DANMARK

Principafgørelse om nedsat forældrebetaling

Ankestyrelsen har offentliggjort en ny principafgørelse om nedsættelse af betaling for daginstitutionsplads for børn med handicap. I sagen, som handler om et barn med ganespalte og som går i en almindelige daginstitution, blev forældrenes krav om nedsat betaling godkendt og kommunen blev pålagt at nedsætte betalingen til 50 procent. Selv om sagen ikke handler om et barn med autisme, kan den få betydning for de mange børn med autisme, der er enkeltintegrerede i almindelige børnehaver.

Småbørn med et betydeligt handicap kan visiteres til en daginstitutionsplads efter to forskellige lovbestemmelser: enten til en specialpædagogisk plads (i en specialbørnehave, en basisgruppe eller i en almindelig børnegruppe) efter serviceloven eller til en almindelig plads med pædagogisk støtte efter dagtilbudsloven. I begge tilfælde er der mulighed for, at forældrebetalingen kan nedsættes, men reglerne om nedsat forældrebetaling er forskellige og skal findes i forskellige bestemmelser.

I den konkrete sag, som Ankestyrelsen har behandlet, gik barnet i en normal daginstitution og pigen var visiteret efter dagtilbudsloven. Hun var født med en ganespalte, hun lider af mikrganali – en lille underkæbe, har høreapparat på begge ører og har sprog- og lydproblemer. Det fremgik af sagen, at datteren havde behov for sproglige og hørelsesmæssige stimuli, og at det var vigtigt at tale meget med datteren, fra hun var helt lille. Det var vigtigt med denne stimulering for at undgå uhensigtsmæssige udtalemønstre. Datteren havde siden fødslen været i tæt kontakt med Ganespalteafdelingen, Taleinstituttet og med en talepædagog.

Det fremgik af sagen, at pigen i årene fremover ville have behov for ekstra hjælp og at hjælpen bl.a. havde form af sproglig og hørelsesmæssig stimulering. Pigens forældre ønskede at få nedsat forældrebetaling med henvisning til, at pigen var visiteret til daginstitutionen af behandlingsmæssige grunde, mens kommunen nægtede at bevilge nedsat forældrebetaling. Forældrene ankede sagen til Det Sociale Nævn, som gav forældrene medhold, hvorefter kommunen indbragte sagen for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen giver forældrene ret i, at forældrebetalingen skal nedsættes, og især Ankestyrelsens begrundelse er interessant. Indledningsvis konstaterer Ankestyrelsen at pigen opfylder betingelserne for at forældrebetalingen kan nedsættes: hun har en betydelig og varig nedsat funktionsevne og hun er i daginstitutionen af behandlingsmæssige grunde.

Ankestyrelsen er i sin behandling af sagen gået tilbage i tiden for at finde frem til, hvordan lovgivningen har udviklet sig på området. Den datidige betalingsbekendtgørelse, der var udstedt i medfør af bistandsloven indeholdt en liste over de handicap, der var omfattet. Heraf fremgik det, at personkredsen omfattede de personer, som tidligere var omfattet af lovgivningens bestemmelser om særforsorg, herunder talelidende. Da bistandsloven i 1997 blev ændret til serviceloven fremgik det af bemærkningerne til bestemmelsen om særlige daginstitutioner at der ikke var tiltænkt en ændring af personkredsen, som siden bistandslovens tid har omfattet talelidelse, herunder læbe- og ganespalte.

Ankestyrelsen præciserede også, at det ikke er en betingelse for at tilhøre målgruppen, at lidelsen skal være en livsvarig tilstand, men at betingelsen kan være opfyldt, når lidelsen skønnes at vare 1 år eller mere.

På den baggrund afgjorde Ankestyrelsen, at kommunen skulle anvende dagtilbudslovens § 43, nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i dagtilbud.

Afgørelsen er interessant, fordi Ankestyrelsen meget klart gør rede for, hvordan gruppen af børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne afgrænses. De går tilbage til tiden før den nugældende sociallovgivning, og hvor der eksisterede en række særlige foranstaltninger til forskellige grupper af personer med handicap, og som var eksplicit nævnt i lovgivningen. Det drejede sig dengang om følgende grupper: åndssvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde og svagsynede, døve og tunghøre samt personer med psykiatriske lidelser. Dengang anvendtes autisme ikke som diagnose og autisme var derfor ikke eksplicit nævnt, men er omfattet af gruppen af personer med psykiatriske lidelser.

Sagen er også interessant, fordi Ankestyrelsen ikke skelner mellem børn med handicap, der er visiteret til dagtilbud efter dagtilbudsloven (enkeltintegrerede børn med pædagogisk støtte) og børn, der er visiteret til særlige dagtilbud (specialpædagogiske pladser) efter servicelovens § 32. I sin afgørelsen refererer Ankestyrelsen til bestemmelserne om særlige daginstitutioner på trods af, at barnet er visiteret efter dagtilbudsloven.

Ankenævnets entydige afgørelse vil sandsynligvis kunne bruges af forældre til børn med autisme til at få nedsat forældrebetalingen til 50 % hvis barnet er enkeltintegreret med pædagogisk støtte og hvis det klart fremgår at formålet med den pædagogiske støtte er at give barnet sproglig og udviklingsmæssig stimulering.

Sagens identifikation: Ankestyrelsens afgørelse nummer: 33-10 af 27.1.2010. Journalnummer: 3500229-09. Læs afgørelsen i Ankestyrelsens database over principafgørelser.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Redaktionen / 22.04.2010