DANMARK

Ombudsmanden kritiserer skoles håndtering af 1:1-specialundervisning i hele skoletiden

I november sidste år blev Ombudsmandens kompetence til at behandle sager på børneområdet udvidet, og nu foreligger den første udtalelse, der viser mulighederne i de nye klagemuligheder. Ombudsmanden kritiserer en skole for ikke at handle i overensstemmelse med FN's Børnekonvention og for ikke at overholde lovgivningen omkring etablering af 1:1-specialundervisning i hele skoletiden til en dreng i 1. klasse. Derimod afviser Ombudsmanden at genvurdere eller kritisere det faglige grundlag for skolens forvaltning.

Sagen drejer sig om en dreng i 1. klasse, som har haft alvorlige former for problemadfærd i skolen. Tilsyneladende er drengen aldrig diagnosticeret, selv om han tydeligvis burde være udredt i børnepsykiatrien og formodentlig diagnosticeret.  Fra skolens dokumentation – som er refereret i Ombudsmandens udtalelse – kan man se, at drengens adfærd var præget af uovervejede impulshandlinger, at han havde en meget generende og til tider drillende og truende kontaktform, og at han ofte udviste en meget voldsom adfærd.  Han talte grimt til både børn og voksne og svaret igen.  Der er også eksempler på, at drengen har sparket, slået, spyttet og taget kvælertag på andre børn, og at han har sparket og spyttet på sin støtteperson, ligesom han har stukket hende med en blyant. I sagen beskrives episoder, hvor han – efter at have slået eller sparket andre børn – ikke bagefter kunne se, at han havde gjort noget galt. Drengen gjorde ofte det modsatte af, hvad han blev bedt om, og kom med forstyrrende verbale udbrud i timerne.  Han havde svært ved at fastholde opmærksomheden ved stillede opgaver og aktiviteter og ved at modtage kollektive beskeder.

Skolen iværksatte allerede i børnehaveklassen omfattende støtte, men det løste ikke problemerne. Skolen forsøgte at overbevise forældrene om, at han måtte skifte skole, men da det ikke skete, flyttede skolen drengen fra hans klasse og gav ham i stedet 1:1-undervisning i 10 timer om ugen. Resten af skoletiden måtte forældrene tage ansvar for drengen. 1:1-undervisningen var ikke tænkt som et forsøg på at håndtere drengens problemadfærd, men som en midlertidig foranstaltning, mens der blev fundet en anden skole, som drengen kunne flyttes til.

1:1-undervisning er en form for specialpædagogisk undervisning og støtte, som bl.a. anvendes til børn med autisme, der er enkeltintegreret i almindelige skoler – fx til for-træning af faglige opgaver eller til koncentreret indlæring af sociale færdigheder. Men i lovgivningen er der også mulighed for at erstatte hele klasseundervisningen med 1:1-undervisning i et nedsat antal timer om ugen (§ 13, stk. 2 i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand).  Det var det, der skete i den sag, Ombudsmanden har behandlet.

Forældrene var ikke enige i skolens håndtering af problemerne, og de klagede til Ombudsmanden. De ønskede bl.a. at få Ombudsmanden til at vurdere, om der var det fornødne faglige grundlag for at isolere drengen fra sine klassekammerater og at overflytte ham til en anden skole. Men dette klagepunkt forholder Ombudsmanden sig ikke til. Som i de fleste andre ombudsmandsager henviser Ombudsmanden til, at han ikke bedre end den instans, der har truffet afgørelsen  – i dette tilfælde skolen – kan vurdere omstændighederne i sagen. Skolen har foretaget en samlet, konkret og individuel vurdering af samtlige oplysninger, hensyn og omstændigheder i sagen.
Ombudsmanden skriver derfor til forældrene, at skolen har særlige forudsætninger for at vurdere nødvendigheden af at etablere midlertidig enkeltmandsundervisning af en elev, bl.a. som følge af erfaringer fra andre eller lignende sager, dels at det er skolen, som har haft den daglige og direkte kontakt med de involverede børn, forældre, lærere mv.  Derfor vil Ombudsmanden ikke tilsidesætte skolens vurdering af, at det var nødvendigt at etablere midlertidig enkeltmandsundervisning og kritiserer heller ikke at skolens afgørelse.

Derimod kritiserer han tre andre aspekter ved sagen. For det første, at skolen ikke i sagen har truffet en formel afgørelse. Ombudsmanden understreger at en så indgribende form for specialundervisning som udelukkelse fra klassen, skal håndteres som en forvaltningsretlig afgørelse. Det indebærer, at skolen burde have begrundet deres afgørelse og i afgørelsen skulle skolen have henvist til lovgrundlaget for udelukkelse af drengen. Derimod kan skolen ikke kritiseres for ikke at have givet forældrene en klagevejledning – det er nemlig ikke muligt at klage over afgørelser om enkeltmandsundervisning i hele skoletiden. Hverken opad i systemet – til forvaltningen i kommunen – eller til Klagenævnet for Specialundervisning.

