DANMARK

Positiv evaluering af ABA-forsøg i Århus

I 2006 igangsatte Århus Kommune og det daværende Århus Amt – nu Region Midtjylland – et fireårigt forsøgsprojekt med ABA-metoden i kommunens daginstitutioner og skoler. Nu foreligger der en meget positiv midtvejsevaluering af de otte århusianske børns ABA-behandling. Ud over de århusianske børn har også børn fra andre kommuner deltaget i forsøget, men deres behandling er ikke medtaget i evalueringsrapporten.

ABA-forsøget er en succes

Det hedder i konklusionen på midtvejsevalueringen, at ABA-projektet af de involverede i overvejende grad opleves som en succes på tre helt centrale indikatorer. For det første er børnenes udviklingskurve god inden for en bred vifte af udviklingsområder. For det andet føler forældrene sig i høj grad delagtiggjort i deres barns liv og handicap. Og for det tredje har det vist sig muligt at implementere og integrere en helt ny metode samt nogle børn beskrevet med svære vanskeligheder i det kommunale daginstitutions- og skolesystem (s. 60).

Det fremhæves også i midtvejsevalueringen, at erfaringerne af ABA-forsøgsprojektet kan være med til at kvalificere kommende projekter i Århus kommune. Fx illustrerer det store fokus på børnenes potentialer og udviklingsmuligheder, som projektet har fremvist, en tydelighed og en dokumentation for, at børn generelt udvikles godt i miljøer, hvor der fokuseres på en positiv tilgang til børnenes resurser. Det nye ved ABA-metoden er, at metoden er så konsekvent og dokumenterende i sin positive tilgang til børnene. Forældrene og pædagoger ansat i projektet oplever, at den positive tilgang til barnets muligheder i sig selv har et pædagogisk potentiale. Det er ikke problemadfærd eller manglende udvikling, der er det styrende element i snakken om børnene, med dertil hørende risiko for et negativt billede af barnet.

Endelig fremhæves det i konklusionen, at ABA-metodens pædagogiske-didaktiske redskaber sikkert kan give viden om en hel række redskaber, som kan anvendes dynamisk og konstruktivt i andre pædagogiske sammenhænge. (s. 61)

De otte århusianske forsøgsbørn er nu i alderen mellem 5 og 10 år. Tre af børnene går stadig i børnehave – resten er skolebørn i 0., 1. eller 2. klasse. De er alle enkeltintegrerede sammen med jævnaldrene børn, men modtager i varierende omfang 1:1-træning i segregerede omgivelser (træningsrum). Børnene har hver tilknyttet en fuldtids pædagog, der fungerer som teamleder og som varetager træningen af barnet. Forældrene indgår i barnets team, træner i hjemmet og deltager i supervision, som finder sted hver 14. dag. Supervisionen blev i projektets første to år leveret af supervisionscenteret NOVA, men siden er supervisionen overtaget af Børn og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) i Region Midtjylland, som har efteruddannet to supervisorer i ABA-metoden.

Midtvejsevalueringen

Formålet med evalueringsrapporten er for det første at belyse, hvordan ABA-behandlingen reelt har forløbet samt hvordan børnenes udviklingspotentialer er blevet udfoldet i projektet. For det andet er evalueringen en analyse af institutionelle, organisatoriske og metodiske problematikker, der skal tages højde for i den resterende tidsperiode af forløbet. Og for det tredje skal midtevalueringen være en forløber og en inspirationskilde til den endelige slutevaluering i 2010.

Midtevalueringen er ikke er foretaget som en decideret effektevaluering. Dels fordi der ikke har været det nødvendige datamateriale fra start af til at måle en evt. effekt på. Og dels fordi en midtvejsevaluering i sagens natur forsøger at måle noget, der stadig er i en proces (s. 11-12).

Kildematerialet til midtvejsevalueringen er dels skriftlige rapporter fra Børn og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) og dels interviews med forældre, pædagoger og institutionsledere fra de involverede to børnehaver og fem skoler. Endelig er også repræsentanter for regionens forvaltninger blevet interviewet.

