$category = ""; $title = ""; ?>

DANMARK

Folketinget i modstrid med sig selv

Folketinget har vedtaget udtalelse om personer med handicap.

Samtidig med at Folketinget er godt i gang med at vedtage ny lovgivning, der i betydelig grad forringer retsstillingen for børn med handicap, har samme Folketing vedtaget en handicappolitisk udtalelse, der går i stik modsat retning. Den handicappolitiske vedtagelse blev besluttet af regeringen og Enhedslisten, mens en alternativ udtalelse fra oppositionen ikke fik støtte.

I foråret 2012 hastebehandler folketinget to lovkomplekser, der forringer retssikkerheden og mulighederne for børn med handicap. Lovgivningen om specialundervisning er ved at blive ændret, således at kun de mest støttekrævende børn får ret til specialundervisning. Børn med mindre støttebehov må klare sig inden for de rammer, som den almindelige undervisning giver. Samtidig ændres der grundlæggende på serviceloven, således at det fremover i højere grad bliver økonomiske hensyn, der bliver afgørende på bekostning af de individuelle behov og de fagligt forsvarlige afgørelser.

På trods af disse forringelser har handicapordførerne for regeringspartierne og Enhedslisten fremlagt et forsalg til udtalelse om handicappolitik. Det er sket på initiativ af Enhedslisten, men med tilslutning fra Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og SF. I den udtalelse, som blev vedtaget, hedder det:

Folketinget glæder sig over de store fremskridt i behandlingsmulighederne, som betyder, at flere børn født med handicap overlever, og at mennesker med handicap lever længere.

Folketinget tager skarpt afstand fra forsøg på at gøre mennesker med handicap til årsag til økonomiske problemer i samfundet.

Folketinget vil arbejde for en progressiv implementering af FN's Handicapkonvention og for at fremme lige muligheder for at deltage i samfundet.

Folketinget ønsker at fastholde det grundlæggende princip i dansk handicappolitik og -lovgivning om, at støtte til mennesker med handicap skal tildeles ud fra en konkret, individuel vurdering. Det nuværende niveau for retssikkerhed skal sikres gennem et effektivt klagesystem.

Folketinget ønsker, at man i samarbejde med handicaporganisationerne udvikler løsninger og ny teknologi, så mennesker med handicap kan deltage i samfundet på lige fod med andre.

Folketinget ser frem til en tværministeriel handlingsplan på handicapområdet.

Det er især afsnittet om det grundlæggende princip i dansk handicappolitik – at støtte til mennesker med handicap skal tildeles ud fra en konkret, individuel vurdering, og at det nuværende niveau for retssikkerhed skal sikres - der virker hult og i modstrid med den lovgivning, der faktisk vedtages i foråret 2012. Ændringen af reglerne om specialundervisning betyder jo netop, at flertallet af børn med handicap – de børn, der har behov for mindre end ni klokketimers støtte i skoletiden – fratages retten til en konkret, individuel vurdering. Samtidig gennemføres der ændringer, som begrænser Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisnings muligheder for at omgøre kommunale afgørelser om specialundervisning. Også ændringerne af serviceloven, som betyder, at økonomi skal vægtes højere i afgørelser end tidligere, går imod ønsket om en konkret, individuel vurdering af behov for støtte.

Udtalelsen – som har nummer V 40 – blev vedtaget med 64 stemmer (S, RV, SF, EL og LA) imod 45 (V, DF og KF).

Læs Folketingets handicappolitiske udtalelse på Folketingets website

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Inklusion med ABA-metoden i TV2 Nyhederne
Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Redaktionen /25.04.2012