DANMARK

Handicapkonventionen styrket i Danmark

Danmark har nu tilsluttet sig tillængsprotokollen til FN's Handicapkonvention


Ved FN’s igangværende Generalforsamling har Danmark formelt tilsluttet sig Handicapkonventionens tillægsprotokol, som giver borgere og grupper af borgere mulighed for at klage direkte til FN's Handicapkomité. Med tilslutningen til tillægsprotokollen har Danmark styrket beskyttelsen af handicappedes rettigheder og har yderligere forpligtet sig til at følge konventionen. Selv om konventionen stadig ikke er en del af dansk lovgivning, skal danske myndigheder overholde konventionen.

I 2009 ratificerede Danmark FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Formålet med konventionen er at bidrage til, at handicappede opnår samme rettigheder og muligheder, som andre mennesker har. Selv om Danmark ikke har inkorporeret konventionen i dansk lov, så er Handicapkonventionen alligevel en del af dansk ret, og den skal overholdes af alle myndigheder – herunder også kommuner. Denne forpligtelse er blevet understreget af den danske regering i regeringens rapport til FN’s Handicapkomité og i udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Da Danmark i 2009 ratificerede Handicapkonventionen undlod den daværende regering samtidig at tiltræde den tillægsprotokol, som giver de enkelte borgere ret til at klage over overtrædelser af konventionen. Det har den nuværende regering ændret og ved FN’s igangværende Generalforsamling i New York har udenrigsminister Martin Lidegaard overrakt tiltrædelsen af tillægsprotokollen. Det betyder, at borgere i Danmark nu kan klage direkte til FN’s Handicapkomité, hvis de mener at rettigheder efter konventionen ikke bliver overholdt. Tillægsprotokollen betyder også, FN’s Handicapkomité på eget initiativ kan foretage undersøgelser af Danmarks efterlevelse af konventionen.

Ud over FN’s Handicapkomité er der i dag fire andre FN-komiteer, som kan behandler klager fra enkeltpersoner: Menneskerettighedskomiteen, Racediskriminationskomiteen, Kvindekonventionskomiteen og Torturkomiteen.

I praksis vil det være meget få sager, der bliver behandlet af FN’s Handicapkomité. Der kan kun klages når alle sædvanlige klage- og ankemuligheder er afprøvet. Det vil typisk betyde, at man i Danmark skal have en Højsteretsafgørelse inden man kan klage til Handicapkomiteen.
Men det vurderes af jurister hos Institut for Menneskerettigheder og hos Danske Handicaporganisationer, at tillægsprotokollen vil sende et signal om, at Danmark tager sine forpligtelser under konvention alvorligt.

 FN’s website om individuelle klager til komiteer, kan man læse mere om klageprocedurerne. Selve tillægsprotokollen kan læses på Folketingets website. Folketinget vedtog, at Danmark skulle tilslutte sig tillægsprotokollen med stemmer fra alle partier med udtagelsen af Dansk Folkeparti, som undlod at stemme.


Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap


Ret til dækning af merudgifter til pasning ved lærerlockout
Det nytter at klage
Ankestyrelsen genoptager klagesager

Ankestyrelsen underkender kommune og revisionsfirma
Forenklede men forringede klagemuligheder

Revisorer indtager børnehandicapområdet 
Forældrebetaling af SFO kan dækkes som merudgift
Ombudsmanden kritiserer skoles håndtering af 1:1-specialundervisning i hele skoletiden
Mere end 1 års sagsbehandlingstid for klager
Længerevarende træningsorløb kan bevilges som merudgift
Grænser for nedsættelse af serviceniveau
Nye klagemuligheder
Første europæiske undersøgelse af intervention til småbørn med autisme
Sag i Ligebehandlingsnævnet om diskrimination imod norsk ABA-træner
Overskridelse af 4 måneders frist er ulovlig
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

 

Joi Bay /26.09.2014