DANMARK

Retssag imod Det Sociale Nævn

En far til en 13-årig datter med alvorlige handicaps har anlagt sag imod Det Sociale Nævn i Midtjylland. Han håber at få domstolen til at omgøre en afgørelse fra Skive Kommune, der har nedsat hans tabte arbejdsfortjeneste fra fuld tid til 12 timer om ugen. Det Sociale Nævn i Midtjylland har stadfæstet kommunens afgørelse, men i stedet for at anke sagen videre til Ankestyrelsen har faderen valgt retssystemet.

Jens Kjeldsen er eneforældre til den 13-årige Camilla, som er stærkt handicappet. Han har tidligere fået dækket 37 timers tabt arbejdsfortjeneste til pasning af pigen i hjemmet, men Skive Kommune har i februar 2011 nedsat kompensationen til 12 timer om ugen. Det betyder, at faderen er gået ca. 10.000 kr. ned i indtægt om måneden. Efter flere år på fuld tabt arbejdsfortjeneste er faderen uden et arbejde og har hverken mulighed for at få supplerende dagpenge eller kontanthjælp. Konsekvensen kan blive, at han må sende Camilla på døgninstitution.

Faderen ankede kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn i Midtjylland, som ikke havde noget at udsætte på kommunens behandling af sagen, og som derfor stadfæstede afgørelsen om den nedsatte lønkompensation. I stedet for at anke sagen videre til Ankestyrelsen og vente på, at Styrelsen eventuelt vil behandle sagen, hvilket let kan tage 9-10 måneder, så valgte han at gå til en advokat, som på vegne af Jens Kjeldsen har stævnet Det Sociale Nævn for retten i Herning. Jens Kjeldsen har fået fri proces til sagen.

Ifølge Skive Folkeblads dækning af sagen, hører det til sjældenhederne, at sociale klienter vælger en stævning frem for Ankestyrelsen. Til Skive Folkeblad forklarer Adam Schacke, der er chefkonsulent hos Det Sociale Nævn, at i sådanne tilfælde bliver sagen sendt til kammeradvokaten, der vil føre sagen for Det Sociale Nævn. Han fortæller, at selv om det enkelte gange er sket, at en klient har vundet en sag imod et af Det Sociale Nævn, så hører det absolut til sjældenhederne.

Ifølge den stævning, advokat Jes Andersen har sendt til Det Sociale Nævn på vegne af Jens Kjeldsen, har Skive Kommune udført et mangelfuldt administrativt skøn af Jens Kjeldsens muligheder for at passe et arbejde sideløbende med pasningen af datteren. Desuden har kommunen undervurderet Camillas behov for pasning og overvågning. Og hos Det Sociale Nævn har man - ifølge advokatens påstand - stadfæstet kommunens afgørelse ud fra en forkert vægtning af faktuelle oplysninger.

Advokaten skriver i sin stævning, at Nævnet i sin stadfæstelse har undladt at tage hensyn til barnets tarv, og at netop barnets tarv er det væsentligste hensyn i forbindelse med afgørelser efter servicelovens § 42 (om tabt arbejdsfortjeneste).

Ifølge dr.dk, som også har omtalt sagen, er der flere og flere forældre, der må sende deres barn med handicap på døgninstitution, fordi de ikke kan få den nødvendige støtte i hjemmet. Det siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad. »Vi får stadig flere sager om § 42 i serviceloven, hvor kommuner skærer mere end de må. De satser så på, at familierne er for svage til at anke afgørelserne«, siger Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer.

Som nævnt, er det yderst sjældent, at sociale sager ender i en domstolsafgørelse. I Danmark – til forskel fra især angelsaksiske lande – er der et veludbygget og gratis socialt ankesystem, og det betyder, at der ikke er tradition for at anvende retssystemet til at afgøre konflikter om sociale ydelser. Derfor er der ganske begrænset erfaring for, hvordan danske domstole vil håndtere denne type af sager.

Selv om det danske, sociale ankesystem er ganske velfungerende (om end langsommeligt), så er der en række fordele ved at få en sag behandlet af domstolene. For det første vil sagen ved byretten blive behandlet mundtligt i stedet for udelukkende skriftligt, som det er tilfældet i det sociale ankesystem. For det andet er der mulighed for at føre og udspørge vidner i en domstol, hvilket ikke er muligt i det sociale ankesystem. Og endelig er domstolenes uafhængighed større end det sociale ankesystems. Ankeinstanserne er grundlæggende en del af den offentlige forvaltning, og er baseret på et princip om parts-deltagelse – dvs. at repræsentanter for Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer er med til at træffe Nævnenes og Styrelsens afgørelser. Det giver på den ene side en detailviden om det sociale system, men rummer også - på den anden side – faren for indspisthed.

Det bliver især interessant om byretten i Herning vil påtage sig at genvurdere det skøn, som Skive Kommune har udøvet. I dansk forvaltningsret er der et princip om, at en ankeinstans skal have vægtige grunde til at ændre et konkret skøn, der er udøvet af en instans – fx en kommunes skøn over behovet for tabt arbejdsfortjeneste – der formodes at være tættere på borgeren og som derfor kender til sagens detaljer. Det sociale ankesystem er bundet af dette princip, og i denne tid, hvor der er et politisk pres for at begrænse ankesystemets omgørelser af kommunale afgørelser, kommer princippet om forsigtighed ift. revurdering af konkrete skøn til at spille en stadig større rolle. Eftersom afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste altid er baseret på konkrete skøn over behov for støtte, så vil kommunens skøn i denne sag blive et omdrejningspunkt i den kommende retssag.

Kilder:
Skive Folkeblad, 29. august.2011
d
r.dk, 20. september 2011

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /27.09.2011