»Vi har fået et pusterum«

Familien Ebstrup kan indtil videre ånde lettet op. I en lang periode har de måtte betale 14.000 kroner om måneden for ABA-træning af deres autistiske søn Marcus, men nu betaler Københavns Kommune. Det har været en kamp mod kommunen, som har kostet mange kræfter.

Af Kirsten Jørgensen

Champagnen boblede hos familien Ebstrup, da Københavns Kommune besluttede at betale for ABA-træning af deres tre-årige søn Marcus, som har autisme. Fra august 2003 har familien hver måned måtte betale 14.000 kroner af egen lomme – frem til projektet blev vedtaget i september 2004. Men det har ikke kun givet lommesmerter. En lang, opslidende kamp mod kommunen har også tæret på familiens kræfter. Men de ved også, at tiden lige nu kun er et pusterum. Usikkerheden lurer, for ingen ved, hvad der skal ske, når ABA-projektet slutter 1. april 2006.

To forskellige børn


Som han drøner rundt med guldglitrende nytårshat og et langt sværd i hånden, virker Marcus som sine jævnaldrende. Energisk, snakkende, krævende og driller sine søskende. Kun problemer med den rigtige udtale af en del ord, vidner om, at det måske ikke er helt sådan.

Marcus har fået ABA-træning siden august 2003, og det har gjort en kolossal forskel.
»Vi plejer at sige, at det er to forskellige børn, vi har«, fortæller Marcus’ mor, Jeanette. For bare halvandet år siden, var virkeligheden en helt anden. »Han havde intet sprog og skreg bare, ingen øjenkontakt, ingen social kontakt, og han klappede hele tiden sig selv på lårene«, siger Jeanette.

Retten til et frit valg


Problemerne med kommunen startede allerede, da forældrene havde mistanke om, at Marcus var autist og gerne ville have ham undersøgt. Tolv måneders ventetid var beskeden. Familien besluttede derfor selv at betale 17.000 kroner for at få stillet diagnosen via Center for Autisme. Samtidig lavede de en kontrakt med et norsk firma til at vejlede Marcus’ ABA-træning. Det betalte de selv 14.000 kroner om måneden for. Jeanette blev oplært til at træne Marcus 40 timer om ugen med tilsyn af den norske ABA-vejleder.

Da Marcus fik diagnosen tilbød kommunen en støttepædagog i 18½ timer, men hun var ikke interesseret i at afprøve ABA-metoden. »Vi mødte ingen forståelse. Vi tilbød endda selv at betale de resterende 18½ timer, så Marcus kunne få 37 timers ABA-træning, som metoden kræver«, fortæller Marcus’ far, Poul. Men kommunen var stejl – enten var det deres støttepædagog, eller også var der ingen hjælp. Først efter længere tids tovtrækkeri gik familiens forslag igennem.

Familien Ebstrup kan ikke forstå, at det offentlige system er så stift, når der er tale om en metode, som er videnskabeligt bevist. »Ikke to autismebørn er ens, så at kaste dem ind i nogle kasser, er helt galt«, siger Jeanette. Og Poul supplerer: »Det er som om, de frygter, man vil lave helt om på det etablerede system. Det vil vi ikke. Vi mener bare, at det skal være muligt også at vælge alternative løsninger«.

En almindelig familie


Jeanette måtte i starten tage orlov, og senere både arbejdede og trænede hun Marcus på samme tid. Poul måtte også drosle ned for sin karriere. Samtidig har de været nødt til at gennemrenovere et gammelt hus og har også skulle finde overskud til familiens raske børn, Mathias på seks og Emilie på syv år. Udover at bruge en opsparing, har de lånt en del penge i banken for at have råd til træningen af Marcus, og det har betydet mange afsavn.

»Nogen vil måske synes, at det er en nedprioritering af vores andre børn«, siger Poul. »Men målet var, at vi ville fungere som almindelig familie, og i dag kan vi gøre alt sammen. Ellers ville vi have været nødt til at splitte os op, så en af os måtte blive hjemme sammen med Marcus«, siger Jeanette.

Det er ikke slut endnu med at hejse flaget hos familien Ebstrup. Marcus bliver snart fire år, og han er ikke i tvivl om, hvad der skal ske i børnehaven. »Jeg skal have is med«!

Joi Bay / 04.03.2005