Resultaterne

Børnenes individuelle udvikling bliver i rapporten belyst vha. materiale fra Børn og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). Det drejer sig om kognitiv testning (WISC-III) eller – i de tilfælde hvor en WISC ikke har kunnet gennemføres – evneprøven Mullen Scales. Desuden er børnenes autistiske symptomer beskrevet vha. et eller flere moduler fra ADOS. Endelig har BUC foretaget observationer af børnene i deres institution eller skole. Det er dog uklart præcis på hvilket tidspunkt de indledende børnepsykiatriske vurderinger er foretaget. Det er nævnt, at der ikke er blevet foretaget en egentlig baseline testning af børnene ved projektets start, men det samtidig uklart, hvornår den indledende testning har fundet sted – om det er i forbindelse med den oprindelige diagnosticering eller om det er sket efter børnene er startet i ABA-behandlingen. Retestningen er i de fleste tilfælde sket i efteråret 2008 – dvs. ca. et halvt år inden offentliggørelsen af midtvejevalueringen. Det betyder også, at der kan være store forskelle i opfølgningsperioden – for nogle børns vedkommende er det nævnt at opfølgningsperioden er under et år – for andre børns vedkommende er opfølgningsperioden tydeligvis længere. Det gør det umuligt at sammenligne børnenes udvikling i løbet af projektperioden.

På baggrund af BUCs datamateriale konkluderes det, at børnenes udvikling har været positiv om end meget varieret. Nogle børn har udviklet sig mest inden for de sproglige områder, mens andre er gået mest frem i de handlemæssige prøver. Samtidig viser de pædagogiske observationer foretaget af BUC, at børnenes udvikling er stærkest på områderne opmærksomhed, målrettet tale samt i en udvidelse af børnenes interessesfærer. ADOS-testene viser, at samtlige børn stadig befinder sig inden for det autistiske spektrum, og at der findes tydelige tegn på forstyrrelser af kommunikation og socialt samspil. For samtlige børn konkluderer BUC, at børnene udvikler sig i deres nuværende ABA-tilbud – hvilket bekræftes af interviews med pædagoger og forældre.

Ifølge evalueringsrapporten er der en tydelig sammenhæng mellem de områder, som træningen især retter sig imod, og børnenes efterfølgende udvikling. Særlig på det kommunikative område og inden for ekspressivt sprog synes børnene at profitere af ABA-behandlingen. Enkelte børn er gået fra næsten intet sprog til nu at kunne indgå i dialog med andre. Der kan ligeledes ses en udvikling i sproget inden for det emotionelle område, da flere børn er begyndt, at kunne bruge sproget til at beskrive deres følelser, deres ønsker og deres behov. Samtidig er der en tydelig udvikling i motivationen for og i det sociale samspil til andre børn. Børnene ser i høj grad ud til at profitere af, at de er sammen med andre børn, og flere steder beskrives det, at børnene med autismespektrumforstyrelser er begyndt at imitere de andre børn i institutionen. (s. 50).

Pædagogers og forældres vurderinger

Interviews med pædagoger og med forældre viser, at alle børnene trives i deres ABA-tilbud; de er glade for træningen og for deres institution eller skole. Det bliver også fremhævet, at børnene synes, at være glade for den træning, der finder sted i hjemmet.

Den gode trivsel fremgår bl.a. af, at nogle børn begejstret fortæller i hjemmet om deres dag i skolen eller daginstitutionen. Og flere af børnene har stabile og gensidige venskaber med jævnaldrende. Det indsamlede materiale viser et generelt billede af, at børnene i projektet er trygge ved de andre børn, og i høj grad er blevet velintegreret i institutionen eller skolens dagligdag. (s. 51). Det fremhæves, at ikke mindst den indirekte og den direkte integration af ABA-børnene medvirker til at skabe gode relationer til kammerater og at det målrettede arbejde for integration er forudsætningen for børnenes gode trivsel.

Også forældrene beretter om den god trivsel ved rollen som forældre, der indgår i et team omkring deres barns behandling. De fleste forældre oplever, at de gennem ABA-tilbuddet har fået et større overskud til samværet med deres barn, og at de er bedre rustet til opgaven som forældre til et barn med handicap. Desuden er samværet med deres barn blevet væsentligt bedre, og de har nu en bedre kontakt til deres barn. Endelig fremhæves det, at også søskende har fået et bedre samvær med deres bror eller søster med autisme.

