15 børn starter i ABA-behandling

ABA-forsøgsprojektet i Københavns Kommune er startet den 1.3.2005. I forsøget indgår 15 førskolebørn og 4 skolebørn med autisme, som i forsøgsperioden vil modtage intensiv adfærdsanalytiske behandling. De 15 førskolebørn er alle enkeltintegreret i almindelige børnehaver og til hvert barn er der knyttet et team bestående af fagfolk og forældre, som i fællesskab skal forestå behandlingen.

Forsøgsprojektet er et resultat af en langvarig proces. Allerede for 2½ år siden foreslog forældre til børn med autisme kommunen at gennemføre et sådant forsøgsprojekt for at kunne sammenligne resultaterne af ABA-behandling med kommunens eksisterende tilbud til børn med autisme. Efter en langvarig politisk proces vedtog kommunens Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg i sommeren 2004 at forsøget skulle gennemføres, og siden er der sket en intensiv planlægning af forsøget.

Det har vist sig at være en meget stor opgave at skulle igangsætte ABA-tilbud til 15 børn på én gang. Ikke alene har man skullet finde frem til et kvalificeret supervisionscenter, udvælge egnede børnehaver og ansætte pædagoger som træningsledere. Man har også skullet tilrettelægge et efteruddannelsesforløb i anvendt adfærdsanalyse for de ansatte, opbygge sociale netværk blandt både forældre og fagfolk samt etablere et elektronisk projektstyrings- og kommunikationssystem.
Kommunen har ansat en projektleder, som alene har til opgave at iværksætte og styre dette projekt. Desuden er der blevet nedsat et kontaktudvalg mellem ABA-foreningen og kommunen; et kontaktudvalg, som løbende har deltaget i planlægningen af forsøget.

Udvælgelse af egnede og interesserede børnehaver


Der er ikke mindre end 529 daginstitutioner i Københavns Kommune, så man skulle tro, at det ville være en let opgave at finde frem til 15 børnehaver, der vil og kan deltage i ABA-forsøgsprojekterne. Men det har været sværere end forventet. Ikke alene har der været et krav om, at børnehaverne skal ligge i nærheden af de visiterede børns hjem – børnehaverne skal også opfylde en række krav. For det første skal ledelse og personale være interesseret i at deltage i et sådant ambitiøst projekt. For det andet skal personalet og de andre forældre være parate til at integrere et barn med autisme i en almindelig børnegruppe. Og for det tredje har børnehaverne skullet garantere, at der var særlige ressourcer til rådighed for forsøget – herunder et træningsrum. Især kravet om et fuldtids træningsrum har voldt kvaler, fordi alle kvadratmeter normalt er udnyttet i børnehaver. I stedet har man i en række tilfælde ombygget for at gøre plads til et træningsrum, og i andre tilfælde har man lejet pavilloner, som kan stilles op på legepladsen i de børnehaver, der ikke kan stille et træningsrum til rådighed.

Ansættelse af træningsledere


Til at varetage det daglige arbejde med de visiterede børn er der blevet ansat 15 såkaldte træningsledere, som er det dansk/norske udtryk for en seniorterapeut i et ABA-behandlingsforløb. De 15 træningsledere er alle uddannet som pædagoger og vil hver især bliver tilknyttet et af de visiterede børn. Ifølge planerne for forsøgsprojektet skal hver træningsleder arbejde intensivt op til 30 timer med barnet, som desuden vil få mindst 10 timers generalisering af indlærte færdigheder i hjemmet. De 10 timer er forældrenes ansvar, og for at koordinere det professionelle og det familiære arbejde er der til hvert barn nedsat et team. Teamet består – foruden af forældre og træningsleder – også af en fast pædagog fra barnets børnehave, børnehaveledelsen samt andre involverede fagfolk. I nogle tilfælde vil også juniorterapeuter – dvs. hjælpetrænere, ansat af forældrene til at give ekstra træning i hjemmet – indgå i teamet.

 

Valg af supervisionscenter


En af de store arbejdsopgaver i forberedelsesfasen har været udvælgelsen af det center, der skal give supervision til behandlingerne. Københavns Kommune råder ikke selv over en sådan kompetence, og det har fra starten været klart, at der enten skulle findes en ekstern leverandør eller ansættes kvalificerede adfærdsanalytikere til at varetagelse af opgaven. Eftersom det drejer sig om et relativt kortvarigt forsøg, valgte man at satse på en ekstern leverandør, og at finde frem til det bedste tilbud ved at sende opgaven i begrænset udbud – dvs. et udbud, hvor man på forhånd udvælger et antal kvalificerede udbydere. Efter at udbudsmaterialet – som bl.a. indeholder en præcisering af den ydelse, som kommunen forventer bliver leveret – var færdigt, blev dette sendt til fire forskellige ABA-centre. Af disse afgav tre tilbud og i kraft en længerevarende evalueringsproces, hvor ABA-foreningen deltog, har kommunen indgået kontrakt med NOVA Instituttet for barn med utviklingsforstyrrelser. NOVA er et norsk supervisionscenter, som tidligere hed NFBU – Stiftelsen Norsk Forskningsinstitutt for Barn med Utviklingsforstyrrelser, og som under det navn har løst en række supervisionsopgaver i Norge, England, Italien og Israel. Den faglige leder af NOVA er psykologen Svein Eikeseth, som også er klinisk chef for UK Young Autism Project i London. Eikeseth er samtidig professor ved Høgskolen i Akershus, hvor han bl.a. underviser i anvendt adfærdsanalyse.

Yderligere oplysninger om ABA-forsøgene i Københavns Kommune kan fås fra den københavnske ABA-forening eller fra projektleder Henning Damkjær i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Joi Bay / 01.03.2005