DANMARK

Mulig ret til tabt arbejdsfortjeneste efter EF-dom

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er et centralt element i de offentlige støtteforanstaltninger til forældre til børn med handicap og også de nye muligheder for hjemmetræning er delvist finansieret som tabt arbejdsfortjeneste. Men muligheden for at få tabt arbejdsfortjeneste afhænger af arbejdsgiverens velvilje. At gå ned i tid for at passe eller behandle et barn med handicap i hjemmet er ikke en ret, men forudsætter at arbejdsgiveren accepterer den nedsatte arbejdstid. En dom fra EF-Domstolen viser, at nægtelse af nedsat tid for at passe eller træne et barn med handicap muligvis kan være en overtrædelse af EU-direktivet om ligebehandling.

I EU-direktiv 2000/78 om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv er der et forbud imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af handicap. Dette direktiv er implementeret i dansk lovgivning i Forskelsbehandlingsloven. Både direktivet og den danske lov gælder udelukkende diskrimination på arbejdsmarkedet. En dom fra EF-Domstolen viser, at forbuddet imod diskrimination på grund af handicap ikke kun gælder personen med handicap, men også kan omfatte nærtstående – fx en far eller mor.

Sagen handler om en britisk, enlig mor, der arbejdede på et advokatkontor fra 2001 til 2005. Hun blev i 2002 mor til et svært handicappet barn, der havde alvorligt åndedrætsbesvær og som krævede særlig pleje. Ifølge kvinden blev hun efter barnets fødsel i stigende grad ildeset på sin arbejdsplads. Hun hævdede, at hun ikke længere fik adgang til de jobfunktioner, som hun tidligere havde varetaget, hun blev kaldt ’doven’ når hun søgte om fleksible arbejdstider af hensyn til sit barn, og hun fik ikke samme muligheder for selv at tilrettelægge sin arbejdstid som kolleger med småbørn uden handicap. Kvinden hævdede desuden, at andre småbørnsforældre på arbejdspladsen ikke blev chikaneret på samme måde. Hun oplevede i stigende grad arbejdsmiljøet som fjendtligt, og hun fratrådte frivilligt jobbet i 2005 pga. denne forskelsbehandling.

Samtidig lagde kvinde sag an ved den engelske arbejdsret - Employment Tribunal - imod sin tidligere arbejdsgiver med henvisning til både EU-direktivet om forskelsbehandling og den britiske følgelovgivning (British Disability Discrimination Act). Hun hævdede her, at selv om hun ikke selv er handicappet, så er hun alligevel berettiget til beskyttelse efter anti-diskriminationsbestemmelserne. Eftersom den engelske arbejdsret var usikker på lovgivningens rækkevidde, blev sagen sendt til en såkaldt præjudiciel afgørelse ved EF-Domstolen for at få en fortolkning af, om indirekte diskrimination pga. handicap hos en nærtstående person er omfattet af EU-direktivet.

I dommen fra EF-domstolen hedder det, at direktivet skal fortolkes således, at forbuddet mod direkte forskelsbehandling ikke er begrænset til personer, som selv har et handicap. Når en arbejdsgiver behandler en ansat, der ikke selv har et handicap, ringere, end en anden ansat i en tilsvarende situation bliver, og det er bevist, at den ringere behandling, som den ansatte har været udsat for, skyldes et handicap hos den pågældendes barn, som vedkommende yder hovedparten af den pleje, barnet har brug for, er en sådan behandling i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling.

Sagen er nu sendt tilbage til den engelske arbejdsret, som skal afgøre, om sagsøgeren skal have tilkendt erstatning.

Afgørelsen i EF-Domstolen kan have betydning for danske forældre til børn med handicap, som søger om at gå ned i arbejdstid for at kunne få kompensation efter bestemmelserne i servicelovens paragraf 42 for enten at passe eller behandle et barn i hjemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke giver mulighed for at gå ned i arbejdstid, og hvis der samtidig på arbejdspladsen er andre forældre til ikke-handicappede børn, der får nedsat arbejdstid, kan der være tale om en parallel situation, som er omfattet af forbuddet imod indirekte diskrimination pga. handicap hos en nærtstående person.

Sagens identifikation: EF-Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2008 - S. Coleman mod Attridge Law, Steve Law. Sag C-303/06.

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. LBK nr 1349 af 16/12/2008

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Læs direktivet

Tidligere artikler om socialret for børn med handicap:
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Redaktionen / 08.09.2009