For det andet kritiserer Ombudsmanden, at skolelederen ikke har indhentet forvaltningens godkendelse af enkeltmandsundervisningen i hele skoletiden. Det skal en skoleleder gøre ifølge bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Endelig kritiserer Ombudsmanden, at hverken barn eller forældre har fået tilstrækkelig tid til at omstille sig til enkeltmandsundervisningen, og at barnet ikke har haft mulighed for at sige farvel til sine klassekammerater og lærere. Skolen meddelte nemlig afgørelsen en torsdag, og enkeltmandsundervisningen trådte i kraft allerede mandagen efter. Ombudsmanden henviser i den forbindelse både til god forvaltningsskik og til Børnekonventionens artikel 3 stk. 1 om, at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger.

Derimod er der andre interessante aspekter i denne sag, som Ombudsmanden helt undlader at tage stilling til. Fx om de mangler, der har været i sagsbehandlingen, kan gøre, at afgørelsen er ugyldig. I stedet henviser Ombudsmanden til, at drengen nu er flyttet til en anden skole, og at dette spørgsmål er derfor ikke længere relevant. Ombudsmanden undlader også at forholde sig til, om der i denne sag burde være gennemført en partshøring – hvor forældrene kunne få mulighed for at kommentere beslutningsgrundlaget inden afgørelsen formelt blev truffet.

Denne sag er interessant fordi den så tydeligt illustrerer, at skolen og skoleledelser nu er en del af forvaltningen og at de skal overholde de forvaltningsmæssige skrevne og uskrevne regler.
Tidligere – før en ændring af folkeskoleloven for et par år siden – var det den kommunale forvaltning, der traf de fleste afgørelser om specialundervisning. Nu er en del af disse kompetencer blevet flyttet til skolelederen, og det indebærer, at de enkelte skoler nu skal have styre på, at lovgivningen om specialundervisning og at forvaltningsloven bliver overholdt. Klagenævnet for Specialundervisning har forsøgt at rådgive skoleledere om, hvordan forvaltningsmæssige afgørelser skal håndteres, men de enkelte skoler mangler både erfaring og kompetencer til disse juridiske opgaver. Hovedparten af skolelederes afgørelser om specialundervisning vil sandsynligvis kunne kritiseres på samme måde som det er sket i denne Ombudsmandssag.

Denne sag illustrerer både styrker og svagheder ved de nye klagemuligheder hos Ombudsmandens børnekontor. Børnekontoret har på den ene side som særlig opgave at holde øje med, at forvaltningen overholder FN’s børnekonvention og andre internationale forpligtelser til at sikre børns rettigheder, sådan som det er sket i denne sag. Det er en opgave, som er vigtig og nødvendig. Der ikke er i dansk forvaltning – og slet ikke skolesystemet – tradition for at skele til internationale konventioner, når der træffes afgørelser om børn og børn med handicap.

Men på den anden side, så viser denne sag også, at en sådan klage til Ombudsmanden har begrænset betydning for de børn og forældre, der klager. Ombudsmanden forholder sig normalt kun til, om de formelle regler er overholdt, og undlader at vurdere, om sagernes faktuelle indhold berettiger til de foranstaltninger eller afgørelser, der iværksættes. I den aktuelle sag forholder Ombudsmanden sig således ikke til den del af klagen, som formodentlig har størst betydning for forældrene – nemlig om skolen forinden havde gjort, hvad den kunne og skulle for at inkludere drengen i en normal klasse. Og Ombudsmanden har ret til selv at ’skære sagen til’ – dvs. beslutte, hvilke dele af en klage, han vil behandle og hvilke, han vil udelade fra sin udtalelse. I den aktuelle sag har Ombudsmanden valgt kun at behandle den del af klagen, der handler om etablering af enkeltmandsundervisningen, hvorimod den tvungne flytning til en anden skole, ikke behandles.

Så denne sag og tilsvarende sager hos Ombudsmanden vil med tiden resultere i en nødvendig opstramning i de enkelte skolers forvaltning af skolelovgivningen, men vil ikke give forældre – og børn – mulighed for at få genvurderet, de sager, der af klageren opleves som urimelige og ulovlige.

Ombudsmandens udtalelse Skoleleders beslutning om midlertidig  enkeltmandsundervisning var en afgørelse har nr. 2013-02 og kan læses på Ombudsmandens website.


Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Mere end 1 års sagsbehandlingstid for klager
Længerevarende træningsorløb kan bevilges som merudgift
Grænser for nedsættelse af serviceniveau
Nye klagemuligheder
Første europæiske undersøgelse af intervention til småbørn med autisme
Sag i Ligebehandlingsnævnet om diskrimination imod norsk ABA-træner
Overskridelse af 4 måneders frist er ulovlig
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /12.04.2013