Lovforslag om hjemmetræning og –undervisning fremlagt i Folketinget

Velfærdsministeren har fremsat lovforslag om hjemmetræning og –undervisning af børn med alvorlige handicap – herunder autisme. Lovforslaget er en opfølgning af det beslutningsforslag – B 20 – som blev behandlet i Folketinget for lidt over et år siden (se artiklen Politisk flertal for støtte til hjemmebehandlinger). Lovforslaget indebærer, at forældre til børn med alvorlige handicap får ret til at vælge helt eller delvist hjemmebaserede oplæringstilbud i stedet for de sædvanlige offentlige tilbud i børnehaver eller skoler. Når loven er vedtaget, vil også ABA-tilbud kunne etableres som hjemmebaserede tilbud til børn med autisme. De nærmere betingelser for hjemmetræning og –undervisning vil senere blive fastsat i en bekendtgørelse fra Velfærdsministeriet. Loven træder i kraft 1. oktober 2008. 1. behandling finder sted den 17. april.

Baggrunden for lovforslaget er beslutningsforslag B 20, som blev fremsat i oktober 2006 (B 20, 2006). I forlængelse af den beretning som Folketingets socialudvalg afgav om B 20 besluttede regeringen i februar 2007 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til forbedringer af undervisnings- og træningsindsatsen for børn med svære handicap og til, hvordan forældre får mulighed for at være mere aktivt involveret i deres børns undervisning og træning. Arbejdsgruppen afgav i oktober 2007 en rapport, hvori arbejdsgruppen anbefalede, at kommunerne skulle have større frihed til at tilrettelægge tilbud om særlig støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet (Tværministeriel arbejdsgruppe, 2007).

Lovforslaget følger arbejdsgruppens anbefalinger og viderefører elementer af en forsøgsordning, der i en årrække har givet kommuner mulighed for at give økonomisk støtte til hjemmetræning efter metoderne Doman og Family Hope. Lovforslaget er dog betydelig bredere i sin målgruppe, der omfatter alle børn med svære handicap – herunder autisme – og en bredere vifte af pædagogiske metoder til træning og undervisning af børn med handicap.

Lovforslaget indeholder ændringer både af serviceloven og af friskoleloven. Friskoleloven skal ændres, fordi der heri er bestemmelser om hjemmeundervisning af børn, der ikke modtager undervisning i skolesystemet. Serviceloven skal ændres, fordi den økonomiske støtte til forældre, der etablerer hjemmebaserede tilbud, skal ydes efter denne lov. For øjeblikket er det ikke lovligt – med undtagelse af den nævnte forsøgsordning for Doman- og Family Hope-træning – at yde hverken tabt arbejdsfortjeneste eller merudgiftsdækning til træning i hjemmet. Ændringen af serviceloven gør en sådan støtte lovlig, og giver forældrene ret til at vælge mellem, om barnet skal have et standardtilbud eller skal trænes i hjemmet.

I oversigtsform giver lovforslaget ret til følgende former for støtte til træning og undervisning af børn med svære handicap i hjemmet

 

Førskolebørn

Skolebørn

Tabt arbejdsfortjeneste til forældre

Efter gældende regler hvis forældre træner i hjemmet

Efter gældende regler hvis forældre træner i hjemmet

Træningsindsats

Udgifter til materialer, kurser, og hjælpere op til 500.000 kr. per år

Udgifter til materialer, kurser, og hjælpere op til 500.000 kr. per år

Specialpædagogisk bistand

Rådgivning, hjælpemidler samt undervisning og træning svarende til tilbud til førskolebørn

Rådgivning, hjælpemidler, specialundervisning m.v. svarende til tilbud i folkeskolen

Tilsyn

Tilsyn, observationer og tests efter serviceloven

Tilsyn, observationer og tests efter både serviceloven og lov om friskoler m.v.


