DANMARK

ABA landsmøde 2010

ABA-foreningens landsmøde afholdes som sædvanlig den første weekend i juni. Det årlige landsmøde er et forum for medlemmer af ABA-foreningen og deres familier, pårørende og for fagfolk. På landsmødet præsenteres erfaringer med ABA-tilbud til børn med autisme - og der er oplæg om en række faglige ABA-emner. Landsmødet er en mulighed for at få ABA-faglig inspiration og for at danne netværk mellem forældre og fagfolk på tværs af landet. Desuden afholdes ABA-foreningens årlige generalforsamling i forbindelse med landsmødet.

Landsmødet afholdes på Naturværkstedet ved Esbjerg fra den 4. til den 6. juni. Tilmelding til Mai-Britt Syberg på telefon 25 54 10 60. Tilmelding og praktiske oplysninger findes på ABA-foreningens website

FAGLIGT PROGRAM LØRDAG DEN 6. JUNI

programansvarlig Linda Lundgaard Andersen

Kl. 10.00-11.30 Workshops 1
Tre parallelle workshop med generelle oplæg og eksempler på ABA programmer:

a. ABA hjemmetræning – status på erfaringer og programtilrettelæggelse
v/ forældrene Ida Danneskjold-Samsøe og Anne Lindholt Ottesen

b. Træning af ’social skills’ i smågrupper
v / ABA konsulent Marianne Kreutzmann

c. Teenagealderen set i forhold til ABA træning
v/ Mai-Britt Syberg, forælder og uddannelsesansvarlig i BIE i Esbjerg kommune

Kl. 13.00-14.30 Workshops 2
Tre parallelle workshop med generelle oplæg og eksempler på ABA programmer:

d. Overgang fra børnehave og skole – med fokus på sociale historier, som værktøj til integration
v/ Helle Saager, forælder og cand.mag i organisationskultur og –kommunikation

e. Præsentation af et ABA skoleprogram
v/ Mathilde Kaan, træningsleder og pædagog

f. Teamleder- og hjemmetræningsefteruddannelse – forskningsresultater og indholdsforslag
v/ Linda Lundgaard Andersen, forælder, ph.d., lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Kl. 15.00-16.30

Fremtidsperspektiver for børn og unge med autisme
v/ Svein Eikeseth, Professor i psykologi, Akershus College, Norge og leder af NOVA

UDDYBENDE BESKRIVELSER AF OPLÆG Kl. 10.00-11.30

Kl. 13.00-14.30
a. ABA hjemmetræning – status og erfaringsudveksling
v/ forældrene Ida Danneskjold-Samsøe og Anne Lindholt Ottesen

I denne workshop giver forældre med hjemmetræningsbevillinger efter § 32 en status på deres programmer og arbejde. De har tidligere udviklet og udformet hjemmetræningsansøgninger – og har været i gang med arbejdet en rum tid. Formålet er at give status over styrker og problemer og få inspiration til dette arbejde – samt give anledning til erfaringsudveksling. Workshoppen indledes med et mindre oplæg fra de 2 forældre og herefter er der diskussion og spørgsmål med deltagerne, som kan bringe egne erfaringer ind omkring følgende temaer:

b. Træning af ’social skills’ i smågrupper
v / Marianne Kreutzmann, ABA konsulent

Skillstreaming er en instruktiv metode til oplæring af sociale færdigheder udviklet af Ellen McGinnis og Arnold P. Goldstein (forfattere til bogen "Skillstreaming in Early Childhood" (2003)). Bogen - som denne workshop tager afsæt i - omhandler 40 sociale færdigheder indenfor 6 hovedområder, bl.a. grundlæggende sociale færdigheder, håndtering af følelser, alternativer til aggression mm. Interventionen foregår i grupper og er baseret på definering, modellering, rollespil, feedback og generalisering. Børnene er aktive deltagere i interventionen, og metoden er håndgribelig, struktureret og valideret, og er med til at udvikle fælles sprog omkring sociale færdselsregler i gruppen.  Inspireret af Skillstreaming arbejder vi derudover i 1:1-regi med både simple og mere komplekse sociale begreber; begrebsafklaring og udvikling af hensigtsmæssig adfærd når man fx skal "sige fra", "holde sin plads", "være høflig", "forklare sig" osv.

c. Teenagealderen set i forhold til ABA træning
v/ Mai-Britt Syberg, forælder til Emil på 14 år, som har været 8 år i ABA-behandling og uddannelsesansvarlig i BIE i Esbjerg kommune.

