DANMARK

Forenklede men forringede klagemuligheder

Folketinget har vedtaget at ændre retssikkerhedsloven på det sociale område. En forenkling af klagestrukturen kaldes det, men i realiteten er det en forringelse af forældres muligheder for at klage. Lovændringen betyder, at de sociale nævn nedlægges og alle klager – både de principielle og de ikke-principielle – skal behandles af Ankestyrelsen. Selve klageproceduren bliver dog kun ændret i mindre grad, men handikaporganisationernes medvirken ved afgørelserne indskrænkes betydeligt. Ændringen træder i kraft den 1. juli 2013.

Forenklingen består i, at klager ikke længere skal behandles i fem forskellige sociale nævn, men at hele sagsbehandlingen samles i Ankestyrelsen. Fra regeringens side er formålet at gøre klagesystemet mere overskueligt og at sikre en mere ensartet behandling af klager. Desuden regner man med, at sagsbehandlingstiderne for klager kan nedsættes. Det skal sikres ved en strømlining af klageprocessen.

Ændringen af klagesystemet kommer efter at en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte viste, at der blandt borgere var usikkerhed omkring klagemulighederne og at der var forskelle på, hvordan de enkelte sociale nævn afgjorde sagerne.

Den vigtigste ændring er, at alle klagesager – hvad enten de er principielle eller ikke-principielle – kun får én behandling i selve klagesystemet. Men selve proceduren for at klage er stadig den samme:

Logændringen betyder, at man som klager ikke længere kan anke en almindelig afgørelse for at få den behandlet som principsag i Ankestyrelsen. Det betyder også, at principsager kun vil resultere i én afgørelse – ikke først en almindelig, administrativ afgørelse og senere en principafgørelse. Den nye procedure har dog den fordel, at forældre ikke længere aktivt skal anke en afgørelse fra det sociale nævn for at få den behandlet som en principsag.

I det tidligere klagesystem var der mulighed for at få bedømt en klage tre gange. Første gang, når en klage blev sendt til den kommune, der havde truffet den afgørelse, der blev klaget over. Kommunen skulle - og skal også fremover - revurdere deres afgørelse. Anden gang når eller hvis kommunen fastholdt sin afgørelse og sendte klagen videre til Det sociale Nævn. Hvis nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, så kunne man forsøge at få den behandlet som en principsag i Ankestyrelsen, og forinden blev den genvurderet af Det sociale Nævn. Så selv om en klage ikke var principiel og derfor ikke blev antaget af Ankestyrelsen, så var man som klager sikret, at der blev set på klagen tre gange: genvurdering hos kommunen, afgørelse i det sociale nævn og genvurdering i det sociale nævn. Og hver gang var der mulighed for at indsende dokumentation og argumenter.

De nye bestemmelser om klager på det sociale område betyder, at den sidste vurdering – genvurderingen i det sociale nævn – forsvinder. Når Ankestyrelsen har visiteret en klage til almindelig, administrativ sagsbehandling, så bliver der truffet en endelig afgørelse, der ikke efterfølgende kan ankes, og som derfor heller ikke vil blive genvurderet.

Det er usikkert, hvad denne indskrænkning af klagemulighederne kommer til at betyde i praksis. Der eksisterer ingen statistik over, hvor ofte de sociale nævn har ændret deres afgørelser i forbindelse med genvurderingen – den såkaldte remonstration. Men man kan gætte på, at det især er sket i sager, hvor klageren har kunnet påvise faktuelle fejl, eller hvor det sociale nævn ikke har inddraget alle relevante oplysninger i deres afgørelsesgrundlag.

De nye bestemmelser betyder også, at det bliver vanskeligere at få kvalificeret faglig hjælp til en klage. Når en familie i det nuværende klagesystem ikke får medhold i deres klage hos Det sociale Nævn, så vil forældrene kunne indhente vejledning i, hvordan de kan klage videre. Ofte vil det betyde, at der involveres en advokat med speciale i socialret til at formulere klagen over Det sociale Nævns afgørelse. Eftersom det fremover allerede i den indledende sagsbehandling vil blive afgjort, om en sag er principiel eller generel og dermed skal behandles som principsag i Ankestyrelsen, så skal man som klager allerede fra starten argumentere for sagens principielle karakter. Det er kun, hvis de juridiske argumenter for sagens principielle karakter er til stede allerede i forbindelse med den første klage over en kommunal afgørelse, at disse argumenter kan få indflydelse på, om en sag antages som principiel eller behandles administrativt.

Endelig betyder lovændringen også, at næsten alle sager fremover vil blive afgjort uden deltagelse af lægmænd. Hidtil er en relativ stor andel af klagesagerne blevet behandlet i nævnsmøder, hvor der både deltager jurister og repræsentanter for handicaporganisationerne. Dette lægsmandsaspekt bliver kraftigt reduceret, og kun 1200 sager om året vil blive udtaget til afgørelse med inddragelse af beskikkede medlemmer.

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love ((Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)



 


Joi Bay /24.06.2013