DANMARK

Socialministeriet præciserer lovgivning

På foranledning af en sag omkring et ABA-barn, der delvis modtager hjemmetræning og deltids går i børnehave, har Århus Kommune henvendt sig til Socialministeriet for at få ministeriets fortolkning af reglerne. Svaret indeholder en række fortolkninger og præciseringer af lovgivningen, og man må forvente, at svaret med tiden vil få betydning i mange andre kommuner. Kommunerne har indbyrdes et meget velfungerende netværk – bl.a. via Kommunernes Landsforening, men også uformelle netværk mellem embedsmænd på samme niveau og med samme funktion. Derfor vil indholdet af dette brev sandsynligvis sprede sig til andre kommuner, der vil bruge brevets indhold i deres sagsbehandling.

Sagen drejede sig i første omgang om personalet i barnets børnehave måtte og kunne deltage i supervision, betalt af hjemmetræningsbevillingen. Det barn, sagen konkret drejer sig om, går i en almindelig børnehave med pædagogisk støtte, og forældrene ønskede at indsatsen i hjem og i børnehave skulle samordnes ved at drengens støttepædagog deltog i supervision, der er bevilget efter bestemmelserne om hjemmetræning (§ 32, stk. 6 og 8 i serviceloven). Normalt bliver denne type af samarbejde mellem hjem og børnehave uden problemer arrangeret uformelt, ved at børnehavelederen accepterer at støttepædagogen deltager i supervisionen eller ved at supervisionen sker i børnehaven. Men her blev forvaltningen spurgt til råds, og forvaltningen mente ikke, at det ville være lovligt. Forvaltningen spurgte Socialministeriet, og ministeriet giver Århus Kommune ret:

Supervision, der er bevilget til forældrene til brug ved hjemmetræning efter servicelovens § 32, stk. 8, kan ikke anvendes til at dække udgifter til supervision af daginstitutionspersonale, når barnet opholder sig i dagtilbuddet

Derimod forholdet ministeriet sig ikke direkte til, om personalet må deltage i supervisionen som et led i et udvidet forældre-institution samarbejde. Hvis man definerer deltagelse i supervision som samarbejde med forældrene, så er det en normal opgave for børnehavens pædagoger, og så vil der ikke være tale om at hjemmetræningsbevilling anvendes til at dække børnehavens udgifter til supervision.

Ministeriets brev ændrer ikke på mulighederne for at samordne hjemmetræning med børnehaven ved at man afholder fælles møder, hvor supervisor deltager, og hvor indholdet af mødet svarer til sædvanlig supervision – dvs. demonstration og kommentar til konkrete øvelser samt planlægning af den kommende intervention. Men det er afgørende, at sådanne møder aftales lokalt med børnehavelederen og at man ikke involverer forvaltningen, som uden tvivl vil sige nej til en sådan ordning.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at mulighederne for at bruge en hjemmetræningsbevilling til supervision i børnehaven kan være bedre i såkaldte private børnehaver (oprettet efter § 19, stk. 4 i dagtilbudsloven - privatinstitutioner). Her er det lovligt at tilbyde såkaldt tilkøb – dvs. at forældre kan betale for ekstra ydelser, og det er muligt at supervision kan opfattes som et sådant tilkøb. Under alle omstændigheder har private børnehaver flere frihedsgrader end kommunale børnehaver og selvejende institutioner og fleksibiliteten er erfaringsmæssigt større.

Dagtilbudslov vs. servicelov

Ministeriet forholder sig også til forskellene på støtte bevilget efter dagtilbudsloven og efter serviceloven. Dagtilbudsloven er den lov, der regulerer almindelige dagtilbud til alle børn, mens serviceloven indeholder bestemmelser (§ 32 og 36) om særlige dagtilbud til børn med vidtgående handicap. Når en kommune opretter en ny daginstitution eller udvider antallet af pladser i en daginstitution, bliver det samtidig besluttet, om pladserne skal oprettes efter dagtilbudsloven eller serviceloven. Hvis pladserne oprettes efter serviceloven, er disse pladser forbeholdt børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse, mens pladser oprettet efter dagtilbudsloven kan bruges til alle typer af børn. Altså også børn med handicap.