ABA-metoden i kommunale institutioner og skoler

I starten af projektfasen har der været visse problemer med at implementeret den politiske beslutning om at gennemføre et forsøg med ABA-metoden. Skole- og institutionsledere fortæller, at de på det tidspunkt ikke fik den nødvendige hjælp fra den kommunale forvaltning – bl.a. i forbindelse med ansættelse af pædagoger til funktionen som teamledere.

Opstarten af projektet har også været karakteriseret af en uklar rollefordeling mellem de mange forskellige involverede instanser. Ikke mindre end to kommunale forvaltninger, to amtslige afdelinger og et privat supervisionsfirma deltes i starten om det faglige og organisatoriske ansvar for projektet. Ifølge midtvejsevalueringen præger denne noget kaotiske ansvarsfordeling stadig projektet.

Men derimod har der lokalt været et godt samarbejde mellem de enkelte institutioner, personalet og forældrene. Forældrene er af den opfattelse, at institutionerne og skolerne generelt har været meget åbne over for projektet. Samtidig vurderer forældrene, at det er en klar styrke for projektet, at institutionerne og skolerne selv har valgt at deltage i ABA-projektet.

Tilsvarende vurderer især institutionerne – og i mindre grad skolerne - at projektet har beriget deres dagligdag og højnet deres faglighed. En bærende kraft i denne proces er tydeligvis de ansatte pædagoger i projektet. Samstemmende for de forløb, der fungerer godt, lyder det fra forældre og institutionsledere, at pædagogerne er i besiddelse af et meget højt fagligt niveau og er en inspiration for det øvrige personale. Alle de involverede vurderer, at supervision gennem hele forløbet har været rigtig god og har beriget både forældre, trænere og institutioner/skoler fagligt. Af trænere og forældrene opfattes supervision som helt central i behandlingen. Supervisionen har et tydeligt og fokuseret perspektiv på, hvordan man kommer videre i den behandling og den træning, der foretages i hjemmet og i institutionen eller skolen for det pågældende barn. (s. 55)

Der er dog flere – både pædagoger og forældre – der vurderer, at der godt kan skæres ned på supervisionens intensitet når metoden er indlært hos de voksne. Andre fremhæver muligheden for en fleksibel tildeling af supervisionstimer – afhængig af barnets og teamets behov.

Ensomhed, udbrændthed og stress kan være et problem for ABA-pædagoger, som skal arbejde intensivt i 1:1-situationer med krævende børn, og som skal indgå i forpligtende samarbejdsrelationer til børnenes forældre. Men disse problemer har man tilsyneladende undgået i det århusianske forsøgsprojekt. De ansatte pædagoger har i 7 ud af de 8 forløb en følelse af, at deres arbejdsvilkår er gode, spændende og fagligt udviklende. Derudover er der flere, der påpeger, at det er en tilfredsstillelse for dem, at de har fået tildelt ansvaret for den daglige planlægning af ABA-behandlingen. Hovedparten har heller ikke en oplevelse af, at de er specielt ensomme i deres arbejde (s. 56).

Generelt har pædagogerne heller ikke vurderet relationen til forældrene som problematisk. Pædagogerne er opmærksomme på, at forældrene har en stærk motivation for at være en del af deres barns udvikling. Forældrenes motivation og engagement vurderes ikke som værende et problem for trænerne, tværtimod, da trænerne via supervision og kontakt til egen ledelse føler sig fagligt godt rustet til denne opgave. Flere pædagoger fremhæver faktisk at forældrene er deres vigtigste kolleger i deres arbejde.

Økonomien

Det var oprindelig planen, at midtvejsevalueringen også skulle behandle de samfunds- og kommunaløkonomiske aspekter ved ABA-forsøget, men det har ikke været muligt. I stedet henvises disse vurderinger til den kommende slutevaluering i 2010. I den forbindelse fremhæves det, at der flere faktorer, der skal medregnes i forhold til den reelle udgift for projektet. Det gælder således omfanget af supervision, tildeling af økonomiske midler til vikardækning, ledelsestid, ombygningsudgifter i forbindelse med etablering af træningsfaciliteter samt besparelser i kørselsomkostninger.

Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. (2009). Midtvejsevaluering af ABA-projektet i Århus kommune 2006-2010. Århus: Børn & Unge Magistraten.

Evalueringsrapporten er tilgængelig fra ABAforum.dk

Redaktionen / 22.04.2009