FORSKNING

TEACCH-hegemoni i dansk autismemiljø

Danmarks Pædagogisk Universitetsskole forsvares torsdag den 10. juni 2010 en ph.d.-afhandling om pædagogiske og didaktiske rum for elever med autismespektrumforstyrrelser. Afhandlingen, der er forfattet af cand.mag. Lotte Hedegaard-Sørensen, er kritisk over for dansk autismepædagogik, som hun mener er underlagt et TEACCH-hegemoni. Hendes kritik af TEACCH er original og usædvanlig: hun hævder at TEACCH – og andre tilsvarende metoder – begrænser læreres og pædagogers muligheder for at udnytte og udvikle deres erfaringsbaserede specialistviden om autismepædagogik.

Lotte Hedegaard-Sørensen er ikke alene kritisk over for TEACCH-metoden, men også over for den måde, autisme forstås og diskuteres blandt andre fagfolk (primært psykologer og psykiatere). Hun fremhæver det tætte samarbejde mellem Videnscenter for Autisme, Center for Autisme, Landsforeningen Autisme og Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme. Tilsammen dominerer disse instanser autismemiljøet og de er enige om en ensidig psykomedicinsk forståelse af autisme, som tager udgangspunkt i triaden af forstyrrelser hos børn med ASF: socialt, kommunikativt og stereotypierne. Hun hævder, at autismeområdet på den måde bliver domineret af en deficit-forståelse af børn med autisme og af en stræben efter at finde frem til en kerne-problematik hos disse børn.

Som alternativ fremhæver hun en specialpædagogik, der taget udgangspunkt i den enkelte persons eksisterende kompetencer og udviklingspotentialer. Dette potentiale ændrer sig hele tiden i takt med at personen erhverver sig nye kompetencer. Et sådant udgangspunkt ser ethvert menneske som unikt, og pædagogikken skal indrettes herefter og ikke styres af forudfattede teorier eller meninger om autisme. Videre peger hun på, at en sådan forståelse er i konflikt med dominerende psykomedicinske forsøg på at inddele mennesker med ASF i grupper med samme karaktertræk eller egenskaber, og som fører til en forestilling om, at alle med autisme skal behandles på samme måde. Hun påpeger, at professionelle har brug for generelle begreber og teorier, fx et begreb om autisme for at kunne videregive erfaringer på en hensigtsmæssig måde, men fremhæver samtidig, at netop sådanne forståelser kommer i konflikt med pædagogisk arbejde.

Denne kritik af tendensen til at opfatte alle børn med ASF som mere eller mindre ens fører til en kritik af, at teorier og modeller for praksis sættes i centrum og ikke selve den pædagogiske praksis. Det kommer til at betyde, at vejledninger og kurser til lærere og pædagoger, tager afsæt i teorier og modeller og ikke i de komplekse problemstillinger, som lærere dagligt må løse. Eksperter og konsulenter repræsenterer primært den psykomedicinske viden og rådgiver lærere i generel viden løsrevet fra den konkrete praksis og ikke i læreres håndtering af praktiske problemstillinger. Fordi eksperter og konsulenter i meget ringe omfang indgår i skolens hverdagsliv.

Hedegaard-Sørensens eget feltarbejde i fire typer af skoletilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser viser dog, at lærere i deres faglige selvforståelse og i deres praksis i meget ringe omfang baserer deres virke på teori og i stedet primært forholder sig til praksis. Lærere håndterer praktiske situationer og måden lærere vurderer, reflekterer og skønner på i praktiske situationer (i omgang med elever generelt og i den specifikke undervisning), er i vidt omfang bestemt af institutionskulturelle faktorer – ikke teorier eller pædagogiske modeller (som TEACCH). I centrum for læreres faglige selvforståelse og praksis er praktiske problemløsninger, hvortil der er knyttet refleksion. Selv om TEACCH dominerer de kurser og det undervisningsmateriale, som lærere præsenteres for, så er det kun på en specialskole for børn med ASF at lærerne overhovedet refererer til TEACCH-modellen. I specialklassen, i folkeskolen og i lilleskolen (med enkeltintegrerede børn med ASF) indgår TEACCH slet ikke i lærernes selvforståelse.

Afhandlingen munder ud i en fremhævelse af læreres praktiske og erfaringsbaserede ekspertviden om børn med autisme og om, hvordan disse mest hensigtsmæssigt kan og skal undervises. Lærere er i besiddelse af en stor vidensbase, som rummer specialistviden om specialpædagogik. Lærernes praksis er karakteriseret ved at løse praktiske, dagligdags problemstillinger, som ikke kan oversættes til paradigmer, modeller og afgrænsede teorier. Hedegaard-Sørensen opfordrer til, at specialpædagogisk praksis kvalificeres og professionaliseres med afsæt i konkrete situationer i praksis, men som samtidig må italesættes, analyseres og forholdes til teoretiske perspektiver. Dette viser hen til en ny måde at tænke uddannelse og efteruddannelse på og udvikling af praksis internt på skolerne.

Hedegaard-Sørensen behandler slet ikke andre autismepædagogiske metoder end TEACCH, men der er næppe tvivl om, at hun vil finde ABA-metoden systematik, klare anvisninger og metode-foreskrivning endnu mere i modstrid med hendes ideal om, at specialpædagogikken skal udvikles i et samspil mellem elever og lærere og i skolens eget rum.

Afhandlingen forsvares på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Emdrup torsdag den 10.06.10 kl. 13.00 - 16.00.

Hedegaard-Sørensen, L. (2010). Pædagogiske og didaktiske rum for elever med diagnosen autismespektrumforstyrrelser - om læreres selvforståelse og handling i (special) pædagogisk praksis. Ikke-publiceret ph.d.-afhandling, Århus Universitet, København. Afhandlingen kan lånes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Joi Bay / 09.06.2010