FORSKNING

Kombination af ABA og medicinering giver bedre resultater

I 2006 godkendte de amerikanske medicinalmyndigheder – Federal Drug Administration (FDA) – psykofarmakonet risperidon til behandling af problemadfærd hos børn med autisme. Risperidon, som bl.a. sælges under varemærket Risperdal, var det første medikament som blev godkendt som middel imod symptomer forbundet med autisme og er stadig det eneste, der er godkendt til denne målgruppe. Godkendelsen skete efter at flere eksperimenter havde vist, at risperidon hos nogle børn er effektivt til begrænsning af visse former for problemadfærd, som hyppigt forekommer hos børn med autisme: raserianfald, aggressioner og selvskadende adfærd.

Da risperidon blev godkendt i USA, vidste man allerede fra en opfølgende undersøgelse, at effekterne af medicineringen ikke kan opretholdes når medicineringen udfases, og at denne form for behandling kun virker på nogle side-symptomer forbundet med autisme – kernesymptomerne ved autisme ændres ikke. Desuden er brugen af risperidon – som andre antipsykotiske midler – forbundet med en række bivirkninger – bl.a. vægtforøgelse. Det er baggrunden for, at de forskere, der oprindelig har dokumenteret effekterne af risperidon, nu har forsøgt at kombinere medicinsk og pædagogisk behandling. Den pædagogiske behandling, som de har valgt at satse på, er forældretræning baseret på anvendt adfærdsanalyse.

Valget af anvendt adfærdsanalyse som pædagogisk behandling baserer sig på en gennemgang af litteraturen. Forskerne skriver, at forældretræning baseret på principperne for anvendt adfærdsanalyse er den bedst dokumenterede pædagogiske metode til børn med autisme. Forældreimplementeret ABA indebærer, at forældre fungerer som agenter for ændringer i barnets adfærd og som garanter for at til- eller aflærte adfærdsformer generaliseres i hverdagen.

I den nye undersøgelse sammenligner man to tilfældigt fordelte grupper af børn med autisme: den ene gruppe blev kun medicineret med Risperdal, mens den anden gruppe fik en kombination af Risperdal og ABA-behandling i hjemmet. ABA-behandlingen var ikke af den intensive og helhedsorienterede type, som kendes som tidlig og intensiv adfærdsanalyse. Børnene var ude over alderen for tidlig intervention og i stedet for et bredspektret adfærdsanalyse satsede forskerne i stedet på at sætte børnenes forældre i stand til at bruge adfærdsanalytiske teknikker til håndtering af problemadfærd.

Forældre til de børn, der fik kombinationsbehandlingen, fik dels et intensivt kursus i ABA og fik herefter en ugentlig supervision fra adfærdsanalytikere, som især fokuserede på hvordan de adfærdsanalytiske teknikker kan integreres i dagligdagen. I gennemsnit fik forældrene 11 supervisioner i løbet af de seks måneder, som forsøget varede.

Efter de seks måneder kunne forskerne konstatere en mindsket problemadfærd hos begge grupper af børn. Men forbedringerne var markant større blandt de børn, der havde fået kombinationsbehandlingen. Deres irritabilitet, overfølsomhed, raserianfald og impulsivitet var betydelig mindre end hos de børn, der kun blev medicineret. Desuden var deres medicinforbrug mindre – de havde behov for mindre doser af Risperdal end de børn, der ikke fik ABA-træning i kombination med medicinen. Derimod var der ingen forskelle i bivirkningerne – begge forsøgsgrupper tog på i vægt.

Hovedforfatteren bag undersøgelsen – professor Michael Aman fra Ohio State University – fortæller i en pressemeddelelse, at undersøgelsen er et stærkt signal om, at hvis man involverer forældrene i børnenes behandling, så opnås der bedre resultater for børn med autisme. Fremtidig forskning må undersøge om de forbedrede resultater er varige, og desuden vil man udvide målgruppen og starte med mindre børn med autisme for at se om kombinationsbehandlingen kan forhindre udviklingen af problemadfærd. Desuden ser professor Aman muligheder for at en sådan kombinationsbehandling med tiden kan integreres i autismetilbud fra skoler og fra offentlige klinikker.

Undersøgelsen giver dog ikke svar på om kombinationsbehandlingens umiddelbare resultater kan opretholdes på længere sigt, og derfor ved man ikke om denne måde at behandler problemadfærd bedre end den rene medicinering til langsigtede forbedringer. Undersøgelsen giver heller ikke svar på om kombinationsbehandlingen er bedre eller sammenlignelig med en ABA-behandling uden samtidig medicinering.

Undersøgelsen har været støttet af The National Institutes of Health (NIH), som er den føderale amerikanske medicinske forskningsinstitution, og er udført af en stor gruppe af 28 forskere fra seks amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner, der indgår i Research Units on Pediatric Psychopharmacology Autism Network.

Aman, M. G., McDougle, C. J., Scahill, L., Handen, B., Arnold, L. E., Johnson, C., et al. (2009). Medication and Parent Training in Children With Pervasive Developmental Disorders and Serious Behavior Problems: Results From a Randomized Clinical Trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 48(12), 1143-1154.. DOI: 10.1097/CHI.0b013e3181bfd669
Link til tidsskrift i bibliotek.dk
Direkte link til artiklen (gratis artikel)

Joi Bay / 26.11.2009