DANMARK

Forringelser af muligheder for hjemmetræning

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om den økonomiske genopretningsplan, der bl.a. indebærer betydelige forringelser for hjemmetræning. Ifølge aftalen skal forældre til børn med handicap – herunder børn i hjemmetræning eller -undervisning – bidrage med et par hundrede millioner kroner om året. Det skal ske ved, at deres forældre ikke længere kan få fuld dækning for tabte indtægter, når de træner deres barn i hjemmet, men at kompensationen i stedet skal beregnes ud fra en månedsløn på ca. 19.000 kr. Paradoksalt nok var det netop Dansk Folkeparti, der i 2008 arbejdede for at få gennemført lovgivningen om hjemmetræning.

I aftalen hedder det:

Ensretning af regler for tabt arbejdsfortjeneste
Med henblik på i højere grad at ensrette vilkårene for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste indføres et loft over kompensation til forældre, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (servicelovens § 42). Loftet fastsættes, så det svarer til orlovsydelsen ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (servicelovens § 118). Ordningen omfatter alle nye ansøgninger, der indgives efter 1. januar 2011. Det skønnes at tilvejebringe 72 mio. kr. i 2011, 167 mio. kr. i 2012 og 201 mio. kr. i 2013, når der tages højde for tilbageførsel til satspuljen. (s. 21-22)

Som reglerne er i dag kan forældre til de mest handicappede børn gå ned i arbejdstid for at kunne tage sig af deres barn – fx ved træning eller undervisning i hjemmet. Det kan dreje sig om nogle få timer om måneden eller – i sjældne tilfælde – om 37 timer om ugen. Hidtil har forældre fået fuld dækning for løntabet – tabt arbejdsfortjeneste – men nu vil forligspartierne indføre et loft, som i mange tilfælde vil betyde 50 procents lønnedgang eller mere. Ensretningen af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste vil begrænse kompensationen til maksimalt 19.247 kr. om måneden – brutto. Det er et beløb, som reguleres en gang årligt, og det må forventes at stige lidt fra 1. januar 2011, hvor den foreslåede ændring vil træde i kraft. Beløbsgrænsen indebærer, at kompensationen for tabt lønindtægt ikke længere skal beregnes på grundlag af det faktiske løntab, men ud fra maksimum-beløbet på 19.247.

De forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste i nogle få timer om ugen for at kunne hente deres barn tidligt i daginstitutionen, fordi barnet ikke kan magte en hel dag, vil næppe opleve store økonomiske tab. Det samme gælder de forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste for at kunne følge et barn til kontrol eller undersøgelse på hospitalet. Men der er en lille gruppe af børn, der bliver brutalt ramt af denne aftale, og det er de mest handicappede og mest sårbare børn. Det er typisk lavtfungerende børn med autisme og børn med cerebral parese, og som samtidig er mentalt retarderede, samt børn med en vifte af sjældne, alvorlige handicap.

Det drejer sig om de børn, der er så sårbare og dårligt fungerende, at de ikke kan magte at gå i børnehave eller skole i mere end nogle få timer om dagen, eller som lider af kronisk søvnforstyrrelse eller adfærdsforstyrrelse, således at de skal overvåges konstant. Den ene af deres forældre får ofte tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen for at kunne passe deres barn i hjemmet. Det drejer sig også om de børn, der på grund af et alvorligt handicap, bliver trænet eller undervist af deres far eller mor i hjemmet, fordi der ikke findes velegnede offentlige tilbud. Disse forældre får også fuldtids tabt arbejdsfortjeneste. En tredje gruppe er børn, der venter på plads i en specialbørnehave eller på en specialskole. I ventetiden bliver den ene forælder betalt – med tabt arbejdsfortjeneste – for at passe barnet i hjemmet.

Muligheden for at få fuld tabt arbejdsfortjeneste blev i sin tid indført for at forebygge døgnanbringelse af børn med alvorlige handicap. I stedet for at placere sådanne børn på døgninstitutioner betalte det offentlige forældrene for at tage sig af barnet. Det skete samtidig med at man nedlagde åndssvageforsorgen og dens mammutinstitutioner. Det skete dels af menneskelige grunde – for ikke at adskille børnene fra deres forældre – og dels af økonomiske grunde. Det var – og er – meget billigere at betale forældrene for børnepasningen end at betale for en plads på en døgninstitution, som for denne børnegruppe ofte koster 1 mio. om året. Ved at begrænse mulighederne for tabt arbejdsfortjeneste tvinger man nu nogle forældre ud i et valg mellem døgninstitution eller en massiv lønnedgang. Og mange andre forældre til børn med handicap må opgive at give disse børn hjemmetræning, fordi deres økonomi ikke kan hænge sammen med et loft på tabt arbejdsfortjeneste på ca. 19.000 kr.

Der er indtil videre tale om en forligsaftale, som senere skal implementeres i kraft af lovændringer. Man kan håbe på, at det lykkes forældre- og handicaporganisationer at overbevise forligspartierne – måske især Dansk Folkeparti – om, at denne forringelse vil få nogle alvorlige og utilsigtede konsekvenser.

Læs hele aftalen om genopretningsplanen på Finansministeriets website

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay / 25.05.2010