DANMARK

Sag i Ligebehandlingsnævnet om diskrimination imod norsk ABA-træner

Ligebehandlingsnævnet har behandlet en klagesag omkring diskrimination på grund af nationalitet, efter at en norsk fagperson fik afslag på ansøgninger til stillinger som ABA-træner på en skole for børn med autisme. Nævnet mener ikke, at der i sagen er sket overtrædelser af loven om forskelsbehandling. Sagens forløb og afgørelsen i Ligebehandlingsnævnet illustrerer nogle af de særlige forhold, der gør sig gældende ved besættelse af stillinger som ABA-træner eller –lærer.

Klageren er en norsk mand, der har en mastergrad i anvendt adfærdsanalyse. Vedkommende søgte i 2011 to stillinger som ABA-træner på en dansk skole for børn med autisme. Det fremgik af stillingsopslagene, at skolen søgte ABA-træningsledere til to børn på 8-9 år med infantil autisme og let til middelsvær mental retardering. Det fremgik også af stillingsopslaget, at der ville blive lagt vægt på "dokumenteret erfaring inden for ABA-projekter eller tilsvarende områder". Klageren søgte begge stillinger og blev indkaldt til samtale om den ene stilling, men fik afslag. Herefter klagede han til Ligebehandlingsnævnet.

Han skriver i sin klage, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse. Han mener, at han fik afslag på sine ansøgninger på grund af hans sprog. Klager er nordmand og taler dansk med accent. Ved afslaget fik han at vide, at afslaget blandt andet var begrundet i sproget. Dette mener han er diskriminerende. Han har bl.a. henvist til, at han forstår dansk næsten som sit modersmål, han taler lidt dansk, men ikke perfekt, og hans nuværende arbejde er med udviklingshæmmede unge, som godt forstår hans sprog, selvom de har en mental alder svarende til fra ca. 1-10 år.

Til den ene af de opslåede stillinger blev nordmanden kaldt til samtale. Men en psykolog med meget mindre formel kompetence inden for ABA end nordmanden, fik stillingen. Dette tolker han sådan, at skolen havde fordomme overfor at ansætte en person, som ikke taler perfekt dansk.

Der var mange tilstede ved ansættelsessamtalen, 10-13 personer bestående af forældre, SFO, supervisor, afdelingsleder m.v. Ansøgeren talte under samtalen dansk med norsk accent. De tilstedeværende repræsentanter for skolen og barnets forældre talte meget til samtalen, og derfor fik ansøgeren kun lejlighed til at tale kort. Han blev aldrig spurgt til de kompetencer, som var efterspurgt i stillingsopslaget, og blev ikke spurgt om sine kompetencer inden for ABA. Det eneste spørgsmål, der gik direkte på ansøgerens kompetencer var, om hans uddannelse svarede til pædagoguddannelsen i Danmark. Dette viser, at man ikke havde forstået hans kompetencer, da det af ansøgningen fremgik, at han havde en mastergrad i ABA.

De tilstedeværende var mere fokuserede på ansøgerens sprog. Afdelingslederen spurgte for eksempel, om ansøgeren havde et kursus i mundtligt dansk for norsktalende, og en af forældrene udtrykte sin bekymring over, at ansøgeren ikke talte godt dansk. Dette på trods af, at alle til samtalen forstod, hvad ansøgeren sagde.

Skolen skriver i sin svarskrivelse til Ligebehandlingsnævnet, at det er praksis at relevante samarbejdspartnere – herunder forældre – deltager i ansættelsessamtaler. Derfor bestod ansættelsesudvalg af 12 personer: forældre, lærere, pædagoger, supervisorer og afdelingslederen. Udvalget var sammensat i forhold til de personer, ansøgeren skulle samarbejde med.

Skolen skriver, at der efter ansættelsessamtalerne blev foretaget en samlet vurdering, hvor blandt andet indgik faglig viden, kendskab til alderstrin, vurdering i forhold til samarbejde og fleksibilitet, kommunikationsfærdigheder samt erfaringer i tæt samarbejde med familier.

Ansættelsesudvalget oplevede, at den norske ansøger ikke viste udpræget nysgerrighed eller spurgte nærmere ind til den behandling, børnene er i, da børnene og deres vanskeligheder blev præsenteret af ansættelsesudvalget. Skolen havde en forventning om, at ansøgeren på en overbevisende måde ville deltage aktivt i samtalen ved blandt andet dækkende at præsentere sig selv og sine kundskaber og ved at stille spørgsmål, der tydede på en relevant forståelse for, at faglighed, samarbejdsevne og en given praksis skal hænge sammen ved opgaveløsningen. I ABA-projektet i den kommune, som den skolen ligger i, har man lagt stor vægt på samarbejdsevner hos træningslederne kombineret med relevante ABA-færdigheder. Erfaringer fra et ABA-projekt i en anden del af landet har vist, at det er afgørende at tænke i samarbejde og ikke kun i formelle kompetencer.

ABA-eleverne i den pågældende klasse er børn med infantil autisme, og deres sproglige udvikling er usikker og sårbar. Det er af afgørende betydning for eleverne, at ABA-træneren har et meget præcist og tydeligt sprog, da træneren ligesom forældrene er sproglig model for dem. Især den ene elev er meget følsom i forhold til at udvikle et brugbart sprog til at kontakte andre børn og voksne. Hertil kommer, at i ABA-projektet er inklusionen af børnene i skolesammenhængen et af målene. Det kræver også, at ABA-træneren kan medvirke til at skabe elevernes kontakt til de andre børn, hvoraf flere andre også er sprogligt svage.

Skolen oplyser, at den, der blev ansat, kommer fra et andet nordisk land. Den, der fik tilbudt ansættelse, kunne ved samtalen, på trods af, at vedkommende har en anden nationalitet end dansk, gøre sig forståelig på en overbevisende vis. Skolen var således ikke i tvivl om, at vedkommende kunne varetage undervisning samt formidling af denne særlige form for pædagogik og målrettet praksis både overfor børn og voksne.

På den baggrund vurderer Ligebehandlingsnævnets, at skolen har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet har lagt vægt på, at skolen skulle foretage et valg blandt et antal kvalificerede ansøgere til stillingen som ABA-træner for nogle konkrete børn. En arbejdsgiver har som udgangspunkt et vidt skøn ved denne vurdering. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte skolens vurdering af, at der var en ansøger, som var bedre egnet end nordmanden. Det er indgået i denne vurdering, at der var tale om en stilling som ABA-træner for børn med infantil autisme, at skolens ansættelsesudvalg, som blandt andet bestod af disse børns forældre, bedst kunne vurdere børnenes behov, og at det derfor ikke i denne sammenhæng var usagligt også at lægge vægt på ansøgerens danske sprog.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 293 / 2012 kan læses på Nævnets website

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Overskridelse af 4 måneders frist er ulovlig
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /20.07.2012