DANMARK

Protester og argumenter imod forringelser

Som ABAforum.dk tidligere har skrevet (se Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses) vil den nye regering gennemføre de aftaler, som den tidligere regering har indgået med Kommunernes Landsforening om begrænsninger i specialundervisning og i forældres ankemuligheder. Ministeriet for Børn og Undervisning har udsendt udkast til lovændringer i høring og handicaporganisationerne har haft lejlighed til at fremføre deres kritik. Samtidig har forældre til børn med autisme startet en underskriftindsamling som protest imod forringelserne.

Ministeriets lovforslag gør op med mere end et halvt århundredes lovgivning om specialundervisning i den almindelige folkeskole. Folkeskoleloven af 1958 indførte en bestemmelse om, at børn med særlige behov har ret til specialundervisning i folkeskolen. Dengang havde de mest handicappede børn ikke mulighed for at gå i folkeskolen, men havde deres eget undervisningssystem under de såkaldte særforsorge, hvoraf den største var åndssvageforsorgen. Retten til specialundervisning i folkeskolen var altså målrettet børn med mindre indlæringsvanskeligheder – altså børn, som med en nutidig sprogbrug var enkeltintegreret. Dengang blev disse beskrevet som børn med talevanskeligheder, svagtseende børn, tunghøre børn, svagtbegavede børn og læseretarderede børn.

I starten kunne denne specialundervisning kun tilrettelægges i hjælpeklasser eller som enkelt- eller gruppeundervisning for børn med særlige behov. Men fra begyndelsen af 1970’erne kunne specialundervisningen også gives i klassen – i form af støtte til et enkeltintegreret barn.

Det er denne ret til specialundervisning i den almindelige folkeskole, som regeringen nu vil afskaffe. Det gør man ved at foreslå, at kun børn med behov for mindst 9 klokketimers støtte – svarende til 12 undervisningstimer – om ugen fremover vil få ret til specialundervisning. De øvrige børn med særlige behov skal klare sig på almindelige betingelser og mister altså retten til de forskellige former for specialundervisning; bl.a.

I stedet vil disse børn blive underlagt de samme bestemmelser som alle andre børn – uden særlige behov – i folkeskolen og blive tilbudt de samme typer af pædagogiske tilbud som typiske børn.

ABA-foreningen er for inklusion men imod forringelserne

ABA-foreningen har over for Ministeriet for Børn og Undervisning protesteret imod disse forringede muligheder for at få specialundervisning i klassen. I foreningens høringssvar hedder det, at ABA-foreningen støtter fuldt ud ambitionen om, at langt flere børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning. Men den foreslåede lovændring vil kun i begrænset omfang reducere adgangen til specialskoler og specialklasser; den vil først og fremmest fratage svage elever retten til specialundervisning inden for den almindelige folkeskole. Man vil forsøge at fremme inklusionen af børn med særlige behov ved at fjerne den vigtigste forudsætning for, at den kan lykkes.

ABA-foreningen skriver i sit høringssvar, at lovændringen både vil ramme børn behov for specialundervisning i enkelte fag, men også en række af de såkaldte ’diagnose-børn’, med har generelle indlærings- og adfærdsvanskeligheder – børn med højtfungerende autisme, Aspergers Syndrom, ADHD og dysleksi. Det er børn, som allerede i dag i altovervejende grad er inkluderet i almindelige folkeskoleklasser, og som indtil nu har haft ret til ekstra ressourcer i form af specialundervisning, der matcher deres særlige behov for undervisning.

ABA-foreningen gør også opmærksom på, at det er en specialistopgave at undervise og støtte et barn med eksempelvis autisme i en almindelig folkeskoleklasse; en opgave, der ikke alene kan løftes af almindelige lærere og med de redskaber, som normalt står til rådighed i den almindelige folkeskole. For at et barn med autisme kan inkluderes med succes forudsætter det viden om de særlige læringsforudsætninger, sådanne børn har. Det kræver særlig indsigt i hvordan man forbereder barnet på skolens sociale og faglige krav, og hvordan man arrangerer særlige støttesystemer for barnet – ikke alene i klasseundervisningen, men især i frikvarterer og i andre, mere ustrukturerede sociale sammenhænge. Desuden forudsætter inklusion af et barn med autisme at de nødvendige hjælpemidler og særlige undervisningsmidler er til rådighed. En sådan specialviden om undervisning og træning af børn med autisme er ikke til stede hos skoleledere eller lærere i almindelige folkeskoler. Derfor er retten til og reglerne om inkluderende specialundervisning nødvendige for at disse børn og andre børn med sociale og faglige handicaps kan inkluderes.

Danske Handicaporganisationer protesterer også

Også Danske Handicaporganisationer er principielt positive over for bestræbelserne på at fremme inklusion af børn med særlige behov i den alminelige folkeskolen. Men organisationen påpeger, at inklusion må baseres på viden, kvalitet og investeringer i stedet for besparelser.

Danske Handicaporganisationer advarer imod en afprofessionalisering, som lovforslaget vil resultere i. I stedet for, at PPR - som nu - skal yde bistand til at afklare, hvori indsatsen skal bestå, vil det fremover være helt op til den enkelte skoleleder at bestemme indsatsen i samarbejde med barnets lærere.

Danske Handicaporganisationer påpeger også faren for, at der opstår en uheldig konkurrence om ressourcerne på de enkelte skoler. De skriver, at udvikling af positive relationer mellem børn med og uden handicap udvikles ikke, hvis fx børn uden handicap og deres forældre får den opfattelse, at børn med handicap urimeligt får mange flere ressourcer end børn uden handicap. Vi har desværre allerede haft nogle meget uheldige oplevelser med skoleledere, der har forklaret aflyst lejrskole på et klassetrin med, at skolen netop har fået en elev med et handicap, der fører til store hjælpemiddel- og materialeomkostninger. Desværre ser det ud til, at der langt ind i Folketinget og Ministeriet for Børn og Undervisning sættes mere fokus på økonomi vedrørende specialundervisning end på kvalitet, når der argumenteres om behov for forandring.

Danske Handicaporganisationer gør også opmærksom på, at den foreslåede lovændring kan få nogle utilsigtede konsekvenser for børn med behov for mere end 12 undervisningstimers støtte. Der er risiko for yderligere eksklusion af alle børn med et behov for mere end 12 timers (45 minutter) specialundervisning når man fjernes retten til specialundervisning under 12 timer om ugen. Det kan blive opfattet således, at det vil være det normale, at hvis børnene har behov for mere end 12 timers specialundervisning, bør det foregå i et selvstændigt miljø - hvilket absolut ikke nødvendigvis er korrekt.

Underskriftindsamling

En forælder til et barn med autisme har på nettet startet en underskriftindsamling som protest imod forringelserne. I begrundelsen for underskriftindsamlingen skriver Rikke Simonsen, at regeringen kalder forslaget for styrkelse af inklusionen. Det eneste der er indeholdt i forslaget er dog forringelser af specialundervisningen. Forslaget vil få store konsekvenser for de børn med særlige behov, der i dag er inkluderet i almindelig folkeskole. Kommunerne er endda ved at trække flere børn med særlige behov tilbage i den almindelige folkeskole.

Læs ABA-foreningens høringssvar
Læs Danske Handicaporganisationers høringssvar
Skriv under på protesten imod forringelserne

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /13.01.2012