DANMARK

Positiv slutevaluering af forsøgsprojekt i Århus

Konsulentfirmaet Cubion har til Århus Kommune afleveret en meget positiv slutevaluering af det 4-årige ABA-forsøgsprojekt. Forsøgsprojektet har kørt siden 2006 og har omfattet 8 børn fra Århus Kommune. Det hedder i konklusionen, at alle aktører omkring børnene – forældre, institutioner, pædagoger, lærere og teamledere – har oplevet en stor effekt som et resultat af de 8 børns deltagelse i projektet.

Forældre, teamledere, lærere og pædagoger samt skole- og daginstitutionsledere er blevet interviewet i forbindelse med evalueringen. Der er bred enighed om, at ABA-træningen har virket, men der er samtidig en tendens til, at de personer, der er tættest på børnene – forældre og teamledere – er mest positive over for træningens effekter. Børnenes positive udvikling kan tydeligt relateres til træningsindsatsen, og børnene er glade for træningen. Også for de lavestfungerende børn er der sket ret betydelige forbedringer, og den målrettede træning har for de mere velfungerende børn betydet, at de fagligt er blevet i stand til at klare sig alderssvarende.

Men samtidig understreges det, at evalueringsbetingelserne ikke har været optimale, fordi der ikke er fortaget en egentlig baseline ved projektets start. Det kritiseres også, at projektet ikke har været tilrettelagt fleksibelt med mulighed for, at en løbende evaluering kunne resultere i ændringer og forbedringer undervejs i forløbet.

Forældrene

Forældrene fortæller i evalueringsrapport om, hvordan de har oplevet at børnene er blevet mere fleksible og at der ikke længere skal tages de samme hensyn til barnet, når familien deltager i aktiviteter uden for hjemmet. Denne fleksibilitet bliver forstået som et resultat af, at de otte børn alle har været enkeltintegreret sammen med normale børn, hvilket har givet dem mulighed for at lære at indgå på de betingelser, der eksisterer i normalmiljøerne.

Forældrene fremhæver også, at de verbale kommunikationsmuligheder, som alle otte børn har lært, har haft en gunstig indvirkning på børnenes adfærd. Tidligere kunne nogle af børnene reagere aggressivt, men denne aggressivitet er forsvundet i takt med at børnene har lært at udtrykke deres følelser, ønsker og behov verbalt.

ABA-personalet

Evalueringsrapporten konkluderer, at det er et ret ensomt job at være teamleder i et ABA-træningsteam. Det skyldes, at meget af arbejdet foregår i 1:1-situationer med barnet, og at det derfor kan være vanskeligt også at opnå en faglig kontakt til kolleger i løbet af arbejdsdagen.

I konklusionen fremhæves det også, at der også brug for at kunne rekruttere, uddanne og fastholde nye ABA-pædagoger og –lærere, hvis ABA-tilbuddet skal fortsætte. Rapporten anbefaler, at der etableres en mere fastlagt rekrutteringsprocedure, at der skabes et uddannelsestilbud til nyansatte personaler og at arbejdsmiljøet styrkes med mulighed for faglig sparring, erfaringsudveksling og social tilknytning til arbejdspladsen.

Om uddannelse og efteruddannelse af ABA-personaler foreslår rapporten at der lokalt i Århus tages initiativer til at etablere kurser og uddannelsestilvalg på de relevante uddannelsesinstitutioner.

Skoler og daginstitutioner

Skoler og daginstitutioner har været involveret på to forskellige måder: enten fordi enkelte forældre i forvejen havde en tilknytning i kraft af større søskende eller fordi institutionerne bevidst har valgt at indgå i forsøgsprojektet som en led i kompetenceudvikling inden for autismeområdet. Den sidste type af involvering har givet de bedste erfaringer. Derfor foreslår evalueringsrapporten, at man fremover – i forbindelse med en eventuel permanentgørelse af ABA-tilbud i Århus Kommune - planlægger med at involvere et begrænset antal børnehaver og skoler, som kan tilbyde ABA. I rapporten fremhæves en række fordele ved at samle ABA-børnene på udvalgte institutioner: Der kan lokalt etableres et team af ABA-pædagoger og -lærere, der kan skabes et bedre miljø for medarbejderne og det vil desuden være muligt for ABA-pædagoger og –lærere at rotere mellem de enkelte ABA-børn. Endelig fremhæves det, at 2-3 børn med et begrænset behandlingsbehov kan deles om en enkelt ABA-pædagog.

I slutevalueringen fremhæves det, at de flere af ABA-børnene trives i normalmiljøet og at de velintegrerede, men samtidig påpeges det, at den forestående pubertet kan ændre det sociale miljø i klasserne. Rapporten forudser derfor, at der med tiden kan blive behov for at ABA-børnene tilbringer mere tid i segregerede omgivelser – fx en ABA-klasse – hvor de kan være sammen med andre børn med lignende behov.

Økonomi og fremtid

Rapporten sammenligner udgifterne til ABA-tilbuddet med eksisterende tilbud, hvor børn med handicap integreres med pædagogisk støtte eller placeres i specialinstitutioner. På den baggrund skitseres tre forskellige fremtidsscenarier, hvoraf den ene anbefales: at fortsætte ABA-tilbuddet men at billiggøre det væsentligt.

Det foreslås, at ABA tilbuddet udvikles og tilrettelægges efter en mere fleksibel og billigere model. Besparelserne skal opnås ved

Tilsammen vurderes det, at de skitserede besparelsesforslag kan resultere i at merudgifterne i forhold til andre enkeltintegrerede børn bliver reduceret med mellem 38 % og 58 % på daginstitutionsområdet og på mellem 66 % og 90 % på skoleområdet. Der er tilsvarende muligheder for at reducere merudgifterne i forhold til de børn, der går i specialinstitutioner og –skoler. Der vil dog stadig være tale om, at en ABA-plads vil være mellem 15.000 kr. og op til ca. 255.00 kr. dyrere per år end andre, eksisterende tilbud til børn med autisme i Århus Kommune. Den store variation i merudgifter afspejler dels om der sammenlignes med enkeltintegrerede børn eller børn i specialtilbud og dels forskellige niveauer for ABA-træning og supervision.

Kommentarer

Som det fremgår, er der tale om en meget positiv evaluering af forsøgsprojektet i Århus. Men der er nogle problemer i evalueringsrapporten.

For det første sker der i rapporten en udviskning af de særlige træk ved ABA-metoden. De adfærdsanalytiske aspekter ved metoden nedtones kraftigt til fordel for en harmonisering af forskellene til andre autismespecifikke metoder. I rapporten bliver det understeget, at ABA-metoden ikke er så entydig, som metode betragtet. Tværtimod er der – med rapportens ord – ikke så store forskelle på ABA og de andre metoder, der anvendes (s. 8). De særlige ABA-elementer bliver beskrevet en individuel tilgang, hvor man arbejder med barnets nærmeste udviklingszone i 1:1-situationer og generaliserer de færdigheder, der er indlært 1:1. Og dels at barnet indgår i normalmiljøet, fordi det er her barnet med autisme kan finde gode rollemodeller blandt de andre børn. Altså nogle helt generelle og fornuftige tiltag, som vil være gavnlige for alle børn med handicap, men som ikke er autisme-specifikke eller specifikke for ABA-metoden.

For det andet forsvinder princippet om tidlig og intensiv intervention. Eftersom ABA-børnene i Århus nu alle går i skole og gerne fortsat skal have et ABA-tilbud, så underspiller rapporten betydningen af den tidlige, intensive indsats. Et af de altafgørende principper ved ABA er, at indsatsen i starten ikke afpasses efter barnets funktionsniveau, men at alle børn, der indskrives, i begyndelsen modtager en højintensiv og højtkvalificeret træningsindsats så tidligt som muligt i deres liv. Det er denne tidlige, adfærdsanalytiske intervention, der er veldokumenteret forskningsmæssigt, og som er forudsætningen for at ABA-børn senere – når de starter i skole - kan have et nedsat behov for støtte. I stedet vender evalueringsrapporten tilbage til det sædvanlige forslag om, at indsatsen fra starten skal tilpasses barnet og skal varieres i forhold til børnenes behov. Dermed er der en stor fare for, at man forpasser muligheden for at give børnene et udviklingsmæssigt løft tidligt i deres liv.

For det tredje mangler der i evalueringsrapporten systematiske overvejelser omkring eller dokumentation for, hvorfor ABA-tilbuddet har været succesfuldt. Selv om det flere steder fremhæves, at ABA-metoden er intensiv og systematisk, så ender man som læser med en opfattelse af, at de gode resultater primært skyldes integrationen med normale børn, forældrenes engagement og det tætte samarbejde mellem forældre, personale og supervisor. Altså de relativt billige elementer i ABA-metoden.

Derfor kan rapporten også – med sin egen argumentation og logik i behold – foreslå væsentlige besparelser på det ABA-tilbud, som de 8 forsøgsbørn har modtaget, hvis eller når forsøgsprojektet bliver permanentgjort. De besparelser, som rapporten foreslår, indebærer dels færre interventionstimer per uge til hvert enkelt barn og dels en mindre intensitet i supervisionen. Der er ingen overvejelser om, hvad disse besparelser vil betyde for de kommende ABA-børns udviklingsmuligheder. Eller om besparelserne netop vil betyde, at de veldokumenterede effekter af ABA-intervention vil gå tabt.

Cubion. (2010). Slutevaluering: ABA-projekt i forhold til børn med en ASF diagnose. Århus Kommune 2006-2010. Århus/København: Cubion. Læs evalueringen

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /22.09.2010