DANMARK

Det nytter at klage


Det nytter at klage over antallet af støttetimer i folkeskolen. Næsten halvdelen af de forældre, der klager til Klagenævnet for Specialundervisning, får helt eller delvist medhold i deres klage. Det viser nævnets statistik for 2013.

Klagenævnet for Specialundervisning har offentliggjort sin statistik for 2013. På folkeskoleområdet er der sket et fald i antallet af klager på 38 %. Et fald, som af undervisningsministeren er blevet fremhævet som bevis på, at inklusionen af børn med særlige undervisningsbehov går bedre end man får indtryk af i den til tider hårde offentlige debat. Men – som Klagenævnet skriver – så skyldes faldet, at folkeskoleloven blev ændret i 2012, med det formål at begrænse antallet af børn, der modtager specialundervisning. Og dermed er antallet af børn, hvis sager der kan forelægges Klagenævnet, også faldet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 36.000 børn i folkeskolen har mistet retten til specialundervisning efter ændringen af folkeskolelovens definition af specialundervisning. Det skyldes, at det nu kun børn, der modtager mindst 9 timers støtte om ugen, der er berettigede til specialundervisning. De børn, der har mistet retten til specialundervisning skal i stedet - efter behov - tilbydes undervisningsdifferentiering, supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Men disse former for støtte administreres af skolelederen, og mange forældre er ikke klar over, at de kan klage over, at deres barn ikke længere modtager specialundervisning, når barnet er enkeltintegreret i den almindelige folkeskole. Ofte vil der ikke foreligge en skriftlig afgørelse om supplerende undervisning eller anden støtte, og forældrene modtager derfor heller ikke en klagevejledning. Det er formodentlig forklaringen på, at der er et fald i antallet af klagesager på folkeskoleområdet – faldet kan ikke tages til indtægt for forældrenes tilfredshed med barnets skoletilbud.

I sin årsrapport opdeler Klagenævnet klagerne i tre typer af sager: klager over støttetimer, klager over specialklasse og klager over specialskole. Klager over støttetimer handler enten om barnet har ret til specialundervisning – dvs. mindst 9 klokketimers støtte om ugen – eller om antallet af støttetimer. Klager over specialklasse og specialskole handler i næsten alle tilfælde om, at forældrene ønsker barnet i et sådant tilbud, men at kommunen mener, at barnet i stedet skal inkluderes i en almindelig klasse.

Procentvis fordeling af Klagenævnets afgørelser på folkeskoleområdet
Andel afgørelser fra Klagenævnet for Specialundervsining 2013
Kilde: Klagenævnet for Specialundervisning: Årsrapport 2013; figur 9.


Som det fremgår af figuren, så har klagenævnet i de klagesager, som handler om afslag på specialklasse og specialskole, givet kommunerne medhold i 67 % og 84 % af klagesagerne. Men i de sager, som vedrører afslag på støttetimer, er kommunens afgørelse blevet ændret af Klagenævnet i 46 % af sagerne. I nogle få procent af sagerne om afslag på specialklasse eller specialskole, er sagerne blevet sendt tilbage til fornyet behandling i kommunen (hjemvist) fordi der har været mangler i sagsbehandlingen, og der derfor ikke har været grundlag for, at Klagenævnet kan træffe en afgørelse.

Mere end 9 timers støtte

Klagenævnet har behandlet klagesager, hvor forældrene klager over, at barnet kun får 9 undervisningstimers støtte om ugen. Forældrene mener, at støtte i 9 timer er tilstrækkelig, hvis barnet skal have fagligt udbytte af undervisningen og deltage aktivt i det sociale liv i klassen. De søger derfor om flere støttetimer. Barnets skole har i nogle af disse klagesager svaret, at hvis barnet har behov for mere støtte end støtte i de 9 undervisningstimer, så kan barnet ikke inkluderes og skal henvises til et specialtilbud i form af en specialklasse eller specialskole.
Klagenævnet har i disse sager gjort det klart, at der godt kan gives mere støtte end 9 undervisningstimer, og at skolen ikke blot kan henvise til, at barnet så skal i en specialklasse eller specialskole.

Men samtidig viser Klagenævnets praksis, at der er grænser for antallet af støttetimer til inkluderede børn. Hvis barnet har behov for f.eks. støtte i langt de fleste undervisningstimer, mener Klagenævnet, at det skal overvejes, om barnet reelt er inkluderet i klassen, eller om barnet i stedet bør henvises til et andet undervisningstilbud; f.eks. en specialklasse eller specialskole.

Komplekse sager

Klagenævnet har behandlet en række komplekse klagesager, der ender i en konflikt mellem skole og forældre. Det er drejer sig typisk om børn, der er meget behandlingskrævende, men som er blevet forsøgt med inkluderet i almindelige klasser. Disse børn har ofte vanskeligheder på både de faglige og sociale områder, og de oplever, at de ekskluderes fra klassefællesskabet, hvilket medfører at barnet ikke trives. I mange af disse sager ender det med, at forældrene vælger at tage barnet ud og iværksætter hjemmeundervisning.

I en del af de komplekse sager, klagenævnet har behandlet i 2013, er der en meget stor forskel på forældrenes syn på barnet og skolens oplevelse af barnet, og kommunikationen mellem forældrene og skolen er gået i hårdknude. Ofte fungerer barnet både socialt og fagligt bedre i skolen end hjemme. Skolen vurderer derfor, at der ikke er behov for specialundervisning. Forældrene oplever derimod, at barnet ikke trives, men er udadagerende og konfliktskabende.
Klagenævnet gør her opmærksom på, at en afgørelse fra Klagenævnet ikke nødvendigvis fører til, at konflikten mellem skole og hjem løses. I stedet er der behov for en konfliktmæglende part, og Klagenævnet foreslår, at PPR - kommunens Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning – kan have en sådan konfliktmæglende rolle.

10. klassecentre
I en del kommuner er der etableret såkaldte 10. klassecentre, som er et frivilligt ekstra skoleår. Når unge med særlige behov, og som tidligere har modraget specialundervisning i folkeskolen, vælger at tage 10. klasse, er der nogle kommuner, som henviser til, at det 10. skoleår er et frivilligt skoleår, hvorfor kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde specialundervisning. I disse sager har Klagenævnet bestemt, at også elever i 10. klasse har ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis de opfylder betingelserne. Kommunen skal derfor tage stilling til, om den unge fortsat har behov for specialundervisning i 10. klasse.

Kilder

Statistikbanken U193: Elever i grundskolen efter klassetrin, skoletype og specialundervisningstimer pr. uge (2011-2012)

Klagenævnet for Specialundervisning: Årsrapport 2013. Klagesager om specialundervisning. Februar 2014.

 

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Ankestyrelsen genoptager klagesager
Ankestyrelsen underkender kommune og revisionsfirma
Forenklede men forringede klagemuligheder

Revisorer indtager børnehandicapområdet 
Forældrebetaling af SFO kan dækkes som merudgift
Ombudsmanden kritiserer skoles håndtering af 1:1-specialundervisning i hele skoletiden
Mere end 1 års sagsbehandlingstid for klager
Længerevarende træningsorløb kan bevilges som merudgift
Grænser for nedsættelse af serviceniveau
Nye klagemuligheder
Første europæiske undersøgelse af intervention til småbørn med autisme
Sag i Ligebehandlingsnævnet om diskrimination imod norsk ABA-træner
Overskridelse af 4 måneders frist er ulovlig
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

 

Joi Bay /26.03.2014