DANMARK

Ankestyrelsens logoAnkestyrelsen underkender kommune og revisionsfirma

Ankestyrelsen har i en principafgørelse slået fast, at en kommune ikke efterfølgende kan kræve dokumentation for anvendelsen af den faste merudgiftsydelse. Afgørelsen viser, at beregningen af den faste merudgiftsydelse skal ske fremadrettet som et skøn over de forventede udgifter, og at det er op til forældrene, at administrere bevillingen. Afgørelsen er et nederlag for de revisionsfirmaer, der har rådgivet kommuner omkring dokumentation for merudgifter til et barn med handicap.

Sagen handler om en mor til en dreng med autisme og mental retardering. Moderen havde igennem længere tid modtaget dækning af nødvendige merudgifter – bl.a. til aflastning i hjemmet. Men i starten af 2011 skrev kommunen, at moderen nu skulle dokumentere, hvordan pengene var blevet anvendt; hvem, der havde været aflastere, og om disse havde opgivet ydelsen til skattevæsenet. Og senere blev bevillingen stoppet med samme begrundelse.

Kommunens afgørelse kom efter at et revisionsfirma havde gjort opmærksom på, at kommunens tidligere praksis omkring aflastning i hjemmet ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. Det blev af revisionsfirmaet begrundet med, at det ikke kunne dokumenteres, at løn til aflastere var blevet indberettet til skattevæsenet.

Moderen klagede til det sociale nævn, som et år senere gav kommunen ret i, at moderen skulle dokumentere hvordan merudgiftsydelsen var blevet anvendt. Men moderen klagede videre til Ankestyrelsen – efter de gamle regler om klage over sociale afgørelser (se artiklen Forenklede men forringede klagemuligheder) og Ankestyrelsen har nu givet moderen medhold i, at en kommune ikke efterfølgende kan kræve dokumentation for, hvordan den faste merudgiftsydelse er blevet brugt.

Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse, at merudgiftsydelsen udmåles fremadrettet efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte familie til et barn med handicap. Der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet eller den unge med al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. I dette overslag kan indgå et skøn over merudgifter ved pasning af et handicappet barn f.eks. ved benyttelse af aflastning i hjemmet. Hvis familien har sandsynliggjort en merudgift, kan kommunen ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgiften - herunder om modtageren har opgivet ydelsen til skattevæsenet.

Ankestyrelsen har således ændret både kommunens oprindelige afgørelse og det sociale nævns senere afgørelse i sagen.

Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse, at formålet med merudgiftsydelsen er at dække de udgifter, som familien ikke ville have afholdt, hvis barnet ikke havde været handicappet. Og formålet med ydelsesformen er at give familierne mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Familien skal ikke søge kommunen om hjælp for hver enkelt konkret udgift.

I begrundelsen for sin afgørelse har Ankestyrelsen set på, de intentioner, som lovgiverne havde da de i 1997 vedtog serviceloven og dermed indførte de nuværende bestemmelser i § 41 om nødvendige merudgifter til barnets forsørgelse. Ankestyrelsen citerer i den forbindelse ministerens begrundelse for § 41 over for Folketinget: ”Med lovforslaget vil merudgifter fremover blive ydet som et fleksibelt standardiseret tillæg, udmålt efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager.” (L 229 1997).

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet eller den unge med al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. I dette overslag kan indgå et skøn over merudgifter ved ansættelse af en person til at yde aflastning i hjemmet. Men kommunen kan ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne.

Ankestyrelsen traf sin afgørelse i juni 2013, men den er først blevet offentliggjort nu. I alt er der gået mere end to år siden kommunen stoppede udbetalingen af merudgiftsydelsen og siden moderen klagede første gang.

Afgørelsen er en principafgørelse. Den gælder derfor for alle kommuner og gælder for alle bevillinger efter § 41 – også bevillinger, der ikke vedrører aflastning i hjemmet. Principafgørelsen er samtidig afslutningen på den konflikt mellem sociallovgivning og revisionslovgivning, som er blevet tydelig efter at private revisionsfirmaer har rådgivet kommuner omkring administration af serviceloven (læs artiklen Revisorer indtager børnehandicapområdet)

Ankestyrelsens afgørelse har nummer 098-13 og kan læses på styrelsens website:

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Forenklede men forringede klagemuligheder
Revisorer indtager børnehandicapområdet 
Forældrebetaling af SFO kan dækkes som merudgift
Ombudsmanden kritiserer skoles håndtering af 1:1-specialundervisning i hele skoletiden
Mere end 1 års sagsbehandlingstid for klager
Længerevarende træningsorløb kan bevilges som merudgift
Grænser for nedsættelse af serviceniveau
Nye klagemuligheder
Første europæiske undersøgelse af intervention til småbørn med autisme
Sag i Ligebehandlingsnævnet om diskrimination imod norsk ABA-træner
Overskridelse af 4 måneders frist er ulovlig
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget



Joi Bay /03.09.2013