DANMARK

Politiken misinformerer om ASF blandt indvandrere

Dagbladet Politiken skrev den 9. februar om ventelister på tilbud til børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Kommunerne kan ikke følge med stigningen i antallet af børn, der diagnosticeres og er berettigede til et relevant tilbud. Diagnoserne af børn og unge med autismespekterforstyrrelser er på landsplan tredoblet siden 1995, men i København er udviklingen seksdoblet. Politiken citerer formanden for Landsforeningen Autisme, Morten Carlsson, for en forklaring om, at det dels skyldes, at København er foran med diagnosticeringen af psykisk handikappede, og dels at København huser store grupper med anden etnisk baggrund, hvor en større procentdel lider af udviklingsforstyrrelser. Men der findes slet ikke grundlag for at hævde, at der blandt personer med anden etnisk baggrund er en større andel med udviklingsforstyrrelser.

Der findes ingen danske undersøgelser, der sammenligner udbredelsen af udviklingsforstyrrelser blandt etniske danske og etniske minoriteter. Den undersøgelse, der kommer nærmest, belyser sammenhænge mellem social baggrund (belyst via mødres uddannelsesniveau og forældres indkomst) og hyppigheden af autismespektrumdiagnoser. Der har i Danmark ikke kunnet konstateres en sådan sammenhæng (Larsson et al., 2005).

Derimod er der en del forskning i udlandet, som viser, at der er en meget tydelig negativ sammenhæng mellem andelen af børn med autismespektrumforstyrrelser og etnisk baggrund. Det fremgår bl.a. af en helt ny hollandsk undersøgelse. Her viste det sig, at børn med ASF-diagnoser og med indvandrerbaggrund var underrepræsenteret og at børnelæger hyppigere henviste børn af etnisk hollandsk baggrund til udredning for mistanke om autisme end børn af anden etnisk baggrund (Begeer, Bouk, Boussaid, Terwogt, & Koot, 2009).

Helt tilsvarende resultater er tidligere fundet i USA. Bl.a. i en undersøgelse fra Georgia, som omfatter 601 børn med en autismespektrumdiagnose og en matchet kontrolgruppe uden diagnoser på 600 børn. I undersøgelsen analyseres sammenhænge mellem risiko for autisme og en række sociodemografiske faktorer: moderens alder ved barnets fødsel, moderens race, barnets køn, moderens højeste uddannelse samt familiens bopæl. Resultaterne viser bl.a., at høj uddannelse og bopæl i højindkomstområde er signifikant sammenhængende med autisme uden mental retardering, men ikke med autisme med mental retardering. Omvendt viser analyser af race, at der er en sammenhæng mellem afroamerikansk race og autisme med mental retardering. Disse resultater kan skyldes sociale forskelle i autismens ætiologi, men kan også skyldes, at børn født i socialt velstillede familier har en større sandsynlighed for at blive diagnosticeret, diagnosticeret tidligt og komme i behandling tidligt. Især i et land som USA; hvor der ikke er lige og gratis adgang til sundhedssystemet og til pædagogisk behandling (Bhasin & Schendel, 2007) .

Dvs. at denne udenlandske forskning tyder på, at der sker en underdiagnosticering af autisme og andre udviklingsforstyrrelser hos etniske minoriteter. Det skyldes, at højtfungerende autisme ofte er et usynligt handicap, hvorfor forældre kan have svært ved at opdage og erkende handicappet. Men sandsynligvis også at sundhedspersonale og pædagogisk personale ofte vil have en tilbøjelighed til at forstå milde autistiske symptomer som tegn på manglende opdragelse eller et resultat af etniske opdragelsesmønstre, hvorfor disse børn med anden etnisk baggrund ikke så hyppigt henvises til udredning.

Der er – som sagt – ingen, der ved om der eksisterer en tilsvarende underdiagnosticering i Danmark. Men hvis man skal komme med en forklaring på, hvorfor antallet af børn og unge med autisme vokser hurtigere i København end i resten af landet, så kunne en rimelig forklaring være, at der i København er flere højtuddannede og ressourcestærke familier, som har den nødvendige viden til tidligt at opdage udviklingsforstyrrelser og som presser på for at få en udredning og diagnose.

Kilder:
Begeer, S., Bouk, S. E., Boussaid, W., Terwogt, M. M., & Koot, H. M. (2009). Underdiagnosis and Referral Bias of Autism in Ethnic Minorities. Journal of Autism and Developmental Disorders, 39(1), 142-148.

Bhasin, T. K., & Schendel, D. (2007). Sociodemographic Risk Factors for Autism in a US Metropolitan Area. Journal of Autism and Developemental Disorders, 37(4), 667-677.

Larsson, H., Eaton, W., Madsen, K., Vestergaard, M., Olesen, A., Agerbo, E., et al. (2005). Risk factors for autism: perinatal factors, parental psychiatric history and socioeconomic status. American Journal of Epidemology, 161(10), 916–925.

Joi Bay / 13.02.2009