6000 certificerede adfærdsanalytikere

Antallet af adfærdsanalytikere, som har fået deres kvalifikationer anerkendt af Behavior Analyst Certification Board er nu oppe på næsten 6000. Heraf er ca. 4000 certificeret på masterniveu som Board Certified Behavior Analyst (BCBA), mens ca. 2000 er certificeret på bacholornivau som Board Certified Associate Behavior Analyst (BCABA). Langt hovedparten – 95 % - er fra USA, hvorfra certificeringen oprindelig stammer – og kun 300 er fra resten af verden. Der er ingen certificerede adfærdsanalytikere i Danmark, men seks i Sverige, tre i Island og en enkelt i Norge. I Europa skiller især Storbritannien sig ud med 55 certificerede adfærdsanalytikere.

En certificering som enten Board Certified Behavior Analyst (BCBA) eller Board Certified Associate Behavior Analyst (BCABA) forudsætter en teoretisk (efter)uddannelse i anvendt adfærdsanalyse, superviseret praksis og beståelse af en skriftlig eksamen. BCBA-certificerede fungerer som supervisorer eller konsulenter i organisationer – fx skolesystemer – mens BCABA-certificerede fagfolk enten arbejder direkte med klienter eller fungerer som teamledere.

Den teoretiske uddannelse

Der bliver stadig flere muligheder for at tage den teoretiske efteruddannelse i form af forhåndsgodkendte uddannelser og kurser. 125 universiteter har nu godkendte uddannelser – heraf 28 universiteter uden for USA.

Den teoretiske uddannelse for Board Certified Behavior Analysts består i en grunduddannelse med både en bachelorgrad og en mastergrad (altså en lang, videregående uddannelse), som enten skal indeholde eller suppleres med mindst 225 timers kursus i anvendt adfærdsanalyse. 225 timer svarer til 5 universitetskurser af et semesters varighed. For at kunne blive certificeret som Board Certified Associate Behavior Analyst (BCABA) skal man mindst have en bachelorgrad (altså en mellemlang, videregående uddannelse), som skal indeholde eller suppleres med et 135-timers kursus i anvendt adfærdsanalyse. 135 svarer til 3 universitetskurser af et semesters varighed. Der er ikke krav til inden for hvilke fag, bachelor- og mastergraderne skal være taget.

I Europa har følgende universiteter og colleges godkendte kurser i anvendt adfærdsanalyse:

Storbritannien

University of Ulster Coleraine, Northern Ireland (BCBA)
Bangor University, Wales, UK (BCBA)
Cardiff University, South Wales, UK (BCABA)
Swansea University, Wales, UK (BCBA)
University of Kent, England, UK (BCABA)

Irland

National University of Ireland Galway, Ireland (BCBA – BCABA)
National University of Ireland Maynooth, Ireland (BABA)
University College Cork, Ireland (BCABA)
University of Dublin, Trinity College, Ireland (BCABA)
University of Limerick, Ireland (BCBA – BCABA)

Skandinavien

Stockholm Institute of Education, Sverige (BCABA)
Akershus University College, Norge (BCBA)

Kontinentet

Warsaw School of Social Psychology, Polen (BCBA)
ABA España - Granada, Spanien (BCBA)
ABA España - Madrid, Spanien (BCBA)
SEI Formação, Portugal (BCBA)
IESCUM, Italien (BCBA)

Efteruddannelserne i Spanien, Portugal og Italien er ikke universitetsbaserede, men er organiserede af de nationale foreninger af adfærdsanalytikere. Undervisningen varetages dog af universitetsansatte – i nogle tilfælde lærere fra andre lande.

Hvis man ikke har mulighed for at følge den normale undervisning på et af de universiteter eller colleges, der udbyder efteruddannelse i anvendt adfærdsanalyse, kan man i stedet tage kurserne som fjernundervisning – dvs. undervisning formidlet på internettet. Der er 10 universiteter, som nu udbyder ABA-efteruddannelse som fjernundervisning:

Chicago School of Professional Psychology Online
Florida Institute of Technology Online
Northern Arizona University Online
Nova Southeastern University Counseling Studies
Nova Southeastern University Fischler School of Education
Penn State University Outreach
Southern Illinois University Online
St. Cloud State University Online (MN)
University of Massachusetts Lowell Online
University of North Texas Online

Superviseret praktik

Mens det således for fagfolk i Danmark er blevet lettere at følge den teoretiske undervisning, der er forudsætningen for en certificering, så er det den nødvendige praktik stadig et problem. Her er kravene nemlig, at praktikerfaringer skal være superviseret af en Board Certified Behavior Analyst (BCBA), og sådanne findes slet ikke i Danmark. Man skal til Sverige, Norge, Island eller til de britiske øer for at finde certificerede supervisorer.

