DANMARK

Længerevarende træningsforløb kan bevilges som merudgift

Neurologen András Petö (1893 - 1967) er ophavsmand til Petö-terapi og initiativtager til det ungarnske National Institute of Motor Therapy


Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse ændret afgrænsningen mellem behandling og træning, og har givet forældre ret til at få dækket udgifter til et langvarigt og intensivt træningsforløb efter servicelovens bestemmelser om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

I Danmark fordeles offentlige opgaver og udgifter efter det såkaldte sektoransvarlighedsprincip. Det indebærer, at den sektor – eller forvaltning – som har ansvaret for en offentlig ydelse, også skal bære omkostningerne. Sektoransvarlighedsprincippet betyder, at hvis en person har behov for behandling, så er det normalt en udgift, der skal dækkes af sundhedssystemet, hvorimod træning skal dækkes af den sociale sektor. En ny afgørelse fra Ankestyrelsen definerer nærmere grænsen mellem behandling og træning, og giver forældre ret til i visse tilfælde at få dækket også intensiv og langvarig træning, der tidligere har været defineret som behandling. Den nye afgørelse er udtryk for en ændret praksis i Ankestyrelsen, som samtidig har kasseret tidligere afgørelser om samme emne og har trukket en udtalelse fra 2007 tilbage.

Den konkrete sag handler ikke om ABA-træning til et barn med autisme, men derimod om Petö-træning til et barn med spastisk cerebral parese. Ankestyrelsen skriver i sin nye afgørelse, at Petö-metoden er en træningsform, der egner sig til børn med neurologiske skader. Det er en træningsform, der kan gives støtte til efter servicelovens bestemmelser om nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når en række nærmere betingelser er opfyldt.

Petö-metoden er oprindelig udviklet af den ungarske neurolog András Pető  Efter Pető-metoden fastlægges på et kursus for forældre og barn et program for barnets træning ud fra iagttagelser af barnet og dets udviklingsniveau. Programmet omfatter alle vågne timer og træningen kræver brug af særlige redskaber. I takt med barnets udvikling iværksættes nye programmer. Det er sædvanligt med halvårlige opfølgninger med dertil hørende programkorrektioner. Der er således tale om et intensivt og længerevarende forløb, hvori der indgår en forældreundervisning og en rådgivning i gennemførelse af specifikke øvelser. En form for træning, der i sin intensitet og tilrettelæggelse minder om ABA-træning til børn med autisme.

Tidligere har kommuner, sociale nævn og Ankestyrelsen opfattet Petö-metoden som en behandlingsmetode, der ikke kan dækkes efter serviceloven, men hører under sundhedssektoren (se Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, 2007, s. 21f).  Men nu har Ankestyrelsen ændret praksis, og har pålagt kommunen at betale både for kursusdeltagelsen og for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med det indledende Petö-kursus til forældrene. Samtidig har Ankestyrelsen afgjort, at kommunen fremover på samme måde skal tage stilling til om de efterfølgende Petö-kurser kan dækkes. Hvis betingelserne er opfyldt, er kommunen efter alt at dømme også forpligtet til at betale for de opfølgende kurser.

Ankestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på oplysningerne om barnets nedsatte funktionsevne, hvoraf det fremgår at barnet er omfattet af servicelovens §§ 41 og 42 (nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste). Desuden har styrelsen lagt vægt på, at Petö-metoden er en træningsform, der egner sig til børn med neurologiske skader. Det er samtidig Ankestyrelsens vurdering, at Petö-metoden ikke kan anses for at være en behandling, men er en egnet træningsform.

I forudsætningerne for afgørelsen indgår også, at barnet i en årrække har modtaget Petö-træning, og at der foreligger udtalelse fra hospitalets børneafdeling, som anbefaler fortsat træning efter Petös metode og deltagelse i kurser. En overlæge fra børneafdelingen har skrevet, at der er tale om en særlig intensiv træningsform til handicappede, der stiller store krav til både patient og familie. I den konkrete sag har behandlingen været velegnet, fordi der foreligger en kombination af god intellektuel funktion og sygdomsindsigt hos barnet kombineret med høj motivation hos både barn og forældre. Mange børn med cerebral parese bliver ”behandlingstrætte”, men barnet i denne sag har været i stand til at holde gejsten, og overlægen er ikke tvivl om, at Petö-kurserne har en væsentlig del af æren herfor. Barnet har en meget svær spasticitet i benene, og det må betragtes som lidt af en bedrift, at han overhovedet har været i stand til at opnå støttet gangfunktion. Desværre har der det seneste årstid kunnet ses en tilbagegang sammen med puberteten og den dermed forbundne hurtige vækst. Overlægen har der derfor anbefalet, at der fortsat bevilges deltagelse i Petö-kurser.

På baggrund af disse oplysninger finder Ankestyrelsen, at deltagelse i Petö-kurset kan være en del af den indsats, der ydes for at vedligeholde og måske udvikle barnets funktionsniveau. Ankestyrelsen vurderer, at det kan lægges til grund, at barnet ikke i tilstrækkelig grad er kompenseret ved de øvrige tilbud han modtager i form af enkeltintegration i almindelig folkeskole samt vederlagsfri fysioterapi.

Afgørelsen fra Ankestyrelsen er en principafgørelse, som ikke kun er gældende for den konkrete sag, men som skal anvendes af kommunerne til vurdering af tilsvarende ansøgninger – også ansøgninger om andre metoder end Petö-metoden.

Hvis man vil vurdere i hvilken udstrækning denne konkrete sag kan danne præcedens for andre, tilsvarende sager – fx om ABA-træning – så skal man være opmærksom på de præmisser, der er fremhævet af Ankestyrelsen:

Afgørelsen har nr. 12-13 og kan læses i Ankestyrelsens database over principafgørelser.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Grænser for nedsættelse af serviceniveau
Nye klagemuligheder
Første europæiske undersøgelse af intervention til småbørn med autisme
Sag i Ligebehandlingsnævnet om diskrimination imod norsk ABA-træner
Overskridelse af 4 måneders frist er ulovlig
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /21.02.2013