DANMARK

Evidensbaserede metoder vinder indpas

Socialstyrelsen har som ambition, at danske kommuner med tiden skal anvende evidensbaserede metoder i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge. Socialstyrelsen har siden 2004 arbejdet med evidens­baserede interventioner og har udvalgt en række modelprogrammer inden for børneområdet. Det er dog gået langsomt med at få uddannet medarbejdere og med at få kommunerne til at anvende metoderne. En af de kommuner, der er længst i denne proces, er Holstebro, der i dag anvender seks evidensbaserede programmer rettet imod børn og deres familier – heraf to adfærdsanalytiske.

Holstebro bruger programmerne PMTO (Parent Management Training, Oregon), DUÅ (De Utrolige År - The Incredible Years), MST (Multisy­stemisk Terapi) og MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) – samt de to adfærdsanalytiske programmer PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og ART (Aggression Repla­cement Training). Alle programmerne bygger på amerikansk forskning. Me­toderne er velbeskrevne, og programmerne har doku­menteret virkning for en klart afgrænset målgruppe. Metoderne skal hjælpe børn og unge med problemadfærd og deres forældre. Formålet er at give forældre bedre forudsætninger for at klare forældre­rollen og at skabe et godt samarbejde mellem skole og hjem. Programmerne anvendes bl.a. i forhold til børn med ADHD.

I det nyeste nummer af Socialstyrelsens blad, Social Fokus, fortæller programkoordinator i Holstebro Kommune Inge Hauch om kommunens brug af de evidensbaserede programmer. Hun sammenfatter det fælles indhold i programmerne på følgende måde: ”Den adfærd, du vil have mere af, skal du give opmærksomhed!” og fortæller, at metoderne har til formål at skabe struktur i familierne, i institutionerne og i børnenes liv (Bonnichsen 2013). Metoderne er ikke målrettet bestemte diagnoser, men Især børn med en ADHD-diag­nose fungerer godt, når der er en klar og tydelig struktur i deres hverdag. En fast struktur giver genkendelighed, rutiner og forudsigelighed, og gør det lettere for urolige børn at agere i fællesskabet, siger Inge Hauch.

Interessant nok er initiativet til at bruge evidensbaserede metoder kommet nedefra i den kommunale organisation. For mindre end ti år siden blev medarbejder på kommunens familiecenter opmærksom på amerikanske metoder, der allerede på daværende tidspunkt var i brug i Norge. En medarbejder fra Hostebro Kommune blev sammen med kolleger fra andre kommuner sendt til efteruddannelse i forældretrænings­-programmet PMTO, Parent Manage­ment Training, Oregon. Siden har en gruppe ledere fra Holstebro og nabokommunerne været på studietur i USA. De uddannede medarbejdere begyndte at udføre metoderne med vejledning fra Norge og USA, og familier med børn med alvorlig problemad­færd oplevede det som en succes.

Senere introducerede Socialstyrelsen PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil – i Danmark, og igen var Holstebro en af pionerkommunerne. I dag har kommunen ni PALS-skoler. For at blive en PALS-skole skal mindst 80 % af de ansatte ønske at blive uddannet i PALS og være klar til at tage imod et nyt sæt metoder og et nyt sæt adfærdsregler.

Artiklen i Social Fokus antyder, at det ikke har været helt let at indføre de udenlandske metoder i Holstebro Kommune. Generelt har medarbejderne været glade for de nye metoder, men det har været en stor formidlingsopgave at få fortalt om metoderne og markedsføre de enkelte programmer i kommunen. Det kræver metodestringens at arbejde med programmerne: ”Man kan ikke bare plukke i programmerne efter forgodtbefindende. Metoderne er manualbaserede, velbeskrevne og gennemtestede. Derfor er det muligt at gentage og følge dem, når man er uddannet til det. Når nogle medarbejdere tror, de skal opgive deres faglighed, er det en misforståelse. Programmerne tilbyder en systematik og en ramme, som pædagogikken kan udfolde sig indenfor,” siger Inge Hauch.

PALS er den danske betegnelse for Schoolwide Positive Behavior Intervention & Support og står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Schoolwide Positive Behavioral Interventions & Support er blevet udviklet ved amerikanske universiteter i løbet af 1990’erne - primært af de adfærdsanalytiske forskere George Sugai, Robert H. Horner og Glenn Dunlap (Sugai et al., 2000). Målet i denne form for intervention er at afdække og svække de problemopretholdende faktorer uden brug af negative reaktioner samtidig med, at man styrker omgivelsernes understøttelse af alternativ adfærd. Denne adfærdsanalytiske model retter sig således ikke kun imod de personer, der udviser uhensigtsmæssig adfærd, men bredt imod miljøfaktorer i skolesystemer, på enkelte skoler og i enkelte klasser. Schoolwide Positive Behavioral Interventions & Support er i USA indført på mere end 16.000 grundskoler, og resultaterne af denne form for intervention er yderst veldokumenterede i talrige forskningsrapporter. I Danmark har SFI evalueret et forsøg med PALS på 52 folkeskoler (Rasmussen & Olsen, 2012).

ART - Aggression Repla­cement Training  - er oprindelig udviklet i begyndelsen af 1980erne af adfærdsanalytikeren Arnold P. Goldstein og hans kolleger. Efter en række forskningsartikler i starten af 1980erne udkom den første manual om ART i 1987 (Goldstein et al. 1987). Siden er der blevet gennemført en omfattende forskning i brugen af ART – især i forhold til unge med adfærdsvanskeligheder og som er eller har været i konflikt med loven. ART baserer sig på en kombination af traditionelle adfærdsanalytiske principper – bl.a. differentieret forstærkning af anden adfærd – og mere kognitive adfærdsterapeutiske teknikker: selvmonitorering og selvforstærkning.

Referencer


Bonnichsen, A. (2012). Ind i fællesskabet. Social Fokus - ADHD Viden og inspiration, Særnummer, juni 2013, 13-15. Kan hentes fra Socialstyrelsens website

Goldstein, A. P., & Glick, B. (1987). Aggression replacement training : a comprehensive intervention for aggressive youth. Champaign, Ill.: Research Press.

Rasmussen, P.S. og Olsen, P.S. (2012). Positiv adfærd i læring og samspil (PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. SFI 12:07. ISBN: 978-87-7119-087-8. Rapporten kan downloades fra SFIs website

Sugai, G., Horner, R. H., Dunlap, G., Hieneman, M., Lewis, T. J., Nelson, C. M., et al. (2000). Applying positive behavioral support and functional behavioral assessment in schools. Journal of Positive Behavior Interventions, 2 , 131-143.

Joi Bay /28.06.2013