DANMARK

Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver

Mange kommuner opkræver kun halv betaling for børn, der går i en specialbørnehave, men det er ikke lovligt. Enten skal forældrene have fuld friplads eller også må de betale det samme, som andre for en børnehaveplads. Det er begrundelsen for visitation til en specialbørnehave, der afgør, om forældrene skal betale 0 kr. eller fuld børnehavepris. Det viser en sag fra Ankestyrelsen om en dreng med infantil autisme, som går i en specialbørnehave.

Reglerne om fripladstilskud (dvs. nedsat eller ingen betaling for en plads i et specialpædagogisk dagtilbud) findes to forskellige steder. I bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge hedder det i § 1, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud (specialbørnehave), hvis et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Denne bestemmelse udspringer af, at al sygdomsbehandling i Danmark skal være gratis tilgængelig; også selv om behandlingen – som i tilfældet med børn med handicap – ikke gives af sundhedsvæsenet men i det sociale system.

Der findes en tilsvarende bestemmelse i dagtilbudsloven. Her fremgår det af § 43, at Kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud. I den nye sag fra Ankestyrelsen havde kommunen tilsyneladende anvendt denne bestemmelse, men § 43 i dagtilbudsloven gælder kun, når et barn med handicap er optaget i en almindelig børnehave af behandlingsmæssige årsager, og kan således ikke benyttes i den situation, hvor barnet er optaget i en specialbørnehave kombineret med et pasningsbehov.

Drengens forældre havde tidligere fået 100 % fripladstilskud, men kommunen nedsatte tilskuddet til 50 %, fordi kommunen vurderede, at drengen ikke var optaget i dagtilbud udelukkende af behandlingsmæssige årsager, men også fordi hans forældre havde et pasningsbehov, når de gik på arbejde. Men den går ikke, siger Ankestyrelsen. Enten skal forældrene – hvis behandling er det primære formål med specialbørnehavepladsen – have fuld friplads, eller også må de betale den sædvanlige, kommunale børnehavepris. Det er altså ikke lovgivningsmæssigt muligt at dele udgiften mellem kommunen og forældrene, således at kommunen dækker behandlingen, men forældrene betaler for pasningen.

Derfor afgjorde Ankestyrelsen, at sagen skal sendes tilbage til kommunen, skal nu skal foretage en konkret vurdering af, om drengen alene eller hovedsageligt er optaget i det særlige dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, eller om optagelsen i det særlige dagtilbud er sket på et andet grundlag end det behandlingsmæssige.

Hvis drengen er optaget i det særlige dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, er det altså uden betydning, om forældrene også har et pasningsbehov. Bestemmelsen knytter sig til barnets behov for den behandling, som et særligt dagtilbud kunne yde. Hvis der er tale om, at det alene eller hovedsageligt skyldes barnets behov for behandling, skal der ydes 100 procent fripladstilskud, også selvom forældrene alligevel ville have haft et pasningsbehov. Hvis kommunen derimod vurderede, at det hovedsageligt var andre grunde end behandlingsmæssige, der var årsag til, at barnet var i specialinstitutionen, fandt de almindelige regler om fripladstilskud anvendelse.

Afgørelsen i Ankestyrelsen giver ingen hjælp til fortolkning af hvad der forstås ved ”behandling” i en specialbørnehave, og man bliver således ikke meget klogere af afgørelsen. Lovparagrafferne kan give det fejlagtige indtryk, at et barn kan visiteres til en specialbørnehave af enten af pasningsmæssige eller behandlingsmæssige grunde, men der er andre muligheder. Fx med den begrundelse, at barnet har behov for træning af sociale færdigheder eller af sproglige kompetencer. Og hvis det er tilfældet, så er der sandsynligvis ikke tale om behandling og altså ikke ret til fuld eller delvis friplads. Så man må håbe, at drengens forældre anker endnu engang, når kommunen – som forventet – finder ud af at drengen ikke går i specialbørnehave af behandlingsmæssige årsager, men for at få træning. Kun på den måde finder de og vi andre ud af, hvordan behandling skal forstås, når det drejer sig om et barn med autisme.

Sagens identifikation: Ankestyrelsens afgørelse nr. 190-09 af 01-09-2009. Afgørelsen kan læses i databasen over principafgørelser fra Ankestyrelsen

Tidligere artikler om socialret for børn med handicap:
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Redaktionen / 02.09.2009