Intensiv behandling af autistiske børn i København

Københavns Kommune tilbyder nu en mere intensiv behandling af børn med autisme. Førhen har forældrene selv betalt for behandlingen, fordi den ikke var en del af kommunens tilbud. Indtil videre er der tale om et forsøg.

Af Kirsten Jørgensen

Børn med autisme i Københavns Kommune vil nu få tilbudt en mere intensiv behandling. Den foregår efter den såkaldte ABA-metode, som har vist gode resultater. Tidligere har forældrene selv betalt for ABA-træningen, da den ikke indgik som en del af kommunens tilbud. Det har kostet nogle familier op til 200.000 kroner om året per barn. Indtil videre er der tale om et forsøgsprojekt, som løber frem til 1. april 2006, og foreløbig involverer 15 førskolebørn (2-6 år), siger Henning Damkjær projektleder hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune.

Glade forældre


Hos lokalforeningen ABA-forældre i København, er de meget glade, da de i flere år har kæmpet for at få ABA indført som et kommunalt tilbud. Nu har kommunen fået øjnene op for behandlingsformen, og foreningen har haft et tæt samarbejde med kommunen i de sidste to år for at få projektet køreklart.

»Vi er meget tilfredse, men tempoet kunne godt have været lidt højere. Mange har svært ved at forstå, at det skal tage så lang tid«, siger formand Joi Bay. Foreningen har tidligere kritiseret kommunen for dårlige tilbud til de autistiske børn. Børnene går i specialbørnehaver eller almindelige børnehaver med en støttepædagog tilknyttet.

»Børnene modtager ikke behandlingstilbud i dag, men mere pasningstilbud«, siger Joi Bay.
Derfor har flere forældre altså valgt at gå uden om kommunen og selv betale for ABA-træningen, som de har haft gode resultater med. Foreningen har ligeledes påpeget en mangel på tilbud på grund af det stigende antal børn med autisme. I dag er der cirka 90-100 førskolebørn med autisme i København. For ti år siden var tallet cirka 8-10, oplyser Joi Bay.

Kræver mange ressourcer


ABA (Applied Behavior Analysis), der på dansk oversættes med anvendt adfærdsanalyse, er en meget ressourcekrævende træningsmetode. Hvert barn tilknyttes en pædagog 30 timer om ugen samt en hjælpetræner og en vejleder, der skal føre tilsyn med behandlingen af det enkelte barn. Herudover træner forældrene selv barnet ti timer om ugen. Samtidig skal man finde én institution per barn, da formålet er at integrere de autistiske børn med almindelige børn.

»Metoden indebærer en intensiv træning. Hver enkelt øvelse skal gentages mange gange med barnet, for at der er en effekt«, siger Henning Damkjær. Alle data bliver nøje registreret og man foretager løbende en justering af træningsprogrammet. Teamet omkring barnet mødes en gang om ugen og evaluerer sammen med forældrene. Et af de helt store problemer for autister er, at de har svært ved at begå sig socialt. Derfor er det vigtigt at sætte ind med behandling så tidligt som muligt, så barnet lærer at deltage i almindelige daglige sociale sammenhænge, fortæller Henning Damkjær.

Norsk ekspertise


Danmark er langt bagud i behandlingen med ABA i forhold til andre lande som England, USA og Norge. Det er et norsk firma, som Københavns Kommune ansætter til at undervise de danske pædagoger i ABA og overvåge behandlingen af børnene.

»Det er selvfølgelig et problem økonomisk, at vi skal til udlandet for at hente ekspertise. Så på sigt er målet at uddanne vores egne supervisorer« (vejleder, der kan uddanne i ABA, red.), siger Henning Damkjær.

Måske permanent tilbud


Udover de 12 millioner, som projektet koster, har Socialministeriet afsat 5,2 millioner til evaluering.
Først når Københavns Kommune har resultaterne af evalueringen, afgør den, hvilken behandling de autistiske børn skal tilbydes i fremtiden.

»Hvis der er gode resultater med ABA-metoden, så er det da nærliggende, at den kan blive et permanent tilbud fremover. Men i sidste ende er det jo op til politikerne«, siger Henning Damkjær.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget erkender, at kommunen kan komme i et økonomisk dilemma, hvis ABA-behandlingen skal fortsætte som permanent tilbud, da det er en meget dyr metode.

»Pengene er ikke afsat til det, så vi risikerer ikke at have råd, men jeg mener, at vi skal have råd«, siger Frank Hedegaard (SF).
Joi Bay / 04.03.2005