DANMARK

Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål

Muskelsvindfonden har stillet de politiske partier 13 aktuelle, handicappolitiske spørgsmål. Flere af de stillede spørgsmål er relevante for forældre til børn med handicap. Det gælder spørgsmålet om beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, retten til at anke kommunale afgørelser samt principperne for beregning af støtte til børn med handicap. Svarene på disse spørgsmål gengives her. De øvrige 10 spørgsmål og svar kan ses på Muskelsvindfondens website.

Alle partier undtagen Venstre har svaret. Politikerne har fået lov at besvare med "ja", "nej" eller "ved ikke", men nogle partier har begrundet og uddybet deres svar.

Tabt arbejdsfortjeneste til forældre 

Spørgsmålet: Vil I tilbageføre reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til forældre med et barn med handicap, så der opnås en reel kompensation?

Liberal Alliance: Vi er i en situation, hvor der bør være et loft og en tidsgrænse for, hvornår en sag skal revurderes. Hvor loft/tidshorisont skal ligge vil vi meget gerne diskutere. Der er både et menneskeligt aspekt i dette - det er godt og fuldt forståeligt, at forældre ønsker at tage sig af deres handicappede barn - og et økonomisk aspekt. Hvad angår den økonomiske side af sagen er vi ret sikre på, at der vil være samfundsøkonomiske gevinster, også selvom kompensationsgrænsen sættes op fra det nuværende niveau.

Det Konservative Folkeparti: Hvis økonomien igen er til det, så ja vil vi gerne se på niveauet.

Venstre: Har endnu ikke svaret.

Dansk Folkeparti: Nej, der har været flere eksempler på forældre med meget, meget høje indtægter, hvor det offentlige har måttet gå ind og kompensere disse indtægter, medens de pågældende gik hjemme og passede deres børn. Det har vi ganske simpelthen ikke økonomien til i Danmark i dag.

Kristendemokraterne: Selvfølgelig, hvis det kan kaldes det. Det må være bedst for alle parter - hvis en forælder ønsker at gå hjemme, skal det kunne lade sig gøre.

Radikale Venstre: Vi er villige til at se på om reglerne har vist sig uhensigtsmæssige. Og om der kan findes kompensation som er rimelig selv om beløbet er større end det nugældende.

Socialdemokratiet: Ja

Socialistisk Folkeparti: Ja, de nye regler har haft forfærdelige konsekvenser for mange familier. Dem vil vi rigtig gerne have ændret.

Enhedslisten: Ja – en familie, der pludselig får et barn med et handicap, er i forvejen i en meget svær situation. Det er helt urimeligt, at de også skal rammes så hårdt på pengepungen, at de oven i alle de andre nye udfordringer skal risikere at måtte gå fra hus og hjem.

Det er et faktum, at mange børn med handicap ikke bare kan sendes i almindelig børnehave eller SFO, mens forældrene går på arbejde.

Selvfølgelig skal vi arbejde på, at daginstitutioner bliver mere inkluderende, så de også bliver en reel mulighed for familier til børn med handicap.

Men det løser ikke problemerne for de børn, der let bliver alvorligt syge eller udtrættet af at være sammen med mange børn længe ad gangen. De børn har brug for at kunne blive passet i hjemmet, og vi skal sikre deres forældre mulighed for at gøre det så længe, det er nødvendigt, uden at familiens økonomi brister.

Ret til at anke kommunale afgørelser 

Spørgsmålet: Vil I fastholde borgernes ret til at indbringe kommunale afgørelser for ankemyndigheden i hidtidigt omfang? 

Liberal Alliance: JA. Retten til at anke er en del af retssamfundets grundlag.

Det Konservative Folkeparti: Ja.

Venstre: Har endnu ikke svaret. 

Dansk Folkeparti : Dansk Folkeparti har ingen planer om at forringe mulighederne herfor

Kristendemokraterne: Det vil vi. KD går ind for, at Staten er der for at hjælpe borgerne og ikke omvendt, hvilket det ville være at fratage basale rettigheder.

Radikale Venstre: Ja.

Socialdemokratiet : Ja.

Socialistisk Folkeparti : Ja

Enhedslisten : Ja! Det er afgørende for borgernes retssikkerhed, at de har mulighed for at klage over afgørelser og få dem behandlet af en uafhængig instans. Faktisk er en af vores mærkesager at forbedre borgernes retstilling og deres mulighed for at få hjælp til klager og sagsbehandling.

I Enhedslisten foreslår vi konkret, at muligheden for at få retshjælp i de såkaldt sociale sager skal udvides betragteligt og gøres langt mere ubureaukratisk end i dag.