Målgruppen for hjemmebaserede tilbud

Målgruppen for loven er alle børn og unge under 18 år med ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”. Denne afgrænsning svarer til definitionen på de tidligere såkaldte ”amtsbørn” – dvs. børn der var berettigede til specialpædagogisk førskoletilbud i amtsligt regi. Efter amterne er blevet nedlagt, er sådanne specialtilbud kommunernes ansvar, men i sociallovgivningen skelnes der stadig mellem børn med handicap efter funktionsnedsættelsens alvorlighed. Alle børn med handicap har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men lovforslaget omfatter kun de børn med handicap, hvor funktionsnedsættelsen er både ”betydelig” og ”varig”. Når det gælder børn med autisme er der ikke tvivl om at funktionsnedsættelsen er ”varig”, men graden af funktionsnedsættelse er meget varierende, og derfor er det ikke alle børn inden for det autistiske spektrum, der er omfattet af loven. Som tommelfingerregel kan man sige, at børn der er berettiget til et særligt dagtilbud (specialbørnehave, specialpædagogisk plads i almindelig børnehave) er omfattet af loven. Det er derimod ikke afgørende om barnet faktisk er placeret i et specialtilbud eller i et almindeligt tilbud med støtte, men derimod om barnet i givet fald kunne visiteres til et særligt dagtilbud, der er afgørende.

Kommunernes praksis for visitation af børn med autisme til særlige dagtilbud er meget forskellige. Nogle kommuner opfatter en autismespektrum-diagnose som ensbetydende med en betydelig og varig funktionsnedsættelse, mens andre kommuner udelukker højtfungerende børn med autisme og Asperger Syndrom fra denne kategori. Disse forskelle i visitation er ikke blevet prøvet og ensrettet af det sociale ankesystem.

Ikke krav om diagnose

Der er ikke i den nye lov krav om en diagnose som forudsætning for visitation til en hjemmebaseret tilbud. Det gælder helt generelt i den sociale lovgivning, at støtte ikke kan betinges af en diagnose, men i praksis er der mange kommuner, som er meget tilbageholdende med at støtte børn med autisme uden en formel diagnose. Det skyldes bl.a. at autisme er et usynligt handicap, hvis omfang og karakter kan være svær at fastlægge – især for mindre børn. Eftersom graden af funktionsnedsættelse ikke er åbenlys hos børn med autisme, så venter mange kommuner – selv om det er ulovligt – på en diagnose inden barnet får et regulært tilbud.

Hvis man vil søge om et hjemmebaseret tilbud til et barn, der endnu ikke er diagnosticeret, må man i stedet sandsynliggøre at barnet har en betydelig og varig funktionsnedsættelse. Det kan gøres vha. udtalelser fra vuggestue eller børnehave, rapporter fra psykologer eller fra sundhedspersonale (pædiater, sundhedsplejerske, praktiserende læge m.v.).

En måde at få dokumenteret barnets funktionsnedsættelse og behov for specialpædagogisk indsats på, er at rette en henvendelse til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og henvise til Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (under forudsætning af, at der er tale om et førskolebarn) (BEK nr 356 af 24/04/2006, 2006). Bekendtgørelsen, som desværre sjældent tages i anvendelse, pålægger PPR at reagere på henvendelse fra forældrene og fortage en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet. Resultatet bliver ikke en diagnose (som kun kan gives af en psykiater), men kan være en genvej til at få beskrevet og accepteret barnets funktionsnedsættelse.

En anden mulighed for at få beskrevet og dokumenteret barnets funktionsnedsættelse er, at forældrene selv foretager denne dokumentation. Fx ved hjælp af standardiserede udviklingsbeskrivelser, som er gratis tilgængelige og er relativt lette at gennemføre – også for forældre uden særlige forudsætninger.