Som med almindelige børn kan der også være udfordringer ved at have et barn med autisme, der kommer i puberteten. Emil på 14 år har været i ABA behandling i 8 år og er nu en pubertetsdreng. Dette medfører nye udfordringer og nye kompetencemål for det pædagogiske arbejde, som fokuserer på større selvstændighed og egne initiativer for en stor dreng, brug af en dagskalender, praktiske opgaver i familien og passende seksuel adfærd. I workshoppen vises forslag til træning af selvstændighedsopgaver, selvbestemmelse, struktur og tilrettelæggelse og reduktion af seksuel uønsket adfærd.

 
UDDYBENDE BESKRIVELSER AF OPLÆG Kl. 13.00-14.30

d. Overgang fra børnehave og skole – med fokus på sociale historier, som værktøj til integration
v/forælder Helle Saager, cand.mag i organisationskultur og –kommunikation

Alma er i det forløbne år blevet velintegreret i sin nye børnehaveklasse. Hun har meget lidt problemadfærd, men har stadig store sproglige vanskeligheder. Workshoppen omhandler de værktøjer, som er anvendt for at få Alma ind i klassens sociale liv – en af hovedværktøjerne i denne proces har været sociale historier.

 e. Præsentation af et ABA skoleprogram
v/ Mathilde Kaan, træningsleder og pædagog

Gustav er 7 år og har været i et ABA program først i børnehave og nu skole i forsøgsprojektet i Århus. I denne workshop gives en præsentation af dels funktionsniveau og strategier for indlæring. Gustav er enkeltintegreret i en almindelig skoleklasse og workshoppen præsenterer hans ugeprogram og programeksempler – og hans hverdag i klassen. Det diskuteres hvilke programmer der har ført til fremskridt og hvilke der har givet anledning til omjusteringer. Samtidig inddrages videooptagelser af eksempler på træningsforløb.

f. Teamleder- og hjemmetræningsefteruddannelse – forskningsresultater og indholdsforslag
v/ Linda Lundgaard Andersen, forælder, ph.d., lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Denne workshop fokuserer på kompetenceudvikling af teamlederfunktionen og det at drive, koordinere og udvikle et hjemmetræningsprogram. Først gives en kort introduktion til forskningsresultater inden for to områder: for det første af (efter)uddannelse af teamlederen det være sig enten som fag-professionelle eller forældre og for det andet resultater fra forældres udbytte af at blive uddannet i intensive ABA behandlingsprogrammer. Dernæst introduceres et nyt forslag til efteruddannelse for teamledere og hjemmetræningsprogrammer som ABAforum og ABAforeningen er ved at udvikle. Kursusprogrammet udbydes i efteråret 2010 og kan søges af både forældre og fagpersoner som har temalederfunktioner og/eller et hjemmetræningsprogram. I workshoppen bliver deltagerne inviteret til at give indspil til at afdække og udvikle hvilke vidensbehov og konkrete problemstillinger et sådan kursustilbud skal dække. Anden del af workshoppen bliver således konkret arbejdende og udviklende på indhold, problemfelter og arbejdsmetoder i det kommende kursusprogram.

Kl. 15.00-16.30

Paneloplæg og plenumdebat om faglige og handicappolitiske erfaringer

Fremtidsperspektiver for børn og unge med autisme
Oplæg ved Svein Eikeseth, Professor i psykologi, Akershus College, Norge og leder af NOVA

Oplægget vil drøfte nyere forskning indenfor ABA for børn med autismespektrumforstyrrelser. De temaer som belyses er nye effektstudier, nye metaanalyser, hvad vi ved om variabler som påvirker behandlingseffekt og hvordan man kan kvalitetssikre indholdet i ABA træningen. Endelig en kort belysning af hvilke effekter ABA kan betyde for børn med udviklingshæmning uden autisme. Der vil også blive præsenteret data på hvordan det har gået med de børn som har modtaget ABA i Danmark.

 

Redaktionen / 17.05.2010