DANMARK

Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres

Der er mange forældre til børn med autisme, som supplerer en pædagogisk behandling med gluten- og kaseinfri diæter, fordi både gluten og kasein formodes at indvirke negativt på barnets funktionsevne. Ankestyrelsen har nu truffet en principbeslutning om, at ekstraudgifterne til sådanne diæter til børn med autisme ikke kan dækkes som en merudgift efter servicelovens bestemmelser.

Sagen drejer sig om en 8-årig dreng, der lider af epilepsi og også har diagnosen infantil autisme. Han har tidligere gået i specialbørnehave og går nu i specialskole. Drengens hjemkommune vurderede, at drengen hørte til målgruppen for § 41 i serviceloven – dækning af nødvendige merudgifter – men kommunen gav afslag på diættilskud med den begrundelse, at der ikke var tale om en nødvendig merudgift. Kommunen vurderer, at diætkost bestående af gluten- og mælkefri kost til behandling af autisme ikke kunne anses for at være omfattet af de merudgifter, der kunne ydes støtte til efter servicelovens § 41. Der blev desuden lagt vægt på, at der ikke forelå lægelige oplysninger, som godtgjorde, at udgifterne til diætkost var en konsekvens af drengens nedsatte funktionsevne.

Forældrene ankede afgørelsen til Det Social Nævn, som gav kommunen ret. Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå den nødvendige lægevidenskabelige dokumentation for sammenhæng mellem mælke- og glutenfri kost og effekten på autisters funktionsniveau.

Herefter klagede forældrene til Ankestyrelsen, som har behandlet sagen som en principsag – sammen en et antal tilsvarende sager om diætkost til børn og voksne med autismespektrumforstyrrelser eller ADHA. Sagen blev behandlet for at skabe en afklaring af, om udgifter til en gluten- og mælkefri diæt til et barn med epilepsi og infantil autisme kan dækkes efter servicelovens § 41.

I klagen til Ankestyrelsen fremførte forældrene, at ansøgningen intet havde at gøre med autismen, men at drengen havde en svær intolerance over for mælke- og glutenprodukter, hvilket var lægeligt dokumenteret.

Alligevel fandt Ankestyrelsen, at drengen ikke var berettiget til dækning af udgifter til diætkost, der ikke indeholdt gluten og mælk. Det er generelt en betingelse for at få dækning af merudgifter, at et barn har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og at merudgifterne skal være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for drengens funktionsevne. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for funktionsevnen hos personer med autisme.

Så selv om forældrene havde anført, at drengen diæt ikke var begrundet i hans autismediagnose, men derimod fordi han var overfølsom over for mælke- og glutenprodukter, så kom autismediagnosen alligevel til at spille en afgørende rolle i Ankestyrelsens afgørelse. Ifølge Ankestyrelsen var det i den konkrete sag nemlig ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at drengens nedsatte funktionsevne havde sammenhæng med hans gluten- og mælkeallergi. Ud over denne individuelle vurdering, så lagde Ankestyrelsen også vægt på, at det generelt ikke er videnskabeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem gluten- og mælkeoverfølsomhed og funktionsevnen hos personer med autisme.

Denne dobbelte begrundelse gør det umuligt at vurdere om en bedre lægefaglig dokumentation af drengens individuelle overfølsomhed ville have ført til en anden afgørelse. Men afgørelsen skal nok forstås på den måde, at hvis der var en god videnskabelig dokumentation for, at madallergi kan forårsage nedsat funktionsevne hos personer med autisme, så ville kravet om en meget stærk individuel dokumentation af sammenhængen mellem bestemte madprodukter og fuktionsevnen være mindre. Der er andre eksempler på at Ankestyrelsen – fx i en afgørelse om kugledyner til børn med handicap – har lagt vægt på en generel videnskabelig dokumentation selv om effekterne på det enkelte barn ikke har været dokumenteret.

Som tidligere skrevet (se artiklen Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens), så er det først for nylig at Ankestyrelsen eksplicit har inddraget videnskabelig evidens for sine afgørelser. I denne sag er der ikke stillet krav om evidens, men udelukkende om en mere uspecifik videnskabelig dokumentation, men det interessant, at ikke alene Ankestyrelsen, men også Det Social Nævn henviser til den manglende videnskabelige dokumentation. Det er dog ikke nævnt, på hvilken måde de to instanser har undersøgt den videnskabelige dokumentation.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 97-09

Sagens identifikation i Ankestyrelsen: Afgørelse nr. 97-09; journal nr. 3500621-08

Cochrane samarbejdet, som vurderer forskellige behandlingsformers evidens, har tidligere vurderet gluten- og kaseinfri diæter:
Millward, C., Ferriter, M., Calver, S., & Connell-Jones, G. (2008). Gluten- and casein-free diets for autistic spectrum disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews(2). Læs reviewet

Redaktionen / 4.05.2009