DANMARK

Serviceloven kan ikke dække kørsel til og fra skole

En principafgørelse fra Ankestyrelsen viser, at princippet om sektoransvarlighed forhindrer, at kørsel til og fra skole kan bevilges som en merudgift efter § 41 i serviceloven. Sådanne udgifter skal afholdes af undervisningssektoren.

Sektoransvarlighedsprincippet er en generel regel, der bestemmer, hvordan offentlige opgaver og udgifter skal fordeles mellem forskellige sektorer eller forvaltninger. Princippet siger, at opgaver, der relaterer sig til én bestemt sektor, skal løses og betales af denne sektor: sundhedsudgifter skal dækkes af sundhedsvæsenet; skoleudgifter skal dækkes af uddannelsessystemet, sociale udgifter skal dækkes af den sociale sektor osv. Dette gælder også for børn med handicap. Den offentlige instans, der udbyder en ydelse eller en service, er også ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Sektoransvarlighedsprincippet bestemmer altså i hvilket regi et opgaveområde hører hjemme.

Sagen fra Ankestyrelsen viser, at kørsel til og fra skole og som ikke dækkes af skolens kørselsordning, ikke kan ydes som en merudgift ved barnets forsørgelse efter § 41 i serviceloven. Begrundelsen for denne afgørelse er sektoransvarlighedsprincippet: kørsel til og fra skole af børn med handicap henhører under undervisningssektoren. Kørselsordninger til og fra skole er reguleret efter folkeskolelovens regler, og Ankestyrelsen har ikke kompetence til at tage stilling i sådanne sager.

Sagen handler om en skilsmissefamilie til en 12-årig dreng med handicap. Efter forældrene var blevet skilt, boede drengen skiftevis hos den ene og den anden forælder, som boede i hver sin kommune. Drengen blev efter skilsmissen transporteret til og fra skole på kommunens regning fra begge sine hjem – uanset om han boede hos sin far eller sin mor. Men i 2009 meddelte skolen, at den ikke længere var i stand til at betale for kørselen til og fra nabokommunen. Der blev henvist til folkeskoleloven.

I stedet søgte forælderen om betaling af transporten som en nødvendig merudgift ved barnets forsørgelse – dvs. efter § 41 i serviceloven – og fik afslag. Det er dette afslag, som blev anket – først til Det Sociale Nævn og siden til Ankestyrelsen.

I sin anke skrev foræderen, der ikke kunne få dækket kørsel til og fra skole, at formålet med § 41 er, at familien skal kunne leve så normalt som muligt med og på trods af barnets funktionsnedsættelse. De nye familieformer, hvor mor og far lever adskilt, og barnet opholder sig en uge hvert sted, må efterhånden anses for at være normale. Drengen var næsten 13 år, og han ville som ikke-handicappet selv kunne transportere sig på lige fod med andre børn og unge i en tilsvarende situation - dvs. cykle eller benytte offentlige transport.

I anken blev der desuden henvist til socialministeriets vejledning om § 41, hvoraf det fremgår, at ”..der vil kunne ydes merudgifter til befordring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid.”. Endelig henviste anken til, at udgifter til befordring af børn til behandling kan dækkes efter § 41 hvis barnet eller forældrene bor et sted, hvor de ikke opfylder betingelserne for at få dækket befordring efter sundhedsloven. På samme måde må § 41 kunne anvendes, når man ikke opfylder betingelserne for at få kørsel via folkeskoleloven.

Selv om Ankestyrelsen ikke diskuterer dette aspekt, så er der næppe tvivl om, at udgiften til at transportere drengen med handicap fra sit hjem i nabokommunen til skolen er en merudgift og at denne merudgift er forårsaget af barnets handicap. Kriterierne for støtte efter servicelovens paragraf om merudgifter er derfor efter alt at dømme opfyldt, men alligevel har familien ikke ret til at få dækket denne merudgift.

Ankestyrelsen skriver i sin begrundelse for afslaget, at det forhold, at man inden for skolesektoren har valgt at begrænse adgangen til at få dækket udgifter til transport til og fra skole, ikke kan medføre, at denne udgift så skal dækkes efter serviceloven. Det følger af princippet om sektoransvarlighed. Dækningen af befordringsudgifter til og fra skole er ikke et ansvar for socialsektoren, men er undervisningssektorens ansvar.

Denne afgørelse sætter forælderen skak-mat. Ankestyrelsen siger klart, at kørsel til og fra skole skal dækkes af folkeskoleloven, men tager selvfølgelig ikke stilling til, om barnet har ret til betalt kørsel til og fra skole. Det ligger uden for styrelsens kompetence. Og så har forælderen ingen ankemuligheder. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kan nemlig ikke behandle sager om kørsel. Forælderens eneste mulighed er altså at klage til den kommune, som har givet afslag på kørsel. En klage, som nok har små chancer for at give resultat.

Sagens identifikation: Ankestyrelsens afgørelse af 29-06-2011, nr. 116-11

Læs afgørelsen i Ankestyrelsens database over principafgørelser

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Ventelister er ikke lovlige
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /26.10.2011