FORSKNING

Autisme resulterer ikke i flere brudte familier

Blandt forældre til børn med autisme og i medierne florerer en formodning om, at et barn med autisme resulterer i en kraftig forøget skilsmisserisiko. Ofte ser man påstande om, at skilsmisseprocenten skulle være ekstremt høj for autismeramte familier. Senest har formanden for foreningen Vores Vej, Morten Mauritson, i Politiken hævdet at skilsmisseraten i familier med ASF er over 90 procent (8. maj 2010). Men disse høje skilsmisseprocenter er helt udokumenterede, og nu fremlægges en stor undersøgelse, som dementerer, at forældre til børn med autisme er i større risiko for skilsmisse end andre forældre.

Undersøgelsen er ledet af Brian Freedman, som er klinisk chef for Center for Autism and Related Disorders ved Kennedy Krieger Institute i Baltimore. Til radiostationen National Public Radio siger han, at mange undersøgelser viser, at forældre til børn med autisme er udset for ekstra pres og stress, og det er logisk herfra at slutte, at også skilsmisserisikoen må være høj. Men den nye undersøgelse viser, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. I al fald ikke i USA.

Undersøgelsen er baseret på tal om ca. 78.000 børn, der indgår i det landsdækkende, amerikanske survey National Survey of Children's Health fra 2007. Børnene var mellem 3 og 17 år gamle, og en del af disse børn havde en autismespektrumdiagnose. Disse børns familier blev inddelt i to grupper: traditionelle familier med to samlevende, biologiske forældre og ikke-traditionelle familier bestående af enten enlige forældre eller samlevende, der ikke begge er biologiske forældre til barnet.

Andelen af traditionelle familier – dvs. familier, hvor barnet boede sammen med de biologiske forældre - var den samme for børn med og uden ASF. For at udelukke andre faktorer, blev der desuden kontrolleret for en række andre mulige forskelle: demografiske faktorer, modernes karakteristika, socioøkonomiske forhold samt forekomsten af andre psykiatriske diagnoser hos barnet.

Kun hvis man inddrager supplerende psykiatriske diagnoser hos barnet (ADHD, depressioner, aggressivitet) kan der konstateres en lille underhyppighed af skilsmisser i de autismeramte familier. Altså det modsatte resultat af, hvad man kunne forvente. Dette overraskende resultat forklares med at mens autisme ikke giver en større risiko for skilsmisse, så gør det modsatte sig gældende for familier med børn, der lider af de andre undersøgte psykiatriske diagnoser. Her er der en større forekomst af ikke-traditionelle familier end i familier uden børn med disse diagnoser.

Undersøgelsen er baseret på data fra USA og kan derfor ikke generaliseres til andre lande. Desuden siger undersøgelsen ikke noget om, hvorfor der ikke er forskelle på forekomsten af traditionelle og ikke-traditionelle familier i familier med og uden børn med autisme. Endelig skal man være opmærksom på, at undersøgelsen ikke kan skelne mellem utraditionelle familier, der er et resultat af en skilsmisse og børn, der vokser op med en enlig forælder, der aldrig har været gift eller boet sammen med barnet moder eller fader. Man kan derfor – hypotetisk – forestille sig at den ens forekomst af ikke-traditionelle familier er et resultat af flere forskellige processer i familier med og uden børn med autisme. Fx at ikke-traditionelle familier i autismeramte familier faktisk er et resultat af en skilsmisse, mens ikke-traditionelle familier uden børn med autisme i højere grad er et resultat af enlige forældre. ´

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, men resultaterne har været fremlagt på konference IMFAR, som afholdes i Philadelphia den 20. – 22. maj 2010. IMFAR-konferencerne afholdes årligt af International Society for Autism Research. http://www.autism-insar.org/

Kilde: National Public Radio, 19. maj 2010

Eftersom denne undersøgelse endnu ikke er publiceret, indgår den ikke i ABAforums databaser over nyt forskning.

Freedman, B. H., Kalb, L., Zablotsky, B., & Stuart, E. (2010, 22.5.2010). Relationship Status Among Parents of Children with Autism Spectrum Disorders: A Population-Based Study. Paper presented at the International Meeting for Autism Research, Baltimore. Læs abstract

 

Redaktionen / 21.05.2010