Andre forudsætninger

Ud over graden af funktionsnedsættelse hos barnet er der en række andre forudsætninger, der skal opfyldes, for at barnet kan visiteres til et heltids- eller deltids hjemmebaseret trænings- og undervisningstilbud:

Når det gælder ABA-tilbud til børn med autisme, vil kravet om, at tilbuddet skal imødekomme barnets behov, især blive et spørgsmål om barnets behov for leg og kammeratskaber kan opfyldes. Der er mange fagfolk, som er modstandere af hjemmebaserede tilbud til børn med handicap, og disse vil utvivlsomt pege på – hvilket er helt rigtigt – at børn med autisme ikke kun har brug for en intensiv og målrettet træningsindsats, men også kammerater, leg og fri tid. Når man søger om et hjemmebaseret ABA-tilbud er det derfor vigtigt at man fremlægger planer, der levner tid til motion, leg, samvær med jævnaldrende og afslapning. Disse aktiviteter er også relevante i et adfærdsanalytisk tilbud og kan programbeskrives – dvs. gøres til genstand for læring, således at disse aktiviteter bidrager til barnets generelle udvikling.

Om forældrene er i stand til at udføre opgaverne er et skøn, som man som forældre skal bidrage til på bedst mulige måde. Man kan dokumentere sine kvalifikationer som ledere af et hjemmebaseret tilbud ved at vise at man har

Det kan synes urimeligt at forældre til et barn med et alvorligt handicap skal sætte sig ind i sådanne komplicerede spørgsmål, men hvis man vil være ansvarlig for et behandlingstilbud til sit eget barn og hvis man vil have kommunen til at finansiere indsatsen, så er det nogle fornuftige krav at stille. Ikke mindst fordi etablering af et hjemmebaseret tilbud er en stor opgave, og ved at gøre sit forarbejde grundigt kan man lette opgaven for sig selv på sigt.

Det er – som nævnt – et krav at træning af barnet skal ske ved hjælp af dokumenterbare metoder. Læg mærke til ordvalget: ”dokumenterbare” står der – ikke ”dokumenterede”. Det er altså ikke afgørende om metoden i forvejen er veldokumenteret, men om den overhovedet kan dokumenteres. At en pædagogisk metode kan dokumenteres betyder

Anvendt adfærdsanalyse har – i forhold til flere andre metoder, der anvendes til træning af børn med handicap – den fordel, at metoden både er veldokumenteret og dokumenterbar. Der er offentliggjort en lang række af forskningsrapporter om hjemmebaserede ABA-tilbud, som dokumenterer metodes effekter på børn med autisme. ABA-metoden er desuden velbeskrevet i kraft af de såkaldte curriculum-bøger – dvs. bøger, der både beskriver indholdet i træningen og undervisningen og på hvilken måde oplæringen kan ske på (se oversigten over curriculum-bøger på ABAforum.dk). De samme bøger indeholder forslag til, hvordan man kan beskrive oplæringen i form af egentlige programmer, og hvordan oplæringen kan dataregistreres – dataregistrering indbefatter både omfanget og karakteren af indsatsen og de resultater, der er opnået.

Hvilke udgifter kan bevilges?

Ifølge forslaget til ændring af serviceloven kan hjemmetræning og –undervisning af børn med alvorlige handicap støttes af kommunen på to forskellige måder, som kan supplere hinanden:

Den tabte arbejdsfortjeneste skal ydes efter de sædvanlige regler efter serviceloven. Tabt arbejdsfortjeneste er ikke indkomstafhængig - det vil sige, at den tabte arbejdsfortjeneste skal kompensere den tidligere bruttoindtægt, og at der også – efter særlige regler – ydes pensionsbidrag. Man skal opfylde de sædvanlige betingelser for modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste – det vil bl.a. sige, at barnet skal være hjemmeboende.

