Stadig flere ankesager og længere ventetider

Ankestyrelsen har udsendt statistik over de Sociale Nævns sagsbehandling i sidste kvartal af 2011. Tendensen til flere og flere ankesager og længere og længere sagsbehandlingstider i de Sociale Nævn fortsætter med uformindsket styrke. Antallet af sager om tabt arbejdsfortjeneste er firedoblet i løbet af de seneste fem år, mens antallet af sager om merudgifter er mere end fordoblet. I den samme periode er sagsbehandlingstiderne i de Sociale Nævn blevet forlænget fra mellem 3 og 4 måneder til i gennemsnit 5 måneder. De lange sagsbehandlingstider betyder at børn og forældre må vente på afgørelse af deres ankesager.

Det er især antallet af sager om tabt arbejdsfortjeneste, som er vokset voldsomt. Fra i gennemsnit omkring 60 sager per kvartal i 2007 til næsten 250 per kvartal i 2011. Stigningen har været tydeligst i 2011. Det skyldes formodentlig den lovændring, som den tidligere regering fik vedtaget, og som fra 1. januar 2011 nedsatte tabt arbejdsfortjeneste for forældre til børn med alvorlige handicap til maksimalt 19.613 kr. Det har givetvis resulteret i et kraftigt stigende antal ankesager.

Figur 1. Antal afgjorte sager i de Sociale Nævn – kvartalsvis - § 42-43 i serviceloven


Kilde: ANKE7X, ANKE7

Også finanskrisen og kommunernes anstrengte økonomi har spillet en rolle for antallet af ankesager. Det kan ses af figur 2 over det samlede antal ankesager efter § 41 – nødvendige merudgifter til forsørgelse af børn med handicap. Her er der ikke sket en lovændring, men alligevel er det tydeligt, at det især er fra sidste halvdel af 2010, at antallet af ankesager stiger kraftigst.

Figur2. Antal afgjorte sager i de Sociale Nævn – kvartalsvis - § 41 i serviceloven


Kilde: ANKE7X, ANKE7

Men hverken den stramme økonomi i kommunerne eller lovændringer kan forklare den langsigtede tendens til et voksende antal ankesager – en tendens, der kan iagttages allerede fra 2007 hvor kvartalsstatistikken blev påbegyndt. Denne stigning skyldes til en vis grad, at der er blevet flere børn med handicap, som er berettigede til disse sociale ydelser. Der har især været en stigning i antallet af børn med diagnoser for autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Men den vigtigste forklaring på det jævnt stigende antal ankesager er formodentlig, at forældre i voksende grad er blevet bevidste om, at de er berettigede til handicapkompenserende ydelser og at kommunale afgørelser kan ankes.

Der findes ingen statistik over antallet af børn med alvorlige handicaps – de børn, der udløser handicapkompenserende ydelser som tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til barnets forsørgelse. Der findes heller ingen statistik over antallet af kommunale afgørelser på det sociale område. Derfor er det ikke muligt at sætte antallet af ankesager i relation til antallet af berettigede børn eller antallet af kommunale afgørelser. I stedet anvender Ankestyrelsen befolkningstallet i de enkelte kommuner som målestok for udviklingen i antallet af ankesager – uanset om disse personer har handicap eller ej og uanset om der har været søgt om handicapkompenserende ydelser eller ej. På landsplan er det relative antal afgørelser i de Sociale Nævn steget kraftigt – fra 0,1 per 10.000 indbyggere til 0,5 for tabt arbejdsfortjeneste og fra 0,4 til 0,9 for merudgifter. Se tabel 1.

Tabel 1. Afgørelser i de Sociale Nævn per 10.000 indbyggere - kvartalsvis

 

Afgørelser per 10.000 indbyggere

 

4 kv. 2007

4 kv 2011

Tabt arbejdsfortjeneste - § 42/43

0,1

0,5

Merudgifter - § 41

0,4

0,9

Kilde: ANKE8X, ANKE8

Det voksende antal ankesager betyder, at de Sociale Nævn ikke kan følge med i sagsbehandlingen, og derfor vokser sagsbehandlingstiden. Dog langt fra i samme tempo som antallet af sager. Sagsbehandlingtiden for ankesager om tabt arbejdsfortjeneste var i slutningen af 2011 ca. 150 dage og ca. 140 dage for sager om merudgifter. Det svarer til mellem 4½ og 5 måneder. Fire år tidligere var de gennemsnitlige sagsbehandlingstider under 4 måneder.

Når man skal måle kvaliteten og lovligheden af den kommunale sagsbehandling af ansøgninger om handicapkompenserende ydelser, bruger man andelen af omgjorte sager. En omgjort sag er en sag, hvor Det Sociale Nævn enten har omstødt en kommunal afgørelse eller hjemsendt sagen til fornyet sagsbehandling i kommunen. Hvis andelen af omgjorte ankesager vokser er det tegn på, at der enten er flere fejl i sagsbehandlingen eller at kommunen har truffet flere ulovlige afgørelser. Udviklingen i antallet af omgjorte sager på landsplan fremgår af figur 3

Figur 3. Gennemsnitligt antal omgjorte ankesager i de Sociale Nævn - kvartalsvis


Kilde: ANKE8X, ANKE8

Omkring en tredjedel af ankesager om handicapkompenserende ydelser til familier med handicappede børn bliver omgjort i de Sociale Nævn. Mens der har været en svag faldende tendens til færre omgjorte sager om merudgiftsydelse har udviklingen været omvendt for tabt arbejdsfortjeneste. Her er andelen af omgjorte sager per kvartal i gennemsnit steget fra ca. 30 procent i 2007 til 35 procent i 2011.

Søg i Ankestyrelsens statistik over ankesager i de Sociale Nævn

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Tabt arbejdsfortjeneste hæves fra 1. juli
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /01.05.2012