FORSKNING

Metodeloyalitet påvirker resultater

I Stockholm gennemføres i disse år et større forskningsprojekt om ABA-behandling til 208 børn med autisme. Undersøgelsens resultater er endnu ikke offentliggjort, men de involverede forskere har i en pilotstudie redegjort for nogle interessante delresultater omkring betydningen af ABA-træneres loyalitet over for metoden.

Udgangspunktet for pilotundersøgelsen er, at selv om ABA-behandling internationalt er anerkendt som den mest effektive og den foretrukne behandlingsform for børn med autisme, så er der i dokumentationen for metodens effekter nogle – indtil videre – uforklarede individuelle forskelle i resultater. I nogle tilfælde er resultaterne af behandlingen meget gunstige, men for andre børn er der ingen eller begrænsede resultater. Disse forskelle har hidtil været forsøgt forklaret som et resultat af børnenes varierende forudsætninger (kognitivt, sprogligt, socialt) eller som et resultat af behandlingens kvantitet (antallet af interventionstimer) eller kvalitet (supervisionens kvalitet). De norske og svenske forskere kommer med en yderligere forklaring, som de kortfattet har belyst i denne delundersøgelse – nemlig ABA-trænernes loyalitet over for metoden.

Selv om ABA-behandling efterhånden er bredt anerkendt, så er metoden stadig kontroversiel i nogle faggrupper – især fordi den er så struktureret, og fordi den baserer sig på brugen af kunstige forstærkere til at styrke indlæringen. Derfor kan der – måske ikke mindst i de nordiske lande, hvor der er andre traditioner for førskolepædagogik end i angelsaksiske lande – blandt ABA-trænere være større eller mindre betænkeligheder ved at praktisere metoden, og disse betænkeligheder kan tænkes at indvirke på den måde, metoden praktiseres.

For at undersøge hypotesen om sammenhæng mellem loyalitet over for metoden og metodens effekter har forskerne udarbejdet et spørgeskema, som indeholder 11 udbredte påstande om ABA-metoden. Bl.a. følgende: »Til tider bliver jeg ilde til mode over lighederne mellem ABA-behandling og hundetræning«. Spørgeskemaet er blevet udfyldt af ABA-trænere, ved at de har erklæret sig mere eller mindre enige i påstandene om ABA-metoden. Svarene på de 11 påstande blev sammenfattet til et index over personalets loyalitet over for ABA-metoden.

I pilotundersøgelsen indgår 24 børn med deres trænere. De 24 børn var i alderen mellem 2½ og 5 år og var alle enkeltintegreret i almindelige børnehaver. Hvert barn havde deres egen pædagog eller træner, som arbejdede med barnet i 20 timer om ugen. Desuden trænede forældrene 10 timer om ugen. Blandt de 24 trænere var 1/3 uddannede pædagoger eller lignende mens de resterende var uuddannede bortset fra korterevarende kurser i anvendt adfærdsanalyse. Hovedparten var kvinder og gennemsnitsalderen var 38 år. De modtog alle regelmæssig supervision fra psykologuddannede ABA-supervisorer – enten hver uge eller hver anden uge.

Efter 2 års intensiv ABA-intervention blev de 24 børn igen testet for nogle centrale udviklingsvariabler – der IQ, deres sociale og adaptive færdigheder (målt vha. Vineland Adaptive Behavior Scales) samt omfanget af autismesymptomer (målt vha. Autism Behavior Checklist). Ændringer i scorer på disse tests efter 2 års intervention (2 års-resultater minus baseline ved behandlingens start) blev anvendt som mål for børnenes udvikling.

Børnenes udvikling af sociale og adaptive færdigheder (Vineland) viste en vis sammenhæng med deres pædagogers loyalitets-score. Ifølge forskerne kan pædagogers og andre træneres loyalitet over for ABA-metoden forklare 19 % af variansen i behandlingsresultater. Der er ikke redegjort for eventuelle sammenhænge mellem loyalitet og udviklingen af IQ og autistiske symptomer.

Forskerne forklarer sammenhængen mellem loyalitet og social adfærd på følgende måde:

Disse foreløbige resultater understøtter hypotesen om, at loyalitet i forhold til behandlingen medierer ABAs effekter. Reduceret loyalitet over for ABA kan hænge sammen med et nedsat antal træningstimer. Desværre findes der ikke data vedrørende antallet af træningstimer, der kunne understøtte denne forklaring. Men det er muligt, at trænere med lav loyalitet over for ABA-metoden blander metoden med andre og mindre effektive teknikker. Det er indlysende, at disse resultater også kan skyldes karakteristika ved barn og træner, hvilket dog ikke er belyst i denne undersøgelse. Implikationerne af disse resultater er, at efteruddannelse for ABA-trænere må adressere etiske spørgsmål og misforståelser om ABA. Desuden må behandlingsintensitet og overensstemmelse med metodens teknikker også undersøges.

Derimod nævner forskerne ikke, at man i ansættelsesprocedurerne til stillinger som ABA-trænere også må tage hensyn til ansøgernes loyalitet over for metoden.

Undersøgelsens resultater er baseret på et spørgeskema om holdninger til ABA, som pædagoger og andre ansatte har udfyldt på opfølgningstidspunktet – dvs. 2 år efter interventionens start. De holdninger til ABA, der kommer til udtryk på dette tidspunkt, kan altså være et resultat af deres erfaringer med metoden snarere end udtryk for forudfattede holdninger til ABA-behandling. De personaler, der oplever positive resultater hos det barn, de arbejder med, kan formodes at få en positiv oplevelser af metoden, mens de personaler, der modsat får begrænsede eller ingen resultater, muligvis vil forstå dette som et resultat af metodens mangler. Når børnenes udvikling af sociale og adaptive færdigheder viste en vis sammenhæng med deres pædagogers loyalitets-score, så kan det altså skyldes, at pædagogernes loyalitet er blevet påvirket af børnenes udvikling. Den metode, der er anvendt i undersøgelsen, tillader ikke at man konkluderer sammenhængen går den ene eller den anden vej. For at belyse dette, har forskerne annonceret, at de senere vil offentliggøre en større undersøgelse af disse spørgsmål.

Klintwall, L., Gillberg, C., Bolte, S., & Fernell, E. (2011). The Efficacy of Intensive Behavioral Intervention for Children with Autism: A Matter of Allegiance? Journal of autism and developmental disorders, [Epub ahead of print]. Læs abstract på ABAforum.dk

Joi Bay / 06.04.2011