Når et barn med handicap bliver enkeltintegreret i en almindelig børnehave (der altid er oprettet efter dagtilbudsloven), så kan kommunen enten vælge at lade barnet få en af de regulære pladser eller kommunen kan oprette en plads efter serviceloven til dette barn i netop denne børnehave. Da Københavns Kommune oprettede ABA-forsøgsprojektet og skulle enkeltintegrere 24 børn med autisme i almindelige børnehaver, valgte man den første løsning. Da Århus Kommune oprettede deres ABA-forsøgsprojekt nogle år senere, valgte man den sidste løsning (servicelovens § 32). Dengang spillede det ikke den store rolle (dog skulle forældrene i København betale fuld pris for børnehavepladsen, mens forældrene i Århus kunne få nedsat forældrebetalingen netop pga. forskellene i lovgrundlag). Dengang var der nemlig ikke ankeret for hverken almindelige eller særlige dagtilbud. Men efter lovændringen i 2008 har forældre til børn visiteret efter servicelovens § 32 mulighed for at anke en afgørelse, mens forældre til børn visiteret efter dagtilbudsloven ikke har en tilsvarende ankeret. Desuden er der nu nogle forskelle i bestemmelserne om og mulighederne for pædagogisk støtte i børnehaven. Det sidste spørgsmål belyser svaret fra Socialministeriet:

Den relevante bestemmelse i dagtilbudsloven er § 4, stk. 2

Stk. 2.   Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

Ministeriet skriver om denne form for støtte, at støtte efter dagtilbudsloven er en integreret del af dagtilbuddet, så støtten er til gavn for den samlede børnegruppe i tilbuddet. Dette kan f.eks. være støtte rettet mod en gruppe af børn, der indeholder vejledning, træning og supervision af det almindelige personale i dagtilbuddet. Støtte, der ikke er en integreret del af dagtilbuddet – støtte der har karakter af individuel behandling – kan ikke bevilges efter dagtilbudsloven. Dette er f.eks. hjælp og særlig støtte, der tildeles efter servicelovens regler. Der er således ikke hjemmel i dagtilbudsloven til at afholde udgifter til supervision af dagtilbuddets personale eller at personale kan udføre hjælp og særlig støtte, der tildeles efter servicelovens § 32, stk.1. Finansiering af hjælp og særlig støtte efter § 32 i serviceloven sker efter reglerne i serviceloven.

Denne fortolkning af bestemmelserne underkender den praksis, som findes i rigtig mange kommuner: at børn med vidtgående handicap, der enkeltintegreres i almindelige børnehaver, placeres i en plads oprettet efter dagtilbudsloven og støtten gives til børnehaven i stedet for til barnet.

Ministeriets lovtolkning skal fremover bruges til at sikre, at alle ABA-børn (og andre børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser) visiteres til almindelige børnehaver efter reglerne i servicelovens § 32, og ikke – som det er praksis i dag – efter dagtilbudsloven. Der er mange kommuner, som vil hævde, at denne lovtolkning indebærer, at man ikke længere kan enkeltintegrere børn med alvorlige handicap i almindelige daginstitutioner, men det holder ikke: visitationen og støtten kan og skal bevilges efter serviceloven i stedet for efter dagtilbudsloven. Der er intet i vejen for, at der oprettes eller konverteres pladser i en almindelig børnehave fra dagtilbudslovens bestemmelser til servicelovens bestemmelser. En sådan praksis vil desuden have den store fordel, at forældre vil få mulighed for at anke tildelingen af støttetimer – en ret, som kun gælder for visitation efter serviceloven, hvor støtten gives individuelt til det enkelte barn. Til forskel fra den støtte, der bevilges efter dagtilbudsloven, som gives til institutionen og som ikke kan ankes i det sociale ankesystem. Desuden vil visitation efter § 32 sandsynligvis give adgang til nedsat forældrebetaling.

Folkeskolelov vs. servicelov

Fritidsordninger i forlængelse af skolegangen kan enten oprettes som fritidhjem og klubtilbud efter dagtilbudslovens afsnit III og IV (§§ 45 – 77) eller som SFO – skolefritidsordning – efter folkeskolelovens § 3, stk. 4. Der er en tendens til at flere og flere kommuner foretrækker at oprette skolefritidsordninger frem for fritidshjem. Mange enkeltintegrerede børn med handicap vil således gå på skoler, hvortil der ikke er tilknyttet et fritidshjem, men hvor der i stedet er en skolefritidsordning.

