FORSKNING

Tysk evaluering af forskning i autisme-intervention

Den engelsksprogede verden har hidtil været altdominerende i udvikling og undersøgelser af intervention for børn med autisme. Også dokumentationen for effekter af tidlig intervention er hovedsagelig gennemført i engelsksprogede lande eller er i al fald offentliggjort i engelsksprogede tidsskrifter. Men en tysk oversigtsartikel introducerer tyske fagfolk for metoder i autisme-intervention og dokumentationen for effekterne af disse interventioner.

Artiklen er offentliggjort i Zeitschrift für Kinder- und Jugendpsychiatrie und Psychotherapie, som er det førende tyske børne- og ungdomspsykiatriske tidsskrift. Tidsskriftet udgives af Deutschen Gesellschaft für Kinder- und Jugendpsychiatrie, Psychosomatik und Psychotherapie, og alle medlemmer modtager tidsskriftet.

Artiklen gennemgår de vigtigste tidlige interventionsmetoder og undersøger deres empiriske grundlag. Alle de metoder, der behandles, er baseret på anvendt adfærdsanalyse. Det skyldes, at det kun er disse metoder, der er empirisk dokumenteret. Forfatteren udelukker således de metoder – bl.a. TEACCH – som ikke er empirisk dokumenteret.

De ABA-metoder, der gennemgås er

Udvalget af studier, der vurderes, er selektivt. I alt er der publiceret mere end 50 forskellige studier af ABA-intervention til børn med autisme, men det er kun et fåtal af disse, der inddrages.

De enkelte undersøgelser vurderes i forhold til graden af evidens. Artiklen opererer med 5 forskellige evidens-niveauer, hvor den bedste (niveau I) er metaanalyser baseret på flere randomiserede studier, men det dårligste (niveau IVb) er vurderinger baseret på klinisk erfaring. Der findes ingen ABA-metoder, som er dokumenteret på evidens-niveau I – de metoder, der er bedst dokumenterede, er Discrete Trial Teaching og træning af delt opmærksomhed, som begge understøttes af studier på niveau II.

Det hedder i konklusionen, at det desværre er sjældent, at tidlige interventionsprogrammer sammenlignes direkte med hinanden i de samme studier. Derfor kan der ikke gives en endegyldig anbefaling af, hvilken af de vurderede ABA-metoder, der er bedst med hensyn til terapeutiske effekter og økonomi. EIBI – Early Intensive Behavior Intervention – baseret på Discrete Trial Teaching med mindst 20 timers træning om ugen til førskolebørn kombineret med forældretræning er dokumenteret effektiv i forhold til udvikling af børnenes kognitive udvikling og senere integration i skolen. EIBI er således for øjeblikket den bedst dokumenterede metode. Men der findes også studier af træning i naturlige omgivelser på evidensniveau II, og indtil videre er det ikke muligt at konkludere, at en bestemt ABA-metode er de andre overlegne. Der er endnu ikke gennemført meta-analyser af flere forskellige randomiserede studier (evidens-niveau I) eftersom de eksisterende studier er for forskellige til at kunne sammenfattes i en meta-analyse. Der er behov for at gennemføre større, mangesidede, komparative studier med standardiseret visitation, standardiserede behandlings-manualer samt standardiserede mål-kriterier for bedre at kunne vurdere effekter af de forskellige metoder.

Freitag, C. M. (2010). Empirisch überprüfte Frühfördermethoden bei autistischen Störungen. Zeitschrift für Kinder- und Jugendpsychiatrie und Psychotherapie, 38(4), 247-256. Læs abstract på ABAforum.dk

Joi Bay / 29.10.2010