Gode argumenter for anvendt adfærdsanalyse som behandlingsform

Af Joi Bay

Når man overfor kommune eller amt skal argumentere for, hvorfor anvendt adfærdsanalyse er den bedste behandlingsform, er de personlige behov og argumenter altid de bedste. I Serviceloven er der på dette område ikke generelle rettigheder, men der skal i hver enkelt tilfælde skal tages hensyn til individuelle behov. Og kommunerne har store muligheder for lokalt at fastsætte et serviceniveau. Derfor skal man først og fremmest argumentere med sit eget barns specifikke behov. F.eks. at barnet er fejlplaceret, at barnet mistrives, at barnet intet lærer og ikke udvikler sig i de eksisterende tilbud, at barnet har potentialer, som ikke udvikles osv.

Men som supplement til de individuelle behov kan det ikke skade at gøre opmærksom på, at anvendt adfærdsanalyse som metode indebærer en række fordele for alle involverede parter; fordele, som til en vis grad opvejer de udgifter og besværligheder, som i øvrigt er forbundet med metoden.

Her er en liste over sådanne argumenter:

For pædagogerne
– betyder ABA-behandling en kontinuerlig efteruddannelse og opkvalificering i form af løbende supervision, som fører til en certificering og senere mulighed for at supervisere andre. Desuden integreres pædagogerne i et behandlerteam, som består af de relevante fag- og nærpersoner; f.eks. fysioterapeut, støttepædagog, faste pædagoger, forældre og supervisor.

For forældrene
– betyder ABA-behandling at de i meget vid udstrækning inddrages i behandlingen af deres barn. Forældrene bliver til samarbejdspartnere, de deltager i team-møder, får supervision på linie med pædagogerne og forældrene forventes at bidrage til behandlingen i hjemmet ved at videreføre og generalisere, den træning, som udføres i institutionen. Den høje grad af forældreinddragelse betyder at ABA-behandling i sig har indbygget en intensiv forældreuddannelse, der sætter forældrene i stand til på meningsfuld måde at indgå i samværet med deres barn med autisme og til selv at videreudvikle barnets kompetencer.

For barnet
– indebærer anvendt adfærdsanalyse, at barnet får en intensiv og højt kvalificeret behandling, som giver de optimale udviklingsmuligheder, og hvis effekter er videnskabeligt dokumenterede. Desuden har barnet mulighed for at blive i sit lokalmiljø og skal ikke bruge spildtid hver dag på taxi- eller minibustransport til og fra specialinstitution. Desuden får barnet med autisme mulighed for at profitere af de naturlige læringssituationer, som samværet med ikke-handicappede børn giver.

For kommunen (eller amtet)
– indebærer anvendt adfærdsanalyse et mindre behov for specialpladser. I stedet for at investere i mursten i form af specialdaginstitutioner, specialgrupper eller specialskoler bliver midlerne anvendt til at investere i personalets kompetencer. Behandlingsforløb efter ABA-principper betyder, at der hos pædagoger og hos institutionsledere opbygges en lokal ekspertise, som på sigt resulterer i en certificering, således at man selv får mulighed for at supervisere andre pædagoger. Der opbygges derfor en lokal viden og kompetence, som er fleksibel og mobil, og som let kan flyttes til de bydele, hvor der er særlige behov, og let kan tilpasses fluktuationer i antallet af diagnosticerede børn.

For samfundet
– er fordelen, at anvendt adfærdsanalyse i høj grad lever op til de handicappolitiske målsætninger om integration af handicappede i det normale samfundsliv, sådan som de bl.a. formuleres i Serviceloven. Desuden er anvendt adfærdsanalyse som pædagogisk metode videnskabeligt veldokumenteret, hvilket giver en sikkerhed for at de store omkostninger ved behandling af børn med autisme har den optimale effekt og at pengene er givet godt ud. De eksisterende cost-benefit-analyser viser da også at de økonomiske fordele ved ABA-behandling er betragtelige (Jacobson et al., 1998; Hildebrand, 1999; Jacobson & Mulick, 2000). Samtidig er anvendt adfærdsanalyse en behandlingsform, som til fulde lever op til de danske og internationale anbefalinger om tidlig indsats i forhold til førskolebørn med autisme (Bay & Andersen, 2002).


Referencer

Bay, J. & Andersen, L. (2002), Internationale anbefalinger om tidlig intervention i forhold til småbørn med autisme, København. April 2002.

Hildebrand, D.G. (1999), Cost-benefit analysis of Lovaas treatment for autism and autism spectrum disorder (ASD), Vancouver, BC, Columbia Pacific Consulting. December 7, 1999.

Jacobson, J.W. & Mulick, J.A. (2000), 'System and Cost Research Issues in Treatments for People with Autistic Disorders', Journal of Autism and Developmental Disorders, 30, 6, 585-593.

Jacobson, J.W., Mulick, J.A. & Green, G. (1998), 'Cost-benefit estimates for early intensive behavioral intervention for young children with autism--general model and single state case', Behavioral Interventions, 13, 4, 201-226.

Joi Bay / 26.09.2002