FORSKNING

Langtidseffekter af ABA-baseret vuggestuetilbud

I USA modtager nogle vuggestuebørn med autisme deres ABA-behandling i en form for tilbud, som ikke kendes i Danmark: vuggestuer, hvor pladserne er ligeligt fordelt til børn med og uden autisme. Det er altså en institutionstype, der blander specialvuggestue og almindelig vuggestue. Nu foreligger der en opfølgning, der dokumenterer de langsigtede effekter af et sådant ABA-tilbud.

Children's Toddler School   (CTS) i San Diego blev startet i 1998 og et er offentligt tilbud både til børn med diagnoser inden for autistiske spektrum og typiske børn i alderen mellem 18 og 36 måneder (læs artiklen om Children’s Toddler SchoolTidlig adfærdsanalytisk intervention for vuggestuebørn med autisme integreret med typiske børn)

I 2004 offentliggjorde forskerne Stahmer & Ingersoll en studie, der dokumenterede de positive effekter af ABA-behandling i Children's Toddler School (Stahmer & Ingersoll 2004). Interventionen består af en kombination af flere forskellige adfærdsanalytiske metoder men med hovedvægt på træning i naturlige omgivelser. Nu foreligger der en opfølgende undersøgelse, der dokumenterer børnenes udvikling nogle år efter de har forladt det intensive vuggestue-tilbud.

I den nye undersøgelse indgår 29 børn med autisme. Deres ABA-behandling i Children’s Toddler School startede da de var 28 måneder gamle I gennemsnit. De gik i vuggestuen i ca. 7 måneder og de var således 35 måneder da de forlod Children’s Toddler School. Da opfølgningen blev gennemført, var disse børn i gennemsnit 7 år gamle.

Den intervention, de har modtaget, er ikke lige så intensiv, som den intervention, som børnehavebørn normalt modtager. Omfanget og intensiteten af interventionen er tilpasset aldersgruppen, og består i alt 21 timers intervention om ugen, heraf er der dagligt 3 timers 1:1-træning. Desuden forpligter forældrene sig til at levere 10 timers træning om ugen i hjemmet. Børnene med autisme går kun i vuggestuen i disse 21 timer om ugen, mens de typiske børn har en fuldtidsplads.

Interventionen er en blanding af forskellige ABA-metodikker: Discrete Trial Teaching (DTT), Incidental Teaching (IT) samt Pivotal Response Training (PRT). Desuden anvendes PECS og elementer fra struktureret pædagogik. Træningen sker hovedsagelig i naturlige omgivelser i børnegruppen, men de børn, der har behov for det, kan få 1:1-træning i tilrettelagte omgivelser (træningsrum). Interventionen i vuggestuen suppleres med et ugentligt, 2-timers hjemmebesøg, hvor forældrene lærer at anvende Incidental Teaching i hjemmet.

På opfølgningstidspunktet – da børnene i gennemsnit var 7 år gamle – gik 10 af børnene i almindelig børnehave, 12 gik i en almindelig klasse med pædagogisk støtte og resten – 7 børn – gik i specialklasse eller specialskole. Selv om en del af børnene altså var enkeltintegreret med eller uden pædagogisk støtte, så var deres diagnoser meget stabile: der var kun et barn, der var blevet afdiagnosticeret – de resterende havde enten beholdt deres oprindelige diagnose eller var blevet omdiagnosticeret til en anden autismespektrum-diagnose.

Testresultater ved indskrivning i CTS, udskrivning samt på opfølgningstidspunkt (afrundede værdier)


Variabel

Indskrivning CTS

Udskrivning CTS

Opfølgning

Alder i måneder

29

35

85

Verbal IQ

47

73

84

Nonverbal IQ

70

85

88

Vineland - kommunikation

71

77

84

Vineland - social

72

77

74

Vineland - ADL

69

71

81

Note: CTS: Children’s Toddler School; Vineland: Vineland Adaptive Behavior Scales

Som det fremgår af tabellen har børnene i tiden efter de har forladt Children’s Toddler School fortsat deres positive udvikling af IQ (intelligenskvotient) og deres sproglige færdigheder. Derimod har der været begrænsede fremskridt i sociale færdigheder.

På trods af børnenes gunstige udvikling på væsentlige udviklingsområder, så viste en måling af forældrenes stressniveau, at dette stadig var højt 4 år efter børnene havde forladt Children’s Toddler School.

Undersøgelsen af langtidseffekter fra et ABA-baseret vuggestuetilbud til børn med autisme lider desværre af en række svagheder. For det første er der ingen kontrolgruppe og det er derfor umuligt at vide, om de børn, der indgår i undersøgelsen er typiske for vuggestuebørn med autisme eller om deres udvikling i årene efter ABA-tilbuddet er bedre end udviklingen for andre børn med autisme.

Desuden er det en svaghed ved undersøgelsen, at forskerne ikke i detaljer ved, hvilke tilbud de 29 børn har modtaget efter de forlod ABA-tilbuddet på Children's Toddler School . Det er heller ikke undersøgt om den forældreuddannelse, som er en del af Children's Toddler School har langsigtede konsekvenser for familierne. Men ved således ikke om de adfærdsanalytiske teknikker, som forældrene har lært som et led i forældreuddannelsen, er blevet videreført i tiden efter vuggestuetilbuddet. Der er altså et ’hul’ i den tilgængelige viden om børnenes tilbud i den 4-årige periode, der er gået siden de forlod Children's Toddler School. Det er derfor ikke muligt at koble børnenes færdigheder i 7-års alderen direkte med deres træning i Children's Toddler School.

Akshoomoff, N., Stahmer, A. C., Corsello, C., & Mahrer, N. E. (2010). What Happens Next? Follow-Up From the Children's Toddler School Program. Journal of positive behavior interventions, 12(4), 245-253.
Læs abstract på ABAforum.dk

Referencer:


Stahmer, A. C., & Ingersoll, B. (2004). Inclusive Programming for Toddlers with Spectrum Disorders: Outcomes From the Children's Toddler School. Journal of Positive Behavior Interventions, 6(2), 67- 82. Læs abstract på ABAforum.dk

Joi Bay / 10.12.2010