Ifølge lovforslaget får forældre desuden ret til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når hjælpen tilrettelægges i hjemmet. Forældrenes ret til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. kan både omfatte enkeltstående ydelser og løn til juniortrænere, som medvirker ved træningen. Kommunens udgifter til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige et beløb på op til 500.000 kr. årligt. Det foreslås, at beløbet reguleres en gang årligt med den såkaldte satsreguleringsprocent (LOV nr 373 af 28/05/2003, 2003).

Det er i lovforslaget ikke præciseret, hvorledes træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. skal stilles til rådighed for hjemmebaserede programmer. Det kan – i lighed med merudgifter til handicappede børns forsørgelse i hjemmet – ske enten i kraft af bevillinger, som administreres af forældrene, eller i form af naturalier eller arbejdskraft, som ansættes af kommunen. Man må gå ud fra at den kommende bekendtgørelse vil fastlægge, hvorledes disse udgifter til træningen og undervisningen kan eller skal ydes.

Supervision, som udgør en nødvendig bestanddel af alle ABA-tilbud, er ikke nævnt eksplicit – hverken i lovforslaget eller i bemærkningerne. Man må gå ud fra, at supervision er omfattet af formuleringen ” træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.”. Der er i al fald ikke med denne formulering sat begrænsninger for køb af supervision inden for lovforslagets rammer.

Beløbsrammen på 500.000 kr. om året til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. skal ses i sammenhæng med, at der derudover kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste og at kommunen i øvrigt skal yde en specialpædagogisk bistand til de børn, der træner og undervises hjemme. Denne økonomiske ramme giver plads til, at der kan etableres hjemmebaserede ABA-tilbud af høj kvalitet, hvor der er råd til en seniortræner (typisk en forældre), til juniortrænere (typisk studerende), ekstern supervision samt træningsmaterialer.

Hvilke ydelser skal kommunen levere?

Ifølge lovforslaget skal kommunen løbende føre tilsyn med den hjemmebaserede indsats over for barnet. Dette krav om tilsyn gælder generelt for alle børn i særlige tilbud, men det er altså præciseret i lovteksten, at tilsynet også omfatter børn i hjemmebaserede tilbud. Omfanget og formen for dette tilsyn er ikke beskrevet, men må formodes at blive specificeret i den kommende bekendtgørelse. I bemærkningerne til lovforslaget er det nævnt, at der skal føres tilsyn to gange årligt med barnets udvikling og trivsel. I tilsynet skal ikke kun indgå en vurdering af barnets trivsel, udvikling og sundhed, men ligeledes en vurdering af om familien som helhed trives, herunder også eventuelle søskende. Kommunen skal desuden foretage opfølgning på træningsindsatsen fire gange årligt, hvor barnet observeres og eventuelt testes.

Hvis barnet med handicap er et skolebarn, der hjemmeundervises, skal kommunen også føre tilsyn med den undervisning, barnet får i hjemmet. Det fremgår af den eksisterende lov om friskoler og private grundskoler (LBK nr 891 af 08/07/2007, 2007), som i § 35 nævner tilsyn med og prøver for hjemmeunderviste børn.

Skolebørn

Skolebørn med betydelig og varigt nedsat funktionsniveau i folkeskolen og i private skoler har i forvejen ret til specialpædagogisk rådgivning, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Denne ret udvides med lovforslaget til også at gælde børn i skolealderen, som modtager undervisning i hjemmet. Det sker i kraft en tilføjelse til den eksisterende paragraf 34 om hjemmeundervisning i lov om friskoler og private grundskoler m.v. (LBK nr 891 af 08/07/2007, 2007). Kommunen skal tilbyde forældre til børn, der hjemmeundervises i henhold til bestemmelserne om børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne følgende:

Mens den specialpædagogiske rådgivning skal ydes til alle børn i hjemmebaseret undervisningstilbud, så omfatter tilbuddet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kun børn, hvis udvikling på grund af sprog- og talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Langt hovedparten af de børn, der hjemmeundervises – om ikke alle – vil være omfatte,t fordi de normalt vil have store sprog- og talevanskeligheder. Det vil under alle omstændigheder gælde alle børn med autisme. Det er også præciseret, at omfanget af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal svare til, hvad der normalt omfangsmæssigt og indholdsmæssigt ydes til tilsvarende folkeskolelever.