I dag er det sådan, at hvis en borger mistænkes for at snyde i Skat, så har vedkommende ret til advokatbistand til at føre sagen. Den ret har borgere med sociale sager ikke, selvom de ofte er udsatte eller i krise, fordi de fx akut mangler et hjælpemiddel eller personlig assistance. Det er ekstra urimeligt fordi Folketinget for over 30 år siden indførte moms på advokatsalærer og dengang lovede, at indtægten skulle gå til retshjælp. Men i stedet bruges der i dag færre penge på retshjælp end dengang. Det skal laves om.

Enhedslisten foreslår også, at når myndighederne overtræder loven i behandlingen af en borgers sag, så skal der betales en godtgørelse til borgeren.

I dag kan borgeren risikere at miste sin hjælperordning eller hele sin indkomst, hvis vedkommende begår en fejl fx ved at glemme et møde eller ved at lægge tal forkert sammen. Men når myndighederne begår fejl, der måske i alvorlig grad forringer borgerens livskvalitet – fx ved uretmæssigt at tage hjælpen fra en borger – så får det ingen konsekvenser. Det er åbenlyst forkert.

Og helt grundlæggende vil Enhedslisten gerne råde bod på, at almindelige borgeres retssikkerhed i mødet med det offentlige er blevet forsømt gennem 10 år med VKO. Mange oplever desværre, at det system, der skulle hjælpe dem, bliver en modstander, som det kræver urimeligt mange ressourcer at trænge igennem til. De oplever at være retsløse i et system, der er bygget på mistillid og kontrol.

Enhedslisten mener selvsagt ikke, at det er rimeligt at forlange, at man skal kunne paragrafferne bedre end sin sagsbehandler for at få den hjælp, man har brug for og ret til. Og det er ikke rimeligt, at man skal tigge om den og tvinges til at besvare overflødige og ydmygende spørgsmål, fx om hvor ofte man går på toilettet om natten. Vi tror på sociale rettigheder – ikke på almisser.

Derfor er vi også rigtig glade for at det allerede nu er lykkedes os at få S, SF og R med på, at når vi får et nyt flertal, så skal der nedsættes en kommission, der skal komme med forslag til større retssikkerhed på det sociale område og til at se på de forslag, vi har.

Mulighed for hjælp til børn og unge 

Spørgsmålet: Vil I forbedre muligheden for praktisk hjælp til børn og unge med et handicap, så udgangspunktet bliver børnenes og de unges behov for hjælp og ikke blot forældrenes behov for aflastning?

Liberal Alliance: Sådan er det forhåbentligt allerede et langt stykke af vejen. Handicappede børn får f.eks. hjælp i forbindelse med skolegang og det skyldes jo ikke et ønske om at aflaste forældrene.

Det Konservative Folkeparti: Ja.

Venstre: Har endnu ikke svaret.

Dansk Folkeparti: Vi skal naturligvis arbejde for de bedst mulige forhold for unge handicappede.

Kristendemokraterne:  Ja, det er en af kernestenene i Kristendemokraternes værdisæt og program. 

Radikale Venstre: Som udgangspunkt ja.

Socialdemokratiet: Socialdemokraterne mener, at det altid skal være børnenes og den unges behov, der er i centrum.

Socialistisk Folkeparti: Det skal altid være børnenes og den unges behov, der er i centrum.

Enhedslisten: Ja! En af Enhedslistens mærkesager er, at børn har ret til et godt børneliv. Det betyder, at der skal flere voksne i daginstitutionerne, så det ikke er ren opbevaring. Men det betyder også, at børn med handicap skal have mulighed for at lave ting på linje med deres jævnaldrende.

Når man er 8 år, er det helt almindeligt at tage til børnefødselsdag eller hjem hos en kammerat efter skole uden sine forældre. Og når man er 16 år, er det helt almindeligt at tage i byen med gymnasiekammeraterne fredag aften uden forældreøjne hvilende i nakken. Det skal børn med handicap selvfølgelig have mulighed for, også hvis det kræver, at der skal en handicaphjælper med.

Det er barnets tarv, men det er også godt for Danmark som sådan. I Enhedslisten tror vi nemlig på, at vi alle sammen bliver klogere af at omgås mange forskellige slags mennesker i skolen, på arbejdet og i bybilledet, fordi vi alle sammen har forskellige ting at bidrage med. Derfor skal vi skabe plads til denne forskellighed – uanset om det kræver et badeforhæng eller en kørestolsrampe.

Kilde: Muskelsvindfondens website, 6. september 2011.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /06.09.2011