DANMARK

Frakendelse af bevilget ydelse kræver god begrundelse

Ombudsmanden kritiserer en kommune og det sociale nævn for mangelfulde begrundelser. Sagen handler ikke om et barn med handicap, men er principiel og omfatter også andre typer af sager. I den konkrete sag fik en kvinde frataget sin merudgiftsydelse efter 2½ år med den begrundelse, at kvinden ikke tilhørte måltruppen for merudgiftsydelser. Kvinden klagede til det sociale nævn, der var enig i kommunens afgørelse. Men ombudsmanden kritiserer nu både kommunen og nævnet for mangelfulde begrundelser. Hvis man en gang har modtaget en social ydelse, som senere frakendes, så kræver det en særlig grundig begrundelse.

Sagen handler om en yngre kvinde med en række fysiske lidelser, som igennem 2½ år modtog merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 fra Albertslund Kommune. Hun mente ikke selv at hendes helbred var blevet bedre. Alligevel frakendte kommunen hende ydelsen, med den begrundelse, at kvinden ikke var omfattet af den personkreds der kunne få dækket sine merudgifter. Kvinden klagede til det sociale nævn, der var enig i kommunens afgørelse. Kvinden forsøgte at få Ankestyrelsen til at behandle sagen, men Ankestyrelsen afviste den, fordi den ikke var principiel. Herefter klagede kvinden til Ombudsmanden, som nu har behandlet sagen og udsendt en udtalelse.

Ombudsmanden Hans Gammeltoft-Hansen udtaler i anledning af sagen: ”Jeg kan godt sætte mig ind i at det kan være vanskeligt at forstå hvorfor man ikke længere er berettiget til merudgiftsydelse hvis ens situation og helbredsmæssige tilstand er uændret eller forværret. Derfor har man også krav på en grundig og troværdig forklaring på hvorfor det sker. Får borgerne ikke det, er det sandsynligt at de vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed, eller tror at afgørelserne er udtryk for at myndighederne bare har skiftet mening”. Han understreger, at der vil være tilfælde hvor en kommune fuldt lovligt kan frakende en borger den merudgiftsydelse som vedkommende måske endda i en årrække har modtaget – også selv om borgerens situation er uændret.

Myndighederne kan f.eks. have begået fejl da de behandlede borgerens tidligere ansøgning om merudgiftsydelse. Fejl som har ført til at borgeren uden reelt at opfylde betingelserne er blevet tilkendt merudgiftsydelse. I sådanne tilfælde er myndighederne ikke afskåret fra (for fremtiden) at rette op på fejlen. Der kan også være sket en skærpelse af lovgivningen eller af administrativ praksis. Ændringer, som myndighederne måske først bliver opmærksomme på, når de – ved en genvurdering af den berørte borgers merudgiftsydelse – følger op på sagen.

Ifølge Ombudsmanden er der ikke tvivl om, at det kan være utroligt vanskeligt for en borger hvis situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret), og som igennem længere tid både praktisk og økonomisk har indrettet sig på at modtage merudgiftsydelse, at forstå hvorfor han eller hun – med henvisning til at han eller hun nu ikke anses for omfattet af personkredsen i serviceloven – derfor ikke længere er berettiget til ydelsen. Får borgerne i disse tilfælde ikke en grundig og troværdig forklaring på, hvorfor myndighederne ikke længere mener at de er omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, er det sandsynligt at borgerne vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed eller af at myndighedernes afgørelser er udtryk for at de ’bare’ skiftede mening, skriver Ombudsmanden.

Efter Ombudsmandens opfattelse har borgere som tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen til en social ydelse, men som i forbindelse med en genvurdering af deres sag ikke længere tilhører målgruppen, krav på en mere uddybende begrundelse end borgere som ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen, og som får afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse.

I de afgørelser som kommunen og det sociale nævn havde truffet i den aktuelle sag, gav de hende udelukkende en forklaring på hvorfor hun ikke længere tilhørte måltruppen for ydelsen. Myndighederne forholdt sig derimod ikke til det faktum at kvinden i 2½ år rent faktisk var blevet anset for omfattet af personkredsen. Dermed gav myndighederne ikke kvinden en forklaring på, hvorfor de – i modsætning til tidligere – nu vurderede at hun ikke var i målgruppen.

Ud over at kritisere kommunens og det sociale nævns begrundelser henstiller ombudsmanden, at det sociale nævn genoptager sagen. Ombudsmanden kan ikke pålægge en myndighed at ændre en afgørelse eller genoptage en sag, men hans anbefalinger følges normalt.

Sagens identifikation: FOB 2011-16-1

Læs ombudsmandens udtalelse på www.ombudsmanden.dk

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Ankemuligheder forringes og adgang til specialundervisning begrænses
Stop for merudgifter kræver afgørelse
Registrering af diskrimination
Kritik af forhøjelse af tabt arbejdsfortjeneste
Loft over tabt arbejdsfortjeneste hæves til 27.500 kr.
Uenighed om satspulje til tabt arbejdsfortjeneste
Regeringen foreslår satspuljemidler til regulering af tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /05.12.2011