$category = ""; $title = ""; ?>

DANMARK

Tabt arbejdsfortjeneste hæves fra 1. juli

Folketinget har vedtaget en forhøjelse af loftet for tabt arbejdsfortjeneste

Folketinget har vedtaget loven, der hæver ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste til 27.500 kr. om måneden. Forhøjelsen har virkning fra 1. juli 2012, og forældre, der er ramt af det tidligere, lave ydelsesloft, får også ret til forhøjelsen. Alle partier stemte for lovændringen.

Indtil 1.1.2011 var der ikke noget loft for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passede et barn med handicap i hjemmet. Hvis en forælder fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste med fx det formål at kunne hente barnet med handicap tidligt i daginstitutionen eller hjemmetræning, så blev løntabet kompenseret 100 %. Men den tidligere regering indførte fra januar 2011 et loft over tabt arbejdsfortjeneste på 19.613 kr. om måneden. Det er dette ydelsesloft, der nu forhøjes til 27.500 kr.

Den nye regering lovede inden den tiltrådte, at den ville genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste (læs artiklen S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste), men det er ikke blevet til noget. I stedet indgik regeringspartierne og de tidligere regeringspartier en aftale – den såkaldte satspuljeaftale – hvor der blev afsat i alt 395 mio. kr. årligt til forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste. Det er denne aftale, som nu er blevet til en lov om ændring af § 42, stk. 3 i serviceloven.

Lovændringen betyder, at alle familier, der aktuelt er berørt af det oprindelige, lave ydelsesloft på 19.613 kr. pr. 1. juli 2012 vil blive omfattet af det forhøjede loft. Det betyder, at den udbetalte ydelse med virkning fra denne dato ikke længere vil skulle fastsættes ud fra det det tidligere loft, men derimod ud fra det forhøjede loft på 27.500 kr. om måneden.

Andre overgangsbestemmelser end den ovennævnte kendes endnu ikke. De vil først blive kendt, når der udsendes en revideret Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom og når vejledningen

I følge socialministeriets kommentarer til det lovforslag, som nu er vedtaget, vil ca. 6.800 af de i alt 18.615 modtagere af tabt arbejdsfortjeneste blive berørt af ydelsesloftet. Med det tidligere ydelsesloft blev ca. 13.800 berørt. Den foreslåede forhøjelse vil dermed indebære en markant forbedring – både i forhold til antallet af berørte familier og i forhold til niveauet på den ydelse, der kommer til udbetaling.

Inden loven blev vedtaget har den været i høring hos en række organisationer. Mens Dansk Socialrådgiverforening er tilfreds med forhøjelsen, så er både Danske Handicaporganisationer og Kræftens Bekæmpelse kritiske. Danske Handicaporganisationer har anført, at selvom loven rummer en forbedring, er der ikke tale om en genopretning i overensstemmelse med kompensationsprincippet, og der vil fortsat være en del familier, der bliver ramt. Kræftens Bekæmpelse finder ikke forhøjelsen tilstrækkelig. Mere end halvdelen af familierne med et kræftramt barn vil fortsat få en betragtelig økonomisk ”lussing”, skriver foreningen i sit høringssvar.

Læs den vedtagne Lov om ændring af lov om social service (LOV nr 286 af 28/03/2012)

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Folketinget i modstrid med sig selv
Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Redaktionen /30.04.2012