årsagssammenhænge mellem udvikling af imitationsfærdigheder og børnenes kommunikative evner. Hypotesen, som undersøges, er at når der trænes imitation vil der være afledte resultater i form af forbedrede evner til at kommunikere socialt. Derfor indgår der i undersøgelsen en systematisk udredning af både imitation og kommunikation.

Børnenes imitationsfærdigheder blev målt vha. Motor Imitation Scale (MIS), der omfatter 8 objektimitationer og 8 grovmotoriske imitationer. Desuden anvendes en til lejligheden konstrueret imitationstest - The Unstructured Imitation Assessment - som omfatter i alt 210 objekt- og motoriske imitationer, og som administreres i naturlige omgivelser.

Børnene sociale kommunikation og deres imitationsevner blev testet inden interventionen, umiddelbart efter interventionen og ved et followup 2-3 måneder efter interventionen. Børnenes kommunikative evner blev målt på to forskellige måder. Dels vha. The Early Social Communication Scales (ESCS), der omfatter en serie af aktiviteter og prompter til at undersøge barnets evne til at indgå i social interaktion med testpsykologen. Desuden anvendtes The Social-Emotional Scale, som er baseret på forældreinterview, hvor forældrene besvarer spørgsmål om barnets sociale og følelsesmæssige milestene - herunder selvregulering, interesse for omverdenen, behovskommunikation, etablering af relationer til andre mennesker samt brugen af følelsesmæssige signaler og gesti. Dette forældreinterview er en del af del Bayley Scales of Infant Development, 3rd Edition.

Resultater

Børnene i undersøgelsesgruppen udviklede deres imitationsfærdigheder og deres evne til delt opmærksomhed betydelig mere end børnene i kontrolgruppen. Disse resultater var tydelige både ved interventionens afslutning og på followup tidspunktet. Målinger af børnenes sociale-emotionelle funktioner viste samme tendenser. På figuren kan man se, hvordan undersøgelses- og kontrolgruppernes initiativ til delt opmærksomhed udviklede sig i løbet af og efter interventionen.

Undersøgelses- og kontrolgruppens initiativ til delt opmærksomhed før interventionen, umiddelbart efter interventionen og tre måneder efter. Målt vha. The Early Social Communication Scales


Men undersøgelsen kan ikke påvise en årsagssammenhæng mellem disse resultater. En statistisk analyse af sammenhængene mellem imitationsfærdigheder og sociale-emotionelle funktion viser, at det ikke var udviklingen i imitationsfærdigheder, der befordrede forbedringer i sociale-emotionelle funktioner (dvs. barnets selvregulering, interesse for omverdenen, behovskommunikation, etablering af relationer til andre mennesker samt brugen af følelsesmæssige signaler og gesti). Ingersoll konkluderer, at en mulig forklaring på den manglende sammenhæng kan være det begrænsede antal børn, der indgår i undersøgelsen. En anden mulig forklaring er, at udvikling af sociale og emotionelle funktioner bliver styret af andre mekanismer end træning af imitationsfærdigheder. Endelig er det også en mulighed, at børnenes øvrige træning – som fortsatte uændret under forsøgsperioden – kan være forklaringen på udviklingen af børnenes sociale og emotionelle funktion.

I konklusionen fremhæver Brooke Ingersoll, at selv en lav-intensiv, fokuseret intervention som Reciprocal Imitation Training i bare 10 timer om ugen i betydelig grad kan forbedre autisme-specifikke funktionsnedsættelser (imitationsevne) og at disse forbedringer kan opretholdes efter afslutningen på interventionen. Undersøgelsen demonstrerer også, at træning af et færdighedsområde – imitationsfærdigheder – kan resultere i forbedringer på andre områder. I dette tilfælde børnenes sociale og emotionelle funktion. Men sammenhængene mellem den direkte træning og de afledte effekter er uklare og må undersøges nærmere. Ingersoll påpeger også behovet for en betydelig længere opfølgningsperiode end tre måneder. Kun på den måde kan man konstatere, om forbedringerne i færdigheder kan opretholdes over længere tid.

Kort rapport: Effekter af en fokuseret imitationsintervention på social funktion hos børn med autisme
Ingersoll, B. (2011). Brief Report: Effect of a Focused Imitation Intervention on Social Functioning in Children with Autism. Journal of Autism & Developmental Disorders, [Epub ahead of print]. doi: 10.1007/s10803-011-1423-6
Link til tidsskrift i bibliotek.dk
Link til online artikel
ABAforums database over abstracts på engelsk/dansk


Referencer

Mundy, P., Sullivan, L., & Mastergeorge, A.M. (2009). A parallel and distributed-processing model of joint attention, social cognition and autism. Autism Research: Official Journal of the International Society for Autism Research , 2 , 2–21.


Tidligere forskning i Reciprocal Imitation Training (RIT):

Ultratidlig identifikation muliggør tidligere intervention

Nylige fremskridt i tidlig identifkation og behandling af autisme

Kort rapport: randomiseret pilotstudie af Reciprocal Imitation Training til læring af initieret og spontan imitation hos børn med autisme

Effekter af forældre-implementeret intervention med henblik på spontane imitationsfærdigheder hos småbørn med autisme

 

Joi Bay / 23.01.2012