DANMARK

Konsekvenser af aftale mellem KL og regeringen

Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået årets kommuneaftale, der fastlægger rammerne for kommunernes økonomi i 2011. Flere af aftalens punkter vil få konsekvenser for børn med handicap og deres forældre.

Det er aftalt, at bekendtgørelsen om § 32 i serviceloven - Bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte – skal ændres. I denne bekendtgørelse står der, at der skal gennemføres en såkaldt § 50-undersøgelse i forbindelse med den udredning, der går forud for visitation til et særligt dagtilbud eller hjemmetræning for børn med alvorlige handicap. Ifølge aftalen, som kravene til socialfaglige undersøgelser ved børn med handicap ændres, så det gøres muligt at visitere til særlige dagtilbud uden først at gennemføre en socialfaglig undersøgelse. Tilsvarende ændringer skal ske i forbindelse med bevilling af ekstern aflastning. Fremover vil der ikke være et krav om en § 50-undersøgelse, hvis aflastningsordningen gælder børn, der ikke har andre sociale problemer end et handicap, og når aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie – og ikke for at give barnet fri fra sin familie.

Ifølge kommuneaftalen skal der nu igangsættes en analyse af styringen af det specialiserede socialområde – herunder handicapområdet. Aftalen er meget lidt konkret på dette punkt, og det giver mistanke om, at der er indgået mundtlige aftaler, som ikke er blevet lagt frem offentligt. I aftaleteksten står bare, at analysen blandt andet skal kortlægge 'den statslige regulering af området'. Samtidig skal det undersøges, hvordan den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelhed og gennemskuelighed for borgere og medarbejdere, samt giver stat og kommuner mulighed for at følge op på resultater. Analysen gennemføres under hensyn til en fortsat fastholdelse af princippet om det konkrete individuelle skøn i visitationen samt et fokus på borgerens retssikkerhed.

Den sidste sætning er vigtig, og kan læses som en slags forsikring om, at de nuværende rettigheder ikke vil blive ændret afgørende. Alligevel har der i pressen været rygter om, at kommunerne ønsker ankesystemet på det sociale område – De Sociale Nævn og Ankestyrelsen – ændret, således at det bliver vanskeligere for borgere at få gennemtrumfet udgiftskrævende hjælp og støtte. KL har i tiden op til kommuneaftalen fodret pressen med udvalgte og tilrettelagte eksempler på, at Ankestyrelsen har underkendt den kommunale sagsbehandling og har truffet principbeslutninger, som vil betyde udgiftsstigninger i alle kommuner.

Pressen er også blevet fodret med historier om den dyre og ustyrlige specialundervisning. Samtidig har Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening i fællesskab udgivet en analyse: Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, hedder den. I analysen skønnes det, at ca. 14 pct. af eleverne modtager specialundervisning, og at der samlet anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet (inklusive udgifter til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv.) svarende til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Sammenlignet med andre lande er andelen af elever, der undervises i specialskoler og specialklasser forholdsmæssigt større i Danmark.

Ifølge analysen kan det ikke dokumenteres, at den segregerede specialundervisning nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag. Det er baggrunden for at regeringen og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritere området således at frigjorte ressourcer kan styrke den almindelige undervisning i folkeskolen.

Regeringen vil ifølge kommuneaftalen arbejde for at:

Folkeskolen er omfattet af et bredt forlig i Folketinget, og derfor vil det være nødvendigt for regeringen at søge forligspartiernes tilslutning til initiativer, der kræver lovændringer.

Til gengæld har KL forpligtet sig til, at kommunerne i de kommende år skal begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler og herunder, at undervisningen af anbragte børn så vidt muligt bør foregå i den almindelige folkeskole. Kommunerne vil for at realisere målsætningen blandt andet:

KL og regeringen har også aftalt at kigger nærmere på det, der i aftalen betegnes som reguleringsmekanismer. Dette begreb dækker bl.a. over Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, som skal ses efter i sømmene for at styrke »kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelhed og gennemskuelighed for borgere og medarbejdere, samt giver kommuner og stat mulighed for at følge op på resultater.«

Af andre elementer i aftalen, som kan komme til at få betydning for børn med handicap er en analyse af rammeaftaler, prisdannelse, takstfastsættelsen samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører på det sociale område. Det handler bl.a. om køb og salg af pladser på døgninstitutioner, aflastningsinstitutioner og dagbehandlingstilbud. Det er i den forbindelse aftalt, at der skal ske en forenkling af de sociale rammeaftaler, at tilbudsportalen skal styrkes, at der skal udvikles modeller for standardkontrakter samt at den bevilgende kommune skal godkende tillægsydelser inden de iværksættes.

Læs kommuneaftalen på KLs website

Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, & Finansministeriet. (2010). Specialundervisning i folkeskolen - veje til bedre organisering og styring. København: Finansministeriet. Kan downloades fra KLs website.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Oppositionen vil rulle forringelser tilbage
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /17.06.2010