DANMARK

Adfærdsanalytisk succes på 52 danske folkeskoler

SFI har evalueret den danske version af Schoolwide Positive Behavioral Interventions and Support.

I USA har anvendt adfærdsanalyse i en del år været brugt til at håndtere adfærdsmæssige og miljøproblemer i grundskolen. Positive Behavioral Interventions and Support (PBIS) kaldes denne variant af ABA-intervention, og den er siden blevet overført først til Norge og siden til Danmark. I Norden kaldes interventionen for PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil. 52 danske folkeskoler har helt eller delvist indført PALS, og nu har SFI evalueret erfaringerne med denne model.

Positive Behavioral Interventions and Support er blevet udviklet ved amerikanske universiteter i løbet af 1990’erne af bl.a. de adfærdsanalytiske forskere George Sugai, Robert H. Horner og Glenn Dunlap (Sugai et al., 2000). Målet i denne form for intervention er at afdække og svække de problemopretholdende faktorer uden brug af negative reaktioner samtidig med, at man styrker omgivelsernes understøttelse af alternativ adfærd. Denne ABA-tradition retter sig således ikke kun imod de personer, der udviser uhensigtsmæssig adfærd, men bredt imod miljøfaktorer i skolesystemer, på enkelte skoler og i enkelte klasser. Schoolwide Positive Behavioral Interventions er i USA indført på mere end 16.000 grundskoler, og resultaterne af denne form for intervention er yderst veldokumenterede i talrige forskningsrapporter.

Det var Socialstyrelsen som i 2008 tog initiativ til at indføre programmet på 11 danske skoler. Siden er flere kommet til, sådan at der nu er 52 danske skoler der i dag arbejder med PALS. PALS er et skoleomfattende program, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres i at forebygge adfærdsproblemer blandt eleverne. Nogle dele af PALS er rettet mod alle elever på skolen, andre fokuserer på at hjælpe enkelte elever, der har problemer. Fælles for dem alle er, at det handler om at definere et sæt fælles retningslinjer på den enkelte skole.

SFI har undersøgt, hvilken virkning PALS har haft på de 11 første PALS-skoler nu, hvor implementeringsperioden på tre år er gået. Undersøgelsen viser bl.a., at lærerne på skolerne gennemgående er positive over for PALS. Fire af fem mener, at de selv er blevet bedre til at håndtere vanskelige elever, og at eleverne indbyrdes tager mere hensyn til hinanden nu, end før PALS blev indført på deres skole.

Til gengæld kan forskerne ikke påvise nogen virkning af PALS på hverken skolernes afgangskarakterer, omfanget af ulovligt fravær blandt eleverne eller antallet af elever i specialklasser. På de punkter adskiller PALS-skolerne sig ikke fra andre danske folkeskoler.

Forskerne selv gør da også opmærksom på i rapporten, at det på mange måder er for tidligt at evaluere virkningerne af PALS. Det har været vanskeligt at skaffe de relevante oplysninger til rapporten, og på flere af de 11 skoler har man endnu ikke indført PALS fuldt ud.

Blandt de adfærdsanalytiske teknikker, som indgår i PALS er tokensystemer. Til SFIs nyhedsbrev fortæller en lærer fra Karise Skole, Thomas Vestergaard, om brugen af tokensystemer. Det kaldes ikke for tokens, men for PALS-kort, som er små plastickort, som eleverne modtager når de udviser en positiv adfærd. Sidst på dagen samles klassens PALS-kort ind af læreren, og eleverne fortæller, hvorfor de modtog kortet. Når klassen har samlet nok kort, får den en forstærkning, der er integreret i undervisningen – fx at spille et spil i tysk eller bruge computerrummet i matematik.

”Kortene har to funktioner”, fortæller Thomas Vestergaard. ”De minder lærerne om at huske at rose eleverne, og de synliggør anerkendelsen for eleverne. Og når vi slutter dagen med at samle dem ind og fortælle historierne om dem, går eleverne forhåbentlig hjem med dagens gode oplevelser øverst på lystavlen.”

En anden adfærdsanalytisk teknik, som anvendes i PALS, er differentieret forstærkning af alternativ adfærd. I stedet for at kritisere eller straffe den uønskede adfærd bliver der fokuseret på den positive adfærd, som forstærkes.

Selv om evalueringen generelt viser en stor tilfredshed med PALS, så er der også enkelte lærere, der er kritiske. Thomas Vestergaard fortæller, at han har kolleger, som giver udtryk for, at de føler sig mindre autentiske i deres omgang med eleverne når de bruger PALS-metoderne. De oplever det som en slags ’hundetræning’ at rose eleverne på den her meget systematiske måde, som fx når der anvendes tokens. Andre lærere mener, at man med PALS roser eleverne for noget, der i virkeligheden burde være selvfølgeligt, nemlig at respektere skolens forventninger til deres adfærd.

Rasmussen, P.S. og Olsen, P.S. (2012). Positiv adfærd i læring og samspil (PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. SFI 12:07. ISBN: 978-87-7119-087-8. Rapporten kan downloades fra SFI website

I USA har Positive Behavioral Interventions & Support sit eget website, hvor man kan læse om denne intervention og dens resultater

Kilde: Social Forskning nr. 1, 2012

Referencer

Sugai, G., Horner, R. H., Dunlap, G., Hieneman, M., Lewis, T. J., Nelson, C. M., et al. (2000). Applying positive behavioral support and functional behavioral assessment in schools. Journal of Positive Behavior Interventions, 2 , 131-143.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Nye muligheder for børn over 12 år
Lovforslag revideres efter kritik
Protester og argumenter imod forringelser
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /24.03.2012