FORSKNING

Ultratidlig identifikation muliggør tidligere intervention


I USA bliver børn med klassisk autisme normalt diagnosticeret når børnene er mellem 2 og 3 år gamle. Men forskning tyder på, at sikre tegn på autisme formodentlig kan identificeres når barnet er bare 12 måneder gammelt. Ultratidlig identifikation af børn i risikogruppen for at udvikle autisme betyder, at en intensiv intervention kan igangsættes tidligere og dermed forbedre barnets udviklingsmuligheder. Det fremgår af en ny forskningsartikel skrevet af Brooke Ingersoll fra Michigan State University.

Artiklen er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Current Directions in Psychological Science. Ifølge artiklen viser forskning, at børn, der senere diagnosticeres med autisme, allerede i 12-måneders alderen viser sikre tegn på hæmmede færdigheder til nonverbal social kommunikation. Selv om man ikke endnu med sikkerhed kan diagnosticere autisme så tidligt, så kan identifikation af børn i risikogruppen betyde, at disse børn tilbydes ultratidlig behandling, således at deres udviklingsbetingelser bedres.

Artiklen gennemgår i første omgang den eksisterende forskning i ultratidlig opsporing af børn i risiko for at udvikle autisme. Efterfølgende refererer artiklen forskning i ultratidlig intervention til denne målgruppe af børn. Det drejer sig om adfærdsanalytisk intervention (ABA), der er særlig tilrettelagt til spædbørn og som lægger hovedvægten på udvikling af de grundlæggende forudsætninger for kommunikation – delt opmærksomhedstræning og træning af imitationsevner.

Nogle af forsøgene på at udvikle effektive interventioner for spædbørn indbefatter uddannelse af forældre, således at disse kan udføre den praktiske træning i barnets hverdag. Ifølge Brooke Ingersolls artikel er det en lovende tilgang, men kun hvis det sker i et samarbejde mellem fagfolk og forældre. En række studier viser, at forældre alene ikke kan opretholde træningens kvalitet og intensitet uden et væsentligt bidrag fra professionelle.

I konklusionen skriver Brooke Ingersoll, at selv om der efterhånden er en vis dokumentation for de positive effekter af denne type af ultratidlig adfærdsanalytisk intervention, så er der især brug for undersøgelser af de langsigtede virkninger. Indtil videre har man kun fulgt disse børn i maksimalt 1 år efter interventionen. Derfor er det endnu uklart om ultratidlig intervention på længere sigt vil forbedre disse børns kommunikativ færdigheder senere i deres barndom. Eftersom børn med autisme normalt har vanskeligheder med at generalisere færdigheder er det sandsynligt, at der vil være brug for senere interventioner målrettet især interaktion med jævnaldrende børn.

Ingersoll understreger også, at den indtil videre begrænsede forskning i ultratidlig intervention ikke giver svar på en række spørgsmål om fx den optimale intensitet og varighed af interventionen, kombinationen af forældres og fagfolks træning, og om træningen bør ske i hjemmet eller i daginstitutioner. Der er behov for at udvikle forskellige modeller, som er tilpasset de enkelte børns behov og udviklingsprofil.

Til nyhedstjenesten ScienceDaily siger Brooke Ingersoll, at man nu begynder at kunne se tegnene på autisme i løbet af barnets første leveår. Tidligere har man typisk ventet på, at udviklingen af talesprog er væsentligt forsinket, inden man fik mistanke om autistiske træk. Men nu er der mere og mere dokumentation for, at de børn, der ender med at få en autismediagnose efter de er fyldt 2 år, allerede på et meget tidligere tidspunkt har en afvigende udvikling.

Brooke Ingersoll fortæller om den forskning, der har fulgt børn i risikogruppen fra de var 6 måneder gamle til de fyldte 3 år. De børn, der endte med at få en autismediagnose viste i 12-måneders alderen tydelige tegn på, at deres evne til delt opmærksomhed – fx at kigge på legetøj eller andre personer - afveg fra jævnaldrende. Desuden var deres evne til at imitere andres adfærd hæmmet.

Den hæmmede evne til at etablere delt opmærksomhed og at imitere kan forklare, hvorfor nogle af disse børn senere udvikler autisme. Hvis de ikke kan imitere, kan det resultere i en forsinket eller fraværende sprogudvikling, fordi udvikling af talesprog forudsætter evnen til verbal imitation og opmærksomhed på andres tale. Professor Ingersoll forklarer, at hvis de tidlige mekanismer til social læring er forstyrrede, så vil disse børn have færre muligheder for at lære fra deres omgivelser.

Brooke Ingersoll fortæller også, at der nu er udviklet interventioner, der målrettet lærer børn delt opmærksomhed og imitation. En af disse interventioner - Reciprocal Imitation Training (RIT) – er blevet udviklet og afprøvet af Brooke Ingersoll. Reciprocal Imitatioin Training er en adfærdsanalytisk teknik, der praktiseres i naturlige omgivelser og som har vist sig at have en række positive effekter på børnenes evne til at imitere motorisk og mulighederne for at imitere talesprog.

Til ScienceDaily siger Brooke Ingersoll, at forskning i denne type af intervention til spædbørn i risikogruppen er lovende. Hvis det er muligt at identificere og afhjælpe manglerne i børnenes sociale færdigheder tidligt nok, så er der håb om at man kan forhindre nogle af disse børn i at udvikle autisme på et senere tidspunkt.

Kilde: ScienceDaily,14. oktober 2011

Ingersoll, B. (2011). Recent Advances in Early Identification and Treatment of Autism. Current Directions in Psychological Science, 20 (5), 335-339 doi: 10.1177/0963721411418470. Læs abstract på dansk og engelsk.

Brooke Ingersoll er for øjeblikket ansat som assistant professor ved Department of Psychology ved Michigan State University. Hun er uddannet inden for psykologi og har specialiseret sig i moderne adfærdsanalytiske interventioner i naturlige omgivelser. Hendes ph.d.-afhandling fra 2003 var baseret på et eksperiment, hvor man lærte småbørn med autisme imitation i naturlige omgivelser. Hun har siden videreført denne interesse i en række videnskabelige artikler, og har udviklet den adfærdsanalytiske teknik Reciprocal Imitation Training (RIT).

Læs abstracts af andre artikler af Brooke Ingersoll

Tidligere artikler om ultratidlig intervention:

Department of Health and Human Services anbefaler to ABA-modeller
Tre forskningsoversigter i Pediatrics
Langtidseffekter af ABA-baseret vuggestuetilbud
Kombination af ABA og udviklingspsykologisk curriculum
Ultratidlig intervention er effektiv for vuggestuebørn med autisme
Intervention inden barnet fylder et år
CNN om afdiagnosticering
Obama: Generel screening af alle spædbørn for tegn på autisme
78 mio. ekstra til forskning i ultratidlig intervention
Ultratidlig præventiv intervention til babyer
Tidlige tegn på autisme kan spare senere behandling
Tidlig opsporing og tidlig diagnosticering af børn med autisme som forudsætning for effektiv intervention
Tidlig adfærdsanalytisk intervention for vuggestuebørn med autisme integreret med typiske børn
Jo før – desto bedre

 

 

Joi Bay / 18.10.2011