Socialministeriet præciserer i sit svar til Århus Kommune, at der er ikke i servicelovens § 32, stk. 1, hjemmel til at tilbyde hjælp eller særlig støtte, der tilrettelægges i en SFO efter folkeskoleloven. Det indebærer, at børn, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og som i børnehaven har været visiteret efter bestemmelserne i servicelovens § 32, når barnet starter i skole ikke længere kan modtage denne særlige støtte i en skolefritidsordning – kun i et fritidshjem eller klubtilbud oprettet efter serviceloven. I stedet må støtten bevilges efter bestemmelserne om vidtgående specialundervisning i folkeskoleloven.

I forvejen er det praksis i langt de fleste kommuner at støtte til skolebørn i fritidsordninger bevilges efter folkeskoleloven. Men som forældre kan man have en interesse i, at denne praksis ændres fremover, således at støtten i stedet bevilges efter serviceloven. Det skyldes, at ankemulighederne og ankesystemet på det sociale område er betydelig bedre end på folkeskoleområdet.

Ministeriets præcisering af, at servicelovens bestemmelser ikke kan anvendes til at give særlig støtte til børn med handicap i skolefritidsordninger har ingen indflydelse på mulighederne for at søge om hjemmetræning. For at få godkendt hjemmetræning er det ikke afgørende, hvilken type af tilbud barnet aktuelt går i – fritidshjem eller SFO – alene om barnet opfylder adgangskravene: børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.

Heltids- eller deltids børnehaveplads

De fleste forældre til børn med autisme, der søger om hjemmetræning, ønsker deltidstræning i hjemmet kombineret med et deltidstilbud i en daginstitution. Man i nogle kommuner findes der slet ingen eller kun få deltids børnehaver. Nogle forældre, som ønsker eller har deltids hjemmetræning har derfor efterspurgt en deltidsplads til deres barn i børnehaven. Til dette ønske skriver ministeriet i deres svar til Århus Kommune:

Efter dagtilbudslovens regler er det kommunalbestyrelsen, der tilrettelægger dagtilbudsstrukturen i den enkelte kommune. Som led heri er det kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal være halv-/deltidspladser i kommunen. For at der er tale om en deltidsplads skal der være tale om en i forhold til fuldtidspladsen, nedsat tidsmæssig anvendelse af pladsen med tilhørende nedsat forældrebetaling. Servicelovens § 32, stk. 1, om mulighed for at modtage hjemmetræning og samtidig være optaget i et dagtilbud efter dagtilbudsloven, udvider/ændrer ikke denne forpligtelse.

Det indebærer, at selv om forældre til børn med vidtgående handicap efter serviceloven har ret til kombination af hjemmetræning og deltids børnehaveplads, så er en kommune ikke forpligtet til at oprette en deltidsplads til et sådant barn. Brevet fra Socialministeriet besvarer dog ikke om et barn samtidig kan være indskrevet i en heltidsbørnehave og samtidig få bevilling til deltids hjemmetræning. I forarbejderne til loven om hjemmetræning er det tydeligt, at hjemmetræning helt eller delvist skal erstatte et dagtilbud til børn med handicap, men hvis barnet både skal have en fuldtids børnehaveplads og et deltids hjemmetræningsprogram kan denne forudsætning ikke opfyldes.

Det er dog indtil videre erfaringen, at dette ikke giver problemer. I de fleste tilfælde vil kommunen acceptere at barnet formelt optager en fuldtidsplads samtidig med bevilling af deltids hjemmetræning. Denne pragmatiske måde at løse problemerne på indebærer dog, at forældrene må betale for en fuld børnehaveplads selv om barnet kun er deltids i børnehaven. Dog er der – hvis pladsen er oprettet efter § 32 i serviceloven – mulighed for nedsat forældrebetaling pga. barnets handicap.

Læs bestemmelserne om særlige dagtilbud og hjemmetræning

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap

Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Redaktionen / 24.03.2010