Zacharias

ZachariasZacharias er født den 18. september 2000. Han bor sammen med sin mor og to søstre på Frederiksberg. Zacharias er et af de børn, der har udviklet sig meget eksplosivt som følge af den ABA-behandling, han har modtaget.

Han påbegyndte sin ABA-behandling som 3-årig, inden han havde en autismediagnose, og senere blev han diagnosticeret med Aspergers Syndrom. Ved diagnosticeringen bemærkede overlægen dog, at Zacharias' tidlige forløb mere tydede på, at han dengang havde infantil autisme. Siden behandlingens igangsættelse havde Zacharias imidlertid udviklet sig så markant, at overlægen mente, at der nu i stedet måtte være tale om Aspergers Syndrom. Alt dette kan du læse om i hovedberetningen om Zacharias.

Siden diagnosticeringen er Zacharias' positive udvikling fortsat, og ved den seneste undersøgelse, sommeren 2006, har overlægen konstateret, at der ikke længere er belæg for at mene, at Zacharias har nogen gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Zacharias har med andre ord udviklet sig helt ud af sin diagnose, og selvom det endnu er for tidligt at sige, hvordan han vil udvikle sig fremover, er der naturligvis stor glæde i familien og i den børnehave, som har været med i Zacharias' ABA-forløb. Alt dette kan du læse om her.

Klik på overskrifterne eller billederne for at læse teksterne.

 Dato Titel  

27.07.2006

Nyt om Zacharias
Zacharias' mor skriver:
"Nogle gange har jeg tænkt den frygtelige tanke, at støttepædagogen og jeg måske bare bilder os selv ind, at det går så godt, fordi vi har lagt så mange timer i hans træning."
Men ved den seneste revurdering af Zacharias skrev overlægen:
"Vi erkender at der ikke er tegn på gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som det manifesterer sig nu, men kan ikke udelukke, at der senere i udviklingen, når de sociale krav ændrer sig og stiger, atter kan komme problemer i den retning."

Zacharias og søster

25.04.2005

Hovedberetningen om Zacharias
Zacharias var en enspænder. Derhjemme gik han rundt og stillede sine dyr på række og læste masser af bøger, men han læste ikke, han var bare fængslet af at se siderne vende. Han drejede sit legetøj og sad og så på det dreje rundt og rundt. Han tickede, dvs. hans øjne gik i trance og vendte det hvide ud af dem, hvis han observerede noget, der snurrede.

Zacharias tidligere

Tilbage til oversigten over alle børnene

Cecilia Brynskov (red.) / 31.12.2006