Handicappede børn skal med i fællesskabet

Af Marianne og Mark Tøttrup, forældre til Andreas med autisme

Det er en dårlig idé at lade handicappede børn gå i specialinstitutioner. Det viser alle erfaringer, skriver Marianne og MarkTøttrup, hvis søn lider af autisme.

Forældre ønsker lokale kommunaleløsninger med udgangspunkt i det enkelte barn.

Bo Fibiger, formand for børne-, kultur- og uddannelsesudvalget i Århus Amt, skriver i et debatindlæg i JP Århus 31/3, at han ønsker at sikre de svageste børns undervisning gennem en styrkelse af specialinstitutionerne, hvis fremtid er uvis som følge af den forestående strukturreform.

Bo Fibigers ræsonnement er, at man - som i sygehusverdenen - bør specialisere institutionerne i forhold til børn med psykiske handicap. Bo Fibiger spørger afslutningsvis: "Burde den samme tankegang ikke gælde på specialundervisningsområdet?"

Svaret på Bo Fibigers spørgsmål er ganske simpelt: Nej.

Al international forskning og erfaring viser, at f.eks. børn med autisme, profiterer mest af enkeltintegrerede løsninger, som tager udgangspunkt i det enkelte barn. Problemet med specialinstitutioner er, at handicappede børn adskilles fra normale børnefællesskaber.

Har kun hinanden

Resultatet af dette er, at de handicappede børn kun har hinandens handicappede adfærd at imitere. Der er ingen forskningsmæssig dokumentation, der peger på, at en fysisk samling af handicappede børn på specialinstitutioner, er nogen god idé. Tværtimod peger forskningen på, at når handicappede børn adskilles fra normale børnefællesskaber, bliver børnene mere handicappede, da de kun har hinanden at imitere.

Forskningen viser, at psykisk handicappede børn kan lære f.eks. sprog og socialt samspil, hvis de behandles i tæt integration med normaltudviklede børn. Den vigtigste forudsætning for at handicappede børn kan lære sprog og socialt samspil er, at de har mulighed for at kunne imitere normaltudviklede børns sprog og leg, samtidig med at man giver dem den rigtige behandling og stimulering.

Dette var også konklusionen i artiklen "Klassekammeraterne er Emils bedste lærere" i JP 30/3 2005, hvor succesen med Emil fra Bramming, som lider af med autisme, blev forklaret ved, at han kan lære af og efterligne børns normale adfærd, i en almindelig skole. Bo Fibiger skriver, at "børnene og deres forældre kan risikere at skulle tage til takke med - ikke det bedste for den enkelte, men det mest økonomiske for kommunen."

Bør være varsom

Bo Fibiger bør være mere varsom med at sætte lighedstegn mellem økonomi og kvalitet. Vi bor i Hadsten Kommune, som har givet os et tilbud om at lave såkaldt ABAbehandling (intensiv færdighedstræning) til vores søn, Andreas med autisme, i en lokal børnehave. Andreas stortrives i børnehaven, fordi han har lært at være en del af et børnefællesskab. Pædagogerne anvender ABAbehandling kombineret med omvendt integration, der er en metode, hvor barnet integreres på en skånsom og målrettet måde.

Bedst og billigst

Hadsten Kommunes tilbud er en individuel løsning, som er 100.000 kr. billigere end amtets løsning med en specialinstitution, fordi kommunen ikke skal betale for taxikørsel af Andreas. Kommunens tilbud er bedre videnskabeligt dokumenteret end amtets tilbud, og det sikrer vores søns udvikling.

Bo Fibiger skriver, at han er bekymret for "en udhulning af elevgrundlaget" på specialinstitutionerne. Bo Fibigers bekymring kan læses, som om han er mere optaget af at bevare institutioner under hensyn til de ansatte og deres stillinger, end han er optaget af at finde ud af, hvad der er det bedste for børnene.

Som forældre og brugere af specialpædagogiske tilbud, håber vi, at politikerne med strukturreformen vil finde en bedre og mere naturlig balance i anvendelsen af enkeltintegration - og dermed reducere brugen af specialinstitutioner.

Når handicappede børn sendes på specialinstitutioner, ved man af erfaring, at børnene er dømt til at leve resten af deres liv i de specialpædagogiske enklaver, fordi de aldrig lærer at fungere i det normale miljø.

Vi er forældre, som ser frem til, at man med strukturreformen lægger ansvaret for det specialpædagogiske område over til kommunerne.

Bragt som debatindlæg i JP Århus, 5.4.2004

Redaktionen / 6.04.2005