DANMARK

Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste

Ankestyrelsen har truffet principafgørelser i to nye sager om tabt arbejdsfortjeneste. Sagerne præciserer betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste for udlændinge og beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste til pasning og træning af et barn i hjemmet.

Den ene sag handler om beregningen af tabt arbejdsfortjeneste. Den drejer sig om et pige, der har behov for jævnlige operationer, hvorefter hun må passes hjemme i en kortere periode. Forældrene har passet pigen hjemme – og samtidig fået tabt arbejdsfortjeneste – i 2005 og 2006.

Da moderen i 2010 søgte om igen at få tabt arbejdsfortjeneste, var der ikke tvivl om, at familien opfyldte betingelserne for at få tabt arbejdsfortjeneste. Derimod var der uenighed om beregningsgrundlaget. Kommunen valgte at benytte det tidligere beregningsgrundlag fra 2005 og tillægge den såkaldte satsregulering for hvert af årene siden 2005. Men moderens løn var i mellemtiden steget med næsten 20.000 kr. om måneden, hvilket er langt over satsreguleringen. Derfor ankede forældrene kommunens afgørelser til Det Sociale Nævn, fordi de ønskede tabt arbejdsfortjeneste beregnet efter den seneste lønindtægt. Det Sociale Nævn gav forældrene medhold, men kommunen ankede sagen videre til Ankestyrelsen, som nu endeligt har afgjort den.

Også Ankestyrelsen giver forældrene medhold i, at beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste i 2010 ikke skal være lønindtægt i 2005. I sin begrundelse lægger Ankestyrelsen vægt på, at det ikke er den tidsmæssige afstand fra 2005 til 2010, der er afgørende, men derimod at der er tale om enkeltstående bevillinger for en bestemt angiven periode, og at ansøgningen i 2010 er et nyt forløb, som ikke er del af en løbende bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsens afgørelse betyder omvendt, at hvis der havde været tale om en løbende bevilling, som var blevet forlænget siden 2005, så ville den tabte arbejdsfortjeneste skulle være beregnet med udgangspunkt i lønnen i 2005 suppleret med satsreguleringen.

Sagen er fra før lovændringen om tabt arbejdsfortjeneste, der trådte i kraft den 1.1.2011, og som kraftigt begrænser beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene i denne sag er derfor ikke omfattet af de nye regler. Men hvis ansøgningen havde været afsendt efter den 1.1.2011, så må Ankestyrelsens afgørelse indebære, at beregningsgrundlaget ville være de ca. 19.500 kr., som nu er maksimum for tabt arbejdsfortjeneste. Med mindre forældrene havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste i 2010. I sådanne tilfælde skal beregningen nemlig ske efter de gamle regler. Uanset om der er tale om en enkeltstående eller en løbende bevilling; jf. § § 23, stk. 4 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Tabt arbejdsfortjeneste til familiesammenført indvandrer

Den anden sag handler om en udenlandsk kvinde, som var familiesammenført og gift med en dansk mand. Deres fælles barn lider af en immundefekt, som betyder, at barnet må passes hjemme. Moderen har forgæves søgt job i Danmark, og har i sin ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste henvist til, at hun ikke kan tage et arbejde, eftersom datterens pasningsbehov forhindrer hende i at få et arbejde.

Familien fik afslag på ansøgningen i deres kommune, i Det Sociale Nævn og nu også i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen begrunder deres afgørelse med, at kvinden ikke er berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fordi hun ikke har lidt et indtægtstab i forbindelse med pasning af datteren i hjemmet. Kvinden havde ikke haft en indtægt, inden hun søgte om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og det var ikke godtgjort, at hun havde indgået en aftale om ansættelse. Endvidere havde ægtefællen ifølge udlændingelovgivningen pligt til at forsørge kvinden.

Det hedder desuden i afgørelsen, at såfremt kvinden bevilges hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, så ville kvinden blive overkompenseret, idet familien i det tilfælde vil have mere til rådighed end tidligere.

Det fremgår af sagen, at kvinden er i gang med et fireårigt integrationsforløb, og at hendes ægtefælle i denne periode har pligt til at forsørge hende. Disse særlige forhold har været afgørende for Ankestyrelsen, eftersom styrelsen i tidligere sager om fx. nyuddannede har accepteret, at der efter færdiggørelse af en uddannelse sker en overkompensation, hvis der bevilges tabt arbejdsfortjeneste. Men i den aktuelle sag skriver Ankestyrelsen, at den manglende lønindtægt i højere grad skyldes kvindes status som nytilflyttet indvandrer snarere end barnets handicap. Man må gå ud fra, at en fornyet ansøgning efter afslutningen af det fireårige integrationsforløb vil få et andet udfald. Men en sådan fremtidig ansøgning tager Ankestyrelsen ikke stilling til.

 Afgørelse om beregningsgrundlag:
Ankestyrelsens afgørelse nr. 97-11 af 25.5.2011


Afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste til familiesammenført:
Ankestyrelsens afgørelse nr. 91-11 af 25.5.2011

Afgørelserne kan findes i databasen over Principafgørelser

 

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /05.07.2011