DANMARK

Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap

En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet viser, at forbuddet imod diskrimination på arbejdsmarkedet som følge af handicap også - under bestemte forudsætninger - gælder for pårørende til personer med handicap. Sagen drejer sig om en mor, der blev fyret mens hun holdt orlov til pasning af sit alvorligt syge barn. Moderen tabte dog sagen, fordi det var usikkert om barnets sygdom ville udvikle sig til et egentligt handicap, men Nævnets vurdering af sagen viser, at moderen er omfattet af forbuddet imod forskelsbehandling, hvis barnet havde haft et handicap.

ABAforum.dk har tidligere skrevet om den såkaldte Coleman-sag fra EF-domstolen, hvor domstolen har fortolket EU-direktiv 2000/78s forbud imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af handicap (Se artiklen Mulig ret til tabt arbejdsfortjeneste efter EF-dom). Domstolen fandt, at en mor til et svært handicappet barn var omfattet af direktivet, som således både omfatter direkte og indirekte diskrimination som følge af handicap. Dette direktiv er implementeret i dansk lovgivning i Forskelsbehandlingsloven, og afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet baserer sig principper fra Coleman-sagen.

Den danske sag drejer sig om en kvinde, der blev fyret under afholdelse af sygeorlov, mens hun passede sin søn. Kvindens søn var født med et hul i hjertet. Kvinden klagede til Ligebehandlingsnævnet med krav om økonomisk kompensation svarende til 18 måneders løn. Begrundelsen for klagen, var hendes opfattelse af, at hun var blevet fyret på grund af barnets handicap.

Det hedder i afgørelsen, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er begrænset til personer, der selv har et handicap, hvis det er bevist, at forskelsbehandlingen skyldes et handicap hos den pågældendes barn, og vedkommende yder hovedparten af den pleje, barnet har brug for. Ligebehandlingsnævnet fandt, at moderen faktisk har påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen er sket som følge af, at klager afholdt orlov til pasning af sygt barn efter reglerne i serviceloven.

Men Ligebehandlingsnævnet vurderede, at sønnens sygdom og dens følger ikke kunne betegnes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at den eventuelle funktionsnedsættelse på lang sigt ikke med tilstrækkelig sikkerhed på nuværende tidspunkt kunne anses for et handicap i lovens forstand. Arbejdsgiveren havde derfor ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Omvendt må Ligebehandlingsnævnets afgørelse forstås på den måde, at hvis barnet havde været handicappet i lovgivningens forstand, så ville afskedigelsen have været i strid med lovgivningen om forbud imod forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet skriver ikke, hvorfor barnets funktionsnedsættelse for øjeblikket ikke bliver anset for et handicap, og EU-direktivet 2000/78 giver ikke nogen definition på, hvad der skal forstås ved begrebet handicap . Formodentlig har en anden EF-dom om EU-direktiv 2000/78 været afgørende. Det drejer sig om en såkaldte Navas-sag, der har defineret forskellen på langvarig sygdom og handicap. Af Navas-sagen fremgår det, at sygdom og handicap ikke kan sidestilles: "lovgiver har, ved anvendelsen af begrebet "handicap" i direktivets artikel 1, bevidst valgt et udtryk, der adskiller sig fra "sygdom". En umiddelbar sidestilling af de begreber er derfor udelukket". Det fremgår også af Navi-sagen, at for en funktionsnedsættelse kan siges at være et handicap, skal den være af lang varighed, og at en person, der bliver afskediget af sin arbejdsgiver udelukkende på grund af sygdom, er ikke omfattet af den generelle ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap, som er fastlagt ved direktiv 2000/78.

Desuden er der i Danmark udviklet en retspraksis for, hvordan handicap skal defineres i lovgivningen om forskelsbehandling. Af to sager fra Vestre Landsret fremgår det, at et handicap forudsætter, at der skal kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende situation (Greisen 2008). Det er formodentlig kravet om et kompensationsbehov, der har været afgørende i Ligebehandlingsnævnets afgørelse. I sagen var der nemlig lægefaglig usikkerhed omkring de længerevarende konsekvenser af barnets medfødte misdannelser i hjertet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 101 / 2011 ; J.nr. 2500013-10. Aafgørelsen kan læses på Ligebehandlingsnævnets website

EF-Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. juli 2006 — Sonia Chacón Navas mod Eurest Colectividades. Sag 13/05.

EF-Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2008 — S. Coleman mod Attridge Law, Steve Law. Sag C-303/06.

Linde Rudolph Greisen, Handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Juristen, 03.07.2008

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /24.07.2011