DANMARK

Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

I dansk sociallovgivning er det et princip, at støtte til børn med handicap ikke er afhængig af bestemte diagnoser, men derimod af funktionsnedsættelsens omfang og karakter. Alligevel viser en sag fra Ankestyrelsen, at bevilling af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældrene kan afhænge af, at barnet er udredt og har en diagnose. I sagen var drengen – der er udviklingsforstyrret – i en periode for ung til at det kunne foretages en præcis udredning af hans handicaps karakter. Først da der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og betydelig, blev familien berettiget til tabt arbejdsfortjeneste og til dækning af merudgifter ved forsørgelsen.

Sagen handler om en 5-årig dreng, der i en tidlig alder viste tegn på adfærdsforstyrrelser. I oktober 2007 udtalte en overlæge, at man på daværende tidspunkt på grund af drengens alder ikke ville være i stand til at afklare, om der var tale om ADHD. Derimod var der ikke mistanke om en autismespektrumforstyrrelse. Det blev foreslået i første omgang og tilbyde familien støtte og hjælp.

Usikkerheden om karakteren af drengens vanskeligheder og usikkerheden om mulighederne for bedring ved behandling blev fastholdt ved en undersøgelse af den samme overlæge i februar 2009. Her konkluderedes det, at der drengens alder taget i betragtning var tale om en psykisk udviklingsforstyrrelse, hvor der ville være behov for en tværfaglig indsats i forhold til yderligere udredning. Drengen blev derfor henvist til udredning på en børnepsykiatrisk afdeling.

I mellemtiden ansøgte forældrene kommunen om dækning af merudgifter ved barnets forsørgelse og om tabt arbejdsfortjeneste, men fik afslag med den begrundelse, at det var uklart om drengen tilhørte målgruppen for disse søtteformer. Afslaget blev anket til Det Social Nævn, som fastholdt afslaget i september 2009.

I børnepsykiatrisk erklæring fra juli 2009 var konklusionen, at drengen har en blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder med eksekutive og motoriske vanskeligheder. Der var også tale om andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser. Det hed i denne udtalelse, at hvis ikke drengen blev støttet tilstrækkeligt, kunne der være større risiko for, at han ville udvikle en adfærdsforstyrrelse eller andre psykiske lidelser. Udtalelsen indeholdt desuden anbefalinger om en intensiv neuropædagogisk indsats samt støtte til forældrene.

Det er baggrunden for at Ankestyrelsen ændrer kommunens og Det Sociale Nævns tidligere afslag og giver forældrene ret til at få dække merudgifter og få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men altså først fra det tidspunkt, hvor der forelå en børnepsykiatrisk udredning og diagnose. Først fra det tidspunkt var det dokumenteret, at drengens opmærksomhedsvanskeligheder samt væsentlige eksekutive og motoriske vanskeligheder og vanskeligheder med effektregulering var af varig, indgribende karakter.

Selv om denne sag ikke handler om et barn med en autismespektrumforstyrrelse, så har den stor betydning for, hvordan man som forældre bør agere i den periode, hvor barnet endnu ikke har fået en diagnose. Sagen viser, at hvis der er mistanke om en udviklingsforstyrrelse – fx en autismespektrumforstyrrelse – så skal man som forældre straks sørge for, at barnet bliver henvist til en børnepsykiatrisk udredning. Hvis man ikke hurtigt får en børnepsykiatrisk udredning og en kvalificeret vurdering af barnets udviklingsproblemer, så kan man blive afskåret fra at få ret til økonomisk støtte, fordi kommunen ikke kan vurdere om barnet er omfattet af målgruppen – børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser.

Sagen viser desuden, at de forslag til intervention, der som regel indgår i udredningen, kan være afgørende for støttemulighederne. I den aktuelle sag skrev en overlæge tidligt i forløbet, at drengen led af en psykisk udviklingsforstyrrelse af kompleks og uspecifik karakter, og at forældrene havde behov for støtte og hjælp. Men det var først da en psykiater præciserede hvis ikke drengen blev støttet tilstrækkeligt, kunne der være risiko for, at han ville udvikle en adfærdsforstyrrelse eller andre psykiske lidelser, at drengen var omfattet af målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter ved forsørgelsen.

Læs Ankestyrelsens afgørelse nr. 054-11 af 23.2.2011
Søg i Ankestyrelsens database over tidligere og antagne principafgørelser

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste
Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /09.09.2010