Der er tre muligheder for at indhente praksiserfaringer, og de tre muligheder kan kombineres:

Superviseret, selvstændig praksis (supervised independent fieldwork) består af praktikerfaringer, opnået som et led i pædagogisk arbejde i regulære behandlings- eller undervisningstilbud. Her er kravene 1.500 timers praksiserfaringer for kandidater til BCBA og 1.000 timers praksiserfaringer for kandidater til BCABA. 5 % af timerne skal være superviseret.

Praktikordninger er universitetsorganiseret praktik, som tilbydes som et led i en universitets- eller collegeuddannelse inden for anvendt adfærdsanalyse. Sådanne praktikordninger skal mindst omfatte 1000 timer for BCBA- og 670 timer for BCABA-kandidater; heraf skal 10 % af timerne være superviserede, og der skal være supervision to gange om ugen.

Intensive praktikordninger er også indbyggede som et led i uddannelsen som adfærdsanalytiker, men her er supervisionen tættere. Af de mindst 750 timer (BCBA) eller 500 timer (BCABA) skal 15 % eller mere være superviseret.

I begge de to praktikmodeller skal praktikstederne forhåndsgodkendes af Behavior Analyst Certification Board. Der er for øjeblikket ingen forhåndsgodkendte praktikordninger i Europa.

Den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen er en multiple choice test, der tages online og skal gennemføres et af de teststeder, der administreres af firmaet Pearson VUE. Der er sådanne testcentre i 162 lande og stater – heraf 2 i Danmark. Testen består af 150 spørgsmål til BCBA-eksamen og 132 spørgsmål til BCABA-eksamen. Man har 4 timer til at gennemføre testen. Ca. 70 % af eksaminanderne består testen i første forsøg. Man kan tage testen om så mange gange, som det er nødvendigt, men der skal betales afgift for hvert forsøg.

Vedligeholdelse af certificering

Når man er certificeret skal certificeringen opretholdes regelmæssigt. Den skal fornyes en gang om året og hvert 3. år skal der ske en recertificering, som sker på baggrund af deltagelse i fagligt relevante kurser. Hvis man ikke har fulgt kurser til recertificering, kan man i stedet tage den skriftlige eksamen en gang til.

Oversigt over kvalifikationskrav til BACB-certificering


 

Behavior Certified Associate Behavior Analyst (BCABA)

Behavior Certified Behavior Analysis (BCBA)

Grunduddannelsesforudsætninger

Mindst en bachelor-grad (svarende til 3 års grunduddannelse)

Mindst både en bachelor- og en master-grad (svarende til 5 års grunduddannelse)

Teoretisk efteruddannelse

Mindst 135 timers universitetskursus i adfærdsanalyse (etik, principper, funktionel analyse, eksperimentelt design, adfærdsmodifikation)

Mindst 225 timers universitetskursus i adfærdsanalyse – herunder etik, principper, funktionel analyse, eksperimentelt design, måling af adfærd samt adfærdsændringer

Praktisk efteruddannelse

Mindst 1000 timers praktik – hvoraf mindst 5 % skal være superviseret

Mindst 1500 timers praktik – hvoraf mindst 5 % skal være superviseret.

Eksamen

4 timers multiple choice eksamen med 132 spørgsmål

4 timers multiple choice eksamen med 150 spørgsmål

Vedligeholdelse

Certificering skal fornyes en gang om året og hvert 3. år skal der indsendes dokumentation for relevant efteruddannelsesaktivitet

Certificering skal fornyes en gang om året og hvert 3. år skal der indsendes dokumentation for relevant efteruddannelsesaktivitet

Læs om certificering hos Behavior Analyst Certification Board

Læs om testen til BACB-certificering hos Pearson VUE

Ved siden af BACB-certificring som adfærdsanalytiker er der supervisionscentre, som har udviklet deres egne efteruddannelses- og certificeringsprogrammer. Det gælder bl.a. Applied Behavior Consultants som tilbyder en intern, 6-ugers intensiv efteruddannelse, som giver ret til at kalde sig Certified Behavior Technician. Det gælder også LIFE - Lovaas Institute For Early Intervention – som certifcerer adfærdsanalytikere på to niveauer. Læs om LIFE-certificering på ABA-forum.

Redaktionen 02.06.2008