De nærmere konsekvenser af disse foreslåede bestemmelser om hjemmeundervisning af børn med behov for vidtgående specialundervisning er endnu ukendte. Det er således uklart i hvilket omfang, der vil kunne ydes støttetimer til undervisningen i hjemmet udført af fagfolk, der er efteruddannet til specialundervisning. Men det må være en konsekvens af lovændringerne, at der fx kan ydes psykologhjælp og støtte fra tale-hørelærere i samme omfang, som det er tilfældet i folkeskolen.

Begrebet ”specialpædagogisk bistand” – der altså skal tilbydes i hjemmet – er ikke nærmere defineret i lovforslaget eller bemærkningerne, men man må gå ud fra, at der skal anvendes den samme definition som i bestemmelserne om tilsvarende bistand til børn i folkeskolen. I vejledningen til folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (VEJ nr 4 af 21/01/2008, 2008) er specialpædagogisk bistand forklaret på følgende måde:

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. I bekendtgørelsens § 2 er specialpædagogisk bistand defineret som følgende:

– Specialpædagogisk rådgivning i forhold til forældre, lærere og andre voksne, som har betydning for elevens udvikling. Rådgivning, konsultation og supervision vil udgøre det første forsøg på at finde hensigtsmæssige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøttes. Det kan samtidigt være et nødvendigt supplement til andre og mere indgribende foranstaltninger. De forskellige metoder retter sig mod nye synsvinkler, forståelsesformer og løsningsforslag som støtte for de voksne, der er omkring eleven. Formålet er, at eleven får størst muligt udbytte af undervisningen og kan bibeholde tilhørsforholdet til den almindelige undervisning. Det er vigtigt at være opmærksom på den kontekst, som eleven befinder sig i, og hvorledes denne kan bidrage til at afhjælpe eller mindske de vanskeligheder, som eleven er i.

– Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.

– Der kan gives specialpædagogisk bistand i undervisning i folkeskolens fag og fagområder og i børnehaveklassen. Bistanden tilrettelægges under hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Der henvises til kapitel 5 om de forskellige organisationsformer for specialpædagogisk bistand.

– Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevens vanskeligheder. Undervisningen og metoderne varieres alt efter elevens særlige behov. Eksempler kan være træningsmetoder til støtte i læseprocessen, til støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder.

– Personlig assistance gives eksempelvis ved fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.

– Særligt tilrettelagte aktiviteter kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Eksempler kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt træningsaktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling, eksempelvis fysioterapi.

Børn under skolealderen

For det børn, der endnu ikke har nået skolealderen, eksisterer der allerede i dag bestemmelser om specialpædagogisk bistand i § 4, stk. 1 i folkeskoleloven og disse er præciseret i en bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr 356 af 24/04/2006, 2006). Disse bestemmelser skal fremover også gælde for børn, der er i et hjemmebaseret tilbud. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at den specialpædagogiske bistand omfatter:

  1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet.
  2. Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet.
  3. Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 3, at den specialpædagogiske bistand tilrettelægges i samråd med forældrene og i fornødent samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen med henblik på samordning med anden pædagogisk, sundhedsmæssig eller social indsats til barnet eller forældrene. Den specialpædagogiske bistand gennemføres på en sådan måde, at den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse.

Hvis lovforslaget om hjemmetræning og –undervisning bliver vedtaget, vil den nævnte bekendtgørelse blive ændret, således at det bliver fastslået, at den specialpædagogiske bistand til disse førskolebørn tilbydes i hjemmet.

Heltids- eller deltidstilbud i hjemmet

Det er i lovforslaget præciseret, at et hjemmebaseret tilbud til børn med alvorlige handicap enten kan være heltids eller deltids. Det vil sige, at der – hvis loven vedtages som foreslået – ikke vil være formelle begrænsninger for at sammensætte et deltidstilbud i hjemmet, som samtidig tillader at barnet er fx halvdags i en daginstitution eller i skole. Sådanne kombinationer af hjemmetræning med et dagtilbud kan være attraktive for mange ABA-børn, fordi det giver muligheder for social træning med jævnaldrende og for generalisering af de indlærte færdigheder i naturlige omgivelser.

Ydelser i udlandet

I sociallovgivningen er der nogle generelle bestemmelser om ydelser under midlertidige ophold i udlandet, som forhindrer, at man kan bruge bevillinger efter det nye lovforslag i udlandet (BEK nr 1128 af 13/11/2006, 2006). Det betyder, at man ikke kan få bevilget økonomisk støtte til kurser eller supervision i udlandet. Derimod er der andre bestemmelser i EU's fællesskabsret, som betyder, at den tabte arbejdsfortjeneste kan tages med til udlandet, hvis der er tale om et EØS-land eller Schweiz (EØF FOR 1408/71, 1971) . Derimod kan selve tilbuddet – retten til at få betalt hjemmetræning og –undervisning – ikke medbringes til andre lande. Det skyldes, at ydelsen er defineret som en naturalie-ydelse, som ikke er omfattet af den nævnte EU-forordning.

Ankemuligheder

Hvis man får afslag på en ansøgning om hjemmetræning og –undervisning af sit barn, kan afslaget ankes til det sociale nævn efter reglerne i serviceloven og loven om retssikkerhed på det sociale område. Eftersom der er tale om nogle helt nye bestemmelser i serviceloven, hvor der ikke er oparbejdet en administrativ praksis, og hvor der i starten vil være usikkerhed omkring fortolkning af loven, må man gå ud fra at en række ankeafgørelser i de sociale nævn vil blive forsøgt anket videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen behandler kun sager af principiel eller generel karakter, og det vil netop gælde sager i forbindelse med ny lovgivning.

Man kan fx anke afgørelser, hvis kommunen

Man kan også anke afgørelser om økonomiske spørgsmål til de sociale nævn – dvs. hvis kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang bevilger træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. eller tabt arbejdsfortjeneste.

Det er meget usikkert om kommunale afgørelser om specialpædagogisk rådgivning i hjemmet og om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet kan ankes. Sådanne sager skal i givet fald ankes til Ankenævnet for Vidtgående Specialundervisning, der dog normalt kun behandler klager over folkeskolens specialundervisning. Eftersom de ovennævnte bestemmelser er indført i lov om friskoler og private grundskoler – og ikke i folkeskoleloven – må man gå ud fra, at der ikke er ankeret.

Det er under alle omstændigheder muligt at klage til kommunalbestyrelsen.

Læs lovforslaget med bemærkninger på Folketingets website: L 154. Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.).(28.3.2008).

Referencer

B 20. (2006). Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til handicappede børn, der giver deres børn undervisning og træning i hjemmet. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, spalte 2042, 2045.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, BEK nr 356 af 24/04/2006 (2006).

Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, BEK nr 1128 af 13/11/2006 (2006).

Beller, K. E. (1989). Udviklingsbeskrivelse af småbørn : et pædagogisk hjælpemiddel (3 ed.). København: Dansk psykologisk Forlag.

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, 1408/71 (1971).

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., LBK nr 891 af 08/07/2007 (2007).

Lov om en satsreguleringsprocent, LOV nr 373 af 28/05/2003 (2003).

Tværministeriel arbejdsgruppe. (2007). Anbefalinger og forslag til kvalificering af undervisnings- og træningsindsatsen for børn med svære handicap. København: Socialministeriet.

Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, VEJ nr 4 af 21/01/2008 (2008).

Joi Bay / 28.03.2008