DANMARK

Fagligt landsmøde 2011

ABA-foreningens faglige landsmøde afholdes som sædvanlig den første weekend i juni. Det faglige landsmøde er et forum for medlemmer af ABA-foreningen og deres familier, pårørende og for fagfolk. På landsmødet præsenteres erfaringer med ABA-tilbud til børn med autisme - og der er oplæg om en række faglige ABA-emner. Landsmødet er en mulighed for at få ABA-faglig inspiration og for at danne netværk mellem forældre og fagfolk på tværs af landet. Desuden afholdes ABA-foreningens årlige generalforsamling i forbindelse med landsmødet.

Landsmødet afholdes på Naturværkstedet ved Esbjerg fra den 3. til den 5. juni. Tilmelding og praktiske oplysninger findes på ABA-foreningens website

FAGLIGT PROGRAM LØRDAG DEN 4. JUNI

programansvarlig Linda Lundgaard Andersen

Kl. 10.00-11.30 Workshops 1
Tre parallelle workshop med generelle oplæg og eksempler på ABA programmer:

a: Brug af applikationer i ABA-træning. Ved Martin Brynskov og Joi Bay – samt udveksling blandt
deltagerne

b. Træning i medborgerskab: kalender, tid, penge og fritidsinteresser. Ved Mai-Britt Syberg

c. Hvordan håndteres stress som forældre til et barn med et handicap? Ved Mette Rostgaard

Kl. 13.00-14.30 Workshops 2
Tre parallelle workshop med generelle oplæg og eksempler på ABA programmer:

d. Resultater fra et ABA-hjemmetræningsprogram. Ved Helle Saager

e. Den funktionelle analyse i ABA – hvordan og hvorfor? Ved supervisor Unnur (ubekræftet)

f. Teamlederens rolle – belyst fra forskellige erfaringer. Ved Ida Danneskiold-Samsøe og forældre
fra Århus-projektet

Kl. 15.00-16.30 Plenum

Den nye autismeforståelse. Ved Cecilia Brynskov, ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut, Aarhus
Universitet

Om tidlig indsats, aflastning og forældreforening i ABA-behandling. Ved Jens Erik Skår, specialist i
klinisk psykologi og stifter af Institutt for Anvendt Atferdsanalyse i Stavanger (IAA)

UDDYBENDE BESKRIVELSER AF OPLÆG

Kl. 10.00-11.30

a: Brug af applikationer i ABA-træning. Ved Martin Brynskov, forældre og adjunkt, Århus universitet og Joi Bay, forskningsredaktør, ABAforum.dk – samt udveksling blandt deltagerne.

Apps – applikationer – er programmer til smartphones og andre devices med touchskærme. Der er udviklet mange apps specielt til børn med autisme og til ABA-intervention. Workshoppen giver en lille introduktion til disse apps og der demonstreres eksempler på anvendelsen af apps til træning,
dataregistrering og som pause- og fritidsaktiviteter. Deltagerne opfordres til at medbringe egne apps til deres børns træningsprogrammer og fritidsbeskæftigelse – til gensidig udveksling og inspiration.

b. Træning i medborgerskab: kalender, tid, penge og fritidsinteresser. Ved Mai-Britt Syberg,
forælder og uddannelsesansvarlig i BIE i Esbjerg kommune.

Emil har været i ABA-behandling siden 2002. De sidste år har Emil lært at arbejde med og forstå tid, bruge kalender og holde styr på aftaler. Dette er indlært parallelt med et fokus på styrkelse af sprog og læsefærdigheder. Samtidig er Emils medborgerskab blevet styrket gennem indlæring af færdigheder i at benytte sig af de tilbud der tilbydes i nærmiljøet. Dette er sket ved inddragelse af tillærte sociale færdigheder. Disse programmer og erfaringer præsenteres i workshoppen


c. Hvordan håndteres stress som forældre til et barn med et handicap? Ved Mette Rostgaard,
forældre, ergoterapeut og stressvejleder.

Denne workshop indledes med en kort indføring i hvad stress egentlig er og hvad den gør ved os som mennesker. Hvad er det der stresser og hvad kan vi gøre i det daglige for at håndtere den.
Stresshåndtering er en vigtig færdighed for alle forældre, men især vigtig for forældre til et barn med et handicap. Der ligger nemlig en ekstra udfordringer til forældrerollen som kræver endnu mere af den enkelte. På workshoppen vil deltagerne få nogle lette teknikker til nemmere at håndtere stressede situationer som er målrettet den hverdag som de fleste af os forældre til et handicappet barn står i. På workshoppen vil der også være mulighed for at afprøve enkelte teknikker sammen med de øvrige deltagere.

Kl. 13.00 - 14.40

d. Resultater fra et 4-års hjemmetræningsprojekt. Ved Helle Saager, forælder og cand.mag i
organisationskultur og –kommunikation.

Alma startede intensivt ABA-hjemmebehandling i januar 2007. Fra at være et isoleret barn uden
sprog og en masse problemadfærd - er hun i dag en velfungerende, udadvendt og social pige med masser af selvtillid. Denne workshop vil evaluere følgende dimensioner af behandlingen:

e. Den funktionelle analyse i ABA – hvordan og hvorfor? Ved Unnur Donaldsdottir, ABA supervisor og psykolog, Region Midtjylland (endnu ubekræftet).

f. Teamlederens rolle og funktioner. Ved Ida Danneskiold-Samsøe og forælder fra Århus -projektet.

Teamlederen har en væsentlig rolle i ABA behandling med mange forskellige funktioner at udøve. Det drejer sig for eksempel om

workshoppen introducerer til teamlederens arbejde og deltagerne inddrages i en diskussion af egne erfaringer.

Kl. 15.00 - 16.30

Den nye autismeforståelse.
Ved Cecilia Brynskov, forælder og ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Gennem de seneste 10-15 år er der sket en markant ændring af autismeforståelsen blandt forskere inden for området. Hvor autisme tidligere blev opfattet som en fast, velafgrænset og uforanderlig størrelse, taler man i dag om autismespektrumforstyrrelser, og der er enighed om, at man ikke kan forstå autisme ordentligt uden at tage højde for dels den enorme spredning i vanskeligheder, der ses i gruppen af mennesker med autismespektrumforstyrrelser, dels den udviklingsmæssige forandring, der kan finde sted hos det enkelte menneske med autisme. Med baggrund i den nyeste internationale autismeforskning gives en lettilgængelig indføring i »den nye autismeforståelse«, og afslutningsvis diskuteres, hvad den har af konsekvenser for den behandlingsmæssige tilgang til børn med autisme.

Om tidlig indsats, aflastning og forældreforening i ABA-behandling.
Ved Jens Erik Skår, specialist i klinisk psykologi og stifter af Institutt for Anvendt Atferdsanalyse i
Stavanger (IAA)

Institutt for Anvendt Atferdsanalyse i Stavanger (IAA) er et norsk ABA-center, der har udviklet en
række ABA tilbud til børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser. IAA driver en børnehave baseret på tidlig indsats og ABA-principper, et aflastnings- og botræningstilbud, tilbyder konsulentydelser og undervisning samt har en forældreforening tilknyttet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redaktionen / 22.05.2011