DANMARK

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Ankestyrelsen har truffet en ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. Afgørelsen slår fast, at målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste også omfatter forældre, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig præciserer afgørelsen, hvordan tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes for forældre, der ikke kan dokumentere et løntab som følge af pasning eller træning af et barn med handicap i hjemmet.

Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom skal kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste beregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som forælderen har haft inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Men når der ikke er en forudgående lønindtægt, så opstår der problemer med både at vurdere om en forælder er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, og hvordan denne i givet fald skal beregnes.

Den aktuelle sag, som Ankestyrelsen har afgjort, handler om en yngre kvinde med et handicappet barn. Barnet blev født i 2008 da kvinden var 20 år gammel, og kvinden har siden passet sit barn i hjemmet pga. barnets handicap. Forinden havde kvinden i 2006 afsluttet en 1-årig uddannelse (Handelsskolernes Grunduddannelse), men havde hverken i tiden før eller efter barnets fødsel i 2008 gjort brug af uddannelsen. Kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet havde været beskeden – hun havde haft 62 timers arbejde med rengøring i oktober 2006 samt arbejdet 31 timer som tjener i oktober 2007. Hun havde modtaget kontanthjælp i flere perioder fra september 2006 og frem.

Ankestyrelsen har tidligere truffet to principafgørelser om tabt arbejdsfortjeneste til forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen har i en tidligere principafgørelse afgjort, at beregningen af tabt arbejdsfortjeneste kan tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn, hvis der er problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi ansøger for eksempel har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, eller hvis der er tvivl om, hvad ansøgeren ville have kunnet opnå på baggrund af hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforhold (principafgørelse SM C-15-02). Men i en anden sag har Ankestyrelsen afgjort, at beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes på baggrund af ansøgerens hidtidige kontanthjælp/aktiveringsydelse, hvis kompensation beregnet på baggrund af en hjemmehjælperløn vil indebære en overkompensation. Denne sag vedrørte en situation, hvor forælderen ingen uddannelse havde, og hvor pågældende kun havde haft en ganske sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet (principafgørelse SM O-44-99).

I den aktuelle sag bliver det sidstnævnte beregningsgrundlag fastholdt: Kvinden havde ret til tabt arbejdsfortjeneste, men denne kunne ikke beregnes på grundlag af en fiktiv hjemmehjælperløn, eftersom kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet inden barnets fødsel havde været beskeden. Kvinden er derfor alene berettiget til tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund af niveauet for kontanthjælp, da en beregning med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn ville indebære en overkompensation.

Hvis man skal sammenfatte retstilstanden efter denne tredje afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der ikke har været i arbejde og derfor ikke har en erhvervsindtægt inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, så gælder følgende principper:

Den nye principafgørelse kaster dog ikke lys over en vigtig problemstilling – nemlig forældre, der ikke på ansøgningstidspunkter er på arbejdsmarkedet; hverken i arbejde eller som arbejdssøgende:

Disse ubesvarede spørgsmål er især relevante for hjemmegående kvinder, der har passet et barn med handicap i hjemmet uden at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller tabt arbejdsfortjeneste. Der er i små grupper af befolkningen – bl.a. hos nogle indvandrere – tradition for at moderen passer mindre børn i hjemmet; også når disse har et handicap. Andre forældre vælger at gå hjemme af hensyn til barnet med handicap, men uden at søge om eller få tabt arbejdsfortjteneste. Hvis sådanne forælder ønsker at komme ud af den økonomiske afhængighed af en ægtefælle – fx i forbindelse med en skilsmisse – hvordan kan det i givet fald ske, hvis barnet har et handicap og hvis barnet stadig har behov for at blive passet eller trænet i hjemmet? Ankestyrelsen har endnu ikke behandlet en principsag om en sådan situation.

Læs Ankestyrelsens afgørelse nr.169-10 af 30.6.2010
Søg i Ankestyrelsens database over tidligere og antagne principafgørelser

De omtalte principafgørelser mister dog meget af deres betydning hvis eller når regeringen har fået gennemført sine planer om forringelse af kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste. Som tidligere fortalt på ABAforum (læs artiklen Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste), er det planen at nedsætte den maksimale tabte arbejdsfortjeneste til ca. 20.000 kr. om måneden – dvs. på niveau med en hjemmehjælperløn.